Midvinterblod af Mons Kallentoft

Ondskaben findes i menneskene. Også der hvor man mindst venter at møde den. Hvem gemmer den sig bag - og kan had retfærdiggøres?

En kold vintermorgen i Sverige. Langt ude på landet, tæt ved Linköping hænger et lig i en gammel eg og dingler. En tilfældig mand passerer forbi med sin hund og opdager liget. Politiet alarmeres, og opklaringen påbegyndes.

Malin Fors, som er kriminalkommissær og enlig mor til en datter i teenagealderen, og Zeke sættes på sagen. Først må liget identificeres. Det er en kæmpestor mand, men liget er meget skamferet, så det er svært at se, hvem det er. Man finder dog forholdsvis hurtigt ud af at det er Bold-Bengsen, en særling som hentede bolde til de lokale fodboldkampe, et ensomt menneske, som ingen tog sig af. Så hvorfor skulle nogen savne ham? Sporene peger i flere retninger, der er et par drenge som er under mistanke, fordi de har chikaneret ham groft, desuden nogle asa-troende som går ind for ofringer. Og ikke mindst Murvallfamilien.

Den afdøde giver sin mening til kende, idet han svæver rundt og holder øje med hvad der sker, og kommenterer det. Gang på gang hørers ordene: "Luk mig ind", og man får først forklaringen på denne bøn i slutningen af romanen.
Især i slutningen af romanen bliver det meget spændende. Malin Fors rejser på egen hånd i det uhyggelige univers, godt bakket op af sine kolleger, som dog ikke altid har styr på, hvad hun laver. Det gør bestemt ikke romanen dårligere.

Romanen er forfatterens debut, den er rigtig spændende og det er et godt plot. Den er meget detaljeret i sine beskrivelser, dog uden at kamme over. Man kan næsten mærke kulden og uhyggen brede sig, imens man læser. Også personerne er meget levende beskrevet. De forsømte børn, kunne sagtens være en af romanens temaer. Det er tilsyneladende første bind i en serie om Malin Fors, så man kan jo sagtens glæde sig til den næste.

Oversat fra svensk af Lilian Kingo efter 'Midvinterblod'. Gyldendal, 2008. 495 sider.