Anmeldelse
Krigsturisten af Jesper Bugge Kold
- Log ind for at skrive kommentarer
En særdeles veldrejet og spændende psykologisk skildring af en midaldrende gymnasielærers vej ud på et ekstremt farligt overdrev.
'Krigsturisten' er Jesper Bugge Kolds tredje roman, og ligesom i 'Vintermænd' og 'Land i datid' er det den psykologiske skildring af mænd i ekstreme situationer, der optager ham. Og endnu engang har forfatteren et sikkert greb om skildringen af hovedpersonens psykologiske udvikling.
Kort fortalt handler 'Krigsturisten' om Niels, en gymnasielærer, måske midt i fyrrerne, der er gået i stå rent fagligt og pædagogisk. Han oplever sine elever som uinteresserede og forkælede, og kollegerne interesserer sig kun for at løbe maraton. Også i sit ægteskab med Annemette er han gået uhjælpeligt i stå. Så får han forbindelse med sin gamle gymnasieven Michael, som er freelance pressefotograf og rejser verden rundt for i fotos at skildre de konflikter og krige, der udspiller sig. Michael lokker Niels med på en tur til Beirut, hvilket ikke i sig selv er farligt, da der ikke er borgerkrig længere, men oplevelserne på den tur er med til at give Niels smag for at rejse steder hen, der ikke ligefrem er turistegnede. Langsomt bliver det til mere og mere farlige destinationer, hvor Niels følger med officielt som Michaels fotografassistent. I sammenligning med krigszonerne er livet som ægtemand og gymnasielærer gråt og indholdsløst, og længslen mod det næste adrenalinkick vokser sig stadigt større.
Det er Niels selv, der fortæller historien, og det gør han i nutid. Det bringer læserne med på turene til oplevelser af de forfærdelige ting. Skildringerne af krigens rædsler, angsten, stemninger, miljøet og menneskene i krigsområderne er skrevet med stor indlevelse. Det samme er beskrivelsen af Niels i en grad, så man har svært ved at få ham ud af hovedet igen. Han er så gennemført irriterende, at man har lyst til at tage ham i kraven, ruske ham og spørge hvad f….. han har gang i.
I lighed med de to første romaner har Jesper Bugge Kold udført et omfattende researcharbejde med blandt andet et ophold i Beirut, og listen over personer, der har bidraget med viden, er meget lang. 'Krigsturisten' er en roman, der sætter en masse tanker i gang. For eksempel om hvilke mekanismer, der kan bringe en mand så langt ud. Jeg kan på det varmeste anbefale den. Har man ikke tidligere stiftet bekendtskab med Jesper Bugge Kold, bør man læse alle hans romaner. Rækkefølgen er underordnet.
En særlig tak til Plusbog.dk for lån af billedet på Litteratursidens Facebookside. Du kan følge dem på Instagram, hvor de deler ud af læseoplevelser.

Kommentarer