Anmeldelse
Maskiner som mig af Ian McEwan
- Log ind for at skrive kommentarer
En fascinerende moderne science fiction, hvor al ting foregår både i 1980'erne og i dag.
’Maskiner som mig’ er både en science fiction, en tankevækkende fabel om vores egen tid og en slags historisk roman, som udspiller sig i England i begyndelsen af 1980'erne. Margaret Thatcher er premierminister, man er på internettet, og man er nået langt med fremstillingen af menneskelignende robotter med kunstig intelligens. Ved romanens begyndelse er der netop blevet sat 25 kunstige mennesker til salg. Det drejer sig om 13 Evaer og 12 Adamer.
Hovedpersonen Charles er i begyndelsen af trediverne, han er oprindelig jurist og skatterådgiver, men har mistet sin bestalling efter nogle mindre heldige rådgivninger. Nu tjener han lidt på aktiehandel på nettet, mens han hutler sig igennem tilværelsen i sin lille lejlighed. Da han arver nogle penge efter sin mor, vælger han at købe en Adam for arven, selv om han egentlig hellere ville have haft en Eva, men hun var udsolgt. Sammen med sin overbo, den ti år yngre Miranda går han i gang med at programmere Adam, således at de begge vælger egenskaber til ham. De bliver på den måde en slags forældre for Adam.
Fra fabrikken ser Adam godt ud, og han er meget intelligent, han ved fx langt mere om Shakespeare end Charles. I begyndelsen går det godt, men der opstår en krise, da det viser sig, at Adam har fået følelser og har forelsker sig i Miranda, som han går i seng med. Det sårer Charles, for undervejs er han og Miranda blevet kærester.
Romanen igennem lader Ian McEwan historien forløbe på en anden måde, end den gjorde i virkeligheden. Det er historisk korrekt, at Margaret Thatcher invaderede Falklandsøerne i 1982, men ikke at hun led nederlag, ligesom det er historisk korrekt, at Margaret Thatcher indførte den såkaldte kopskat, en flad skat, hvor alle betaler lige meget uanset indkomst. I virkeligheden var det kopskatten, ikke invasionen af Falklandsøerne, der førte til, at Margaret Thatcher måtte træde tilbage. Ian McEwan lader matematikeren Alan Turing, der var med til at grundlægge datalogien, og som døde i 1954, være en aktiv medspiller i romanen, han lader The Beatles genopstå, selv om John Lennon døde i 1980, og han lader flere nutidige fænomener som #MeToo og Brexit optræde allerede i 1980-erne.
Tanken om at kunne fremstille et kunstigt, intelligent menneske en fascinerende tanke, som har optaget både mange videnskabsmænd og mange forfattere gennem tiderne. Det fleste romaner er forholdsvis dystopiske, som fx Frankenstein af Mary Shelly, som hun skrev allerede i 1817, eller ’Drømmer androider om elektriske får?’ af Philip K. Dick fra 1968. Heller ikke hos Ian McEwan bliver drømmen om det perfekte, kunstige menneske realiseret, og i den virkelige verden kæmper man med robotter, der ikke kan finde rundt på hospitalerne.
Ian McEwan er en af de helt store britiske forfattere, der flere gange er blevet nævnt i Nobelpris sammenhæng, men selv om ’Maskiner som mig’ er en fascinerende og til tider meget humoristisk bog, synes jeg ikke, den kommer på højde med flere af hans tidligere bøger. Man kan sagtens læse bogen som en moderne fabel, men for at få det optimale udbytte af den, er man nødt til at kende til Englands politiske historie i 1980'erne, hvilket for de fleste danske læsere vil kræve en del opslag under læsningen.
- Log ind for at skrive kommentarer
En fascinerende moderne science fiction, hvor al ting foregår både i 1980'erne og i dag.
’Maskiner som mig’ er både en science fiction, en tankevækkende fabel om vores egen tid og en slags historisk roman, som udspiller sig i England i begyndelsen af 1980'erne. Margaret Thatcher er premierminister, man er på internettet, og man er nået langt med fremstillingen af menneskelignende robotter med kunstig intelligens. Ved romanens begyndelse er der netop blevet sat 25 kunstige mennesker til salg. Det drejer sig om 13 Evaer og 12 Adamer.
Hovedpersonen Charles er i begyndelsen af trediverne, han er oprindelig jurist og skatterådgiver, men har mistet sin bestalling efter nogle mindre heldige rådgivninger. Nu tjener han lidt på aktiehandel på nettet, mens han hutler sig igennem tilværelsen i sin lille lejlighed. Da han arver nogle penge efter sin mor, vælger han at købe en Adam for arven, selv om han egentlig hellere ville have haft en Eva, men hun var udsolgt. Sammen med sin overbo, den ti år yngre Miranda går han i gang med at programmere Adam, således at de begge vælger egenskaber til ham. De bliver på den måde en slags forældre for Adam.
Fra fabrikken ser Adam godt ud, og han er meget intelligent, han ved fx langt mere om Shakespeare end Charles. I begyndelsen går det godt, men der opstår en krise, da det viser sig, at Adam har fået følelser og har forelsker sig i Miranda, som han går i seng med. Det sårer Charles, for undervejs er han og Miranda blevet kærester.
Romanen igennem lader Ian McEwan historien forløbe på en anden måde, end den gjorde i virkeligheden. Det er historisk korrekt, at Margaret Thatcher invaderede Falklandsøerne i 1982, men ikke at hun led nederlag, ligesom det er historisk korrekt, at Margaret Thatcher indførte den såkaldte kopskat, en flad skat, hvor alle betaler lige meget uanset indkomst. I virkeligheden var det kopskatten, ikke invasionen af Falklandsøerne, der førte til, at Margaret Thatcher måtte træde tilbage. Ian McEwan lader matematikeren Alan Turing, der var med til at grundlægge datalogien, og som døde i 1954, være en aktiv medspiller i romanen, han lader The Beatles genopstå, selv om John Lennon døde i 1980, og han lader flere nutidige fænomener som #MeToo og Brexit optræde allerede i 1980-erne.
Tanken om at kunne fremstille et kunstigt, intelligent menneske en fascinerende tanke, som har optaget både mange videnskabsmænd og mange forfattere gennem tiderne. Det fleste romaner er forholdsvis dystopiske, som fx Frankenstein af Mary Shelly, som hun skrev allerede i 1817, eller ’Drømmer androider om elektriske får?’ af Philip K. Dick fra 1968. Heller ikke hos Ian McEwan bliver drømmen om det perfekte, kunstige menneske realiseret, og i den virkelige verden kæmper man med robotter, der ikke kan finde rundt på hospitalerne.
Ian McEwan er en af de helt store britiske forfattere, der flere gange er blevet nævnt i Nobelpris sammenhæng, men selv om ’Maskiner som mig’ er en fascinerende og til tider meget humoristisk bog, synes jeg ikke, den kommer på højde med flere af hans tidligere bøger. Man kan sagtens læse bogen som en moderne fabel, men for at få det optimale udbytte af den, er man nødt til at kende til Englands politiske historie i 1980'erne, hvilket for de fleste danske læsere vil kræve en del opslag under læsningen.
Kommentarer