Anmeldelse
Hvad man ikke ved af Anne Lise Marstrand-Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Eric er fascineret af tressernes frigørelse, og han presser sin kone Alice til seksuelle eksperimenter. Storslået familiekrønike om ungdomsoprør, kvindefrigørelse og om den pris, nogle måtte betale.
Hun har gjort det igen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen - skrevet en stor og absolut fremragende roman! Denne gang handler romanen ikke om middelalder og kvindeligt kald og afkald, men om ungdomsoprør, kvindefrigørelse og store samfunds- og familiemæssige forandringer. ‘Hvad man ikke ved’ foregår i årene mellem 1969 og 1974 og handler om familien Horn og de konsekvenser, frigørelsens tid får for denne familie.
Alice og Eric Horn flytter i 1958 i hus i et forstadskvarter til en større by. Eric har valgt huset, han er nyuddannet økonom, de er nygifte med et lille barn og endnu et på vej. De er unge og har fremtiden foran sig. Alice, der læste til sygeplejerske, da de mødte hinanden, arbejder ikke, men skal ligesom de andre kvinder i kvarteret gå hjemme og passe hus og børn.
Alt er for så vidt godt indtil den sommer, de har været gift i tolv år. De to døtre er halvstore, og Alice og Erik har fået endnu et barn, en søn. Eric er fascineret af de nye strømninger, ikke mindst den seksuelle frigørelse. Han presser Alice til, at de skal eksperimentere med andre seksuelle partnere, og sammen med flere andre ting får det frygtelige konsekvenser for den lille familie.
Det er en storslået fortælling, forfatteren har skruet sammen, om alt det gode ungdomsoprør og kvindefrigørelse medførte, men også om den pris, nogle måtte betale. Om hvor kvælende det hjemmegående forstadsliv var for nogle kvinder, om desperate, klaustrofobiske dage og lysten til flugt. Men også om opløste familier og rodløse børn.
Romanen foregår, ligesom Naja Marie Aidts roman ‘Sten, saks, papir’, i et fiktivt land, i en fiktiv by. Det kunne være i USA, men det kunne også være et andet vestligt land. Byerne hedder Farring, Rossel og Vase, og personerne Alice, Eric og Barbara. Det kunne byer og mennesker hedde mange steder.
Det gør ikke romanen mindre fremragende. Måske tværtimod. Uden forudindtagede holdninger til et bestemt sted gør det mig som læser mere åben for at lære dette sted at kende, selvom jeg da brugte en del tid på at prøve at finde ud af det i begyndelsen af romanen.
‘Hvad man ikke ved’ er første del af to om familien Horn, og jeg glæder mig så meget til anden del!
- Log ind for at skrive kommentarer
Eric er fascineret af tressernes frigørelse, og han presser sin kone Alice til seksuelle eksperimenter. Storslået familiekrønike om ungdomsoprør, kvindefrigørelse og om den pris, nogle måtte betale.
Hun har gjort det igen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen - skrevet en stor og absolut fremragende roman! Denne gang handler romanen ikke om middelalder og kvindeligt kald og afkald, men om ungdomsoprør, kvindefrigørelse og store samfunds- og familiemæssige forandringer. ‘Hvad man ikke ved’ foregår i årene mellem 1969 og 1974 og handler om familien Horn og de konsekvenser, frigørelsens tid får for denne familie.
Alice og Eric Horn flytter i 1958 i hus i et forstadskvarter til en større by. Eric har valgt huset, han er nyuddannet økonom, de er nygifte med et lille barn og endnu et på vej. De er unge og har fremtiden foran sig. Alice, der læste til sygeplejerske, da de mødte hinanden, arbejder ikke, men skal ligesom de andre kvinder i kvarteret gå hjemme og passe hus og børn.
Alt er for så vidt godt indtil den sommer, de har været gift i tolv år. De to døtre er halvstore, og Alice og Erik har fået endnu et barn, en søn. Eric er fascineret af de nye strømninger, ikke mindst den seksuelle frigørelse. Han presser Alice til, at de skal eksperimentere med andre seksuelle partnere, og sammen med flere andre ting får det frygtelige konsekvenser for den lille familie.
Det er en storslået fortælling, forfatteren har skruet sammen, om alt det gode ungdomsoprør og kvindefrigørelse medførte, men også om den pris, nogle måtte betale. Om hvor kvælende det hjemmegående forstadsliv var for nogle kvinder, om desperate, klaustrofobiske dage og lysten til flugt. Men også om opløste familier og rodløse børn.
Romanen foregår, ligesom Naja Marie Aidts roman ‘Sten, saks, papir’, i et fiktivt land, i en fiktiv by. Det kunne være i USA, men det kunne også være et andet vestligt land. Byerne hedder Farring, Rossel og Vase, og personerne Alice, Eric og Barbara. Det kunne byer og mennesker hedde mange steder.
Det gør ikke romanen mindre fremragende. Måske tværtimod. Uden forudindtagede holdninger til et bestemt sted gør det mig som læser mere åben for at lære dette sted at kende, selvom jeg da brugte en del tid på at prøve at finde ud af det i begyndelsen af romanen.
‘Hvad man ikke ved’ er første del af to om familien Horn, og jeg glæder mig så meget til anden del!
Kommentarer