Mig Mona altid i træsko (røde) af Mette Hegnhøj

Mette Hegnhøj har skabt en meget stærk, forunderlig og poetisk billedroman, der er fantastisk illustreret af Josefine Blom.

Mette Hegnhøj kan noget helt særligt med ord og udtryk. Hendes tidligere udgivelser, ’Møgungen’, Ella er mit navn. Vil du købe det? og En prik og en streg, er alle små kunstværker, men ikke kun for kunstens skyld. Læseren skal virkelig bruge sine sanser.

"Jeg har et sted, hvor jeg gemmer mig, når jeg trænger til at slippe for verden og denne dag. Her laver jeg verden om, så den passer til mig." Sådan tænker Mona om sit særlige gemmested. Mona er en pige på 13, næsten 14 år, hvis hår er kort, næsten langt. Det særlige gemmested er langt smukkere og mere eventyrligt end trappen ude foran, hvor hun har ventet og ventet i syv år på ’du’, der forsvandt i træsko (røde).

I den lille snekugle, hvor det altid sner, ligger et slot. Mona gør sig lille og kuglen stor og kryber derind. På det eventyrlige slot, med tårne der prikker hul i skyerne, mødes hun med Grevinden, som skænker te, der enten er orange, blå, rød, gul eller hvid. Og hun giver Mona nøglen til biblioteket. Imens presser Mona de røde træsko på, der er blevet for små, og finder digte til ’du’ og hende selv. I biblioteket "Livets store butik" kan man klippe ord ud af bøger og skabe nye historier.

Hele tiden er savnet af ’du’ med, ’du’ som forsvandt: "Du må have taget bylten med vores ting med dig, da du forsvandt. Jeg har kun de røde træsko tilbage."

I Mette Hegnhøjs værker skal man se på langt mere end indholdet. Hun skaber nemlig multimodale værker, hvor læseren skal forholde sig til både materialitet og form. Hun har klippet alle ordene ud og sat dem sammen efterfølgende, så noget tekst er med store bogstaver, noget er skrevet på andre farver papir, og andet står lidt tilfældigt, især ved opremsninger.

Teksten er både forunderlig og poetisk, men skrevet så man kan forstå Monas følelser og flugten fra den ydre verden. Fortællingen eksisterer både på et realistisk plan, et eventyrlig plan, men også på et billedplan. Hele teksten er illustrativ, og hver side er som et billede, hvor de eventyrlige illustrationer tilfører et yderligere lag til det samlede udtryk.

'Mig Mona altid i træsko (røde)' kan læses af og for børn fra cirka 10 år og indeholder en masse ting at tænke over og snakke om. Desuden tror jeg, at mange vil kunne se noget af Mona i sig selv.