Anmeldelse
Gæsten
- Log ind for at skrive kommentarer
Underfundig, skæv og morsom roman om H.C. Andersens besøg hos Charles Dickens i 1857.
I romanform fortæller svenske Niklas Rådström om H. C. Andersens besøg hos Charles Dickens hen over sommeren 1857. De to store forfattere havde i længere tid brevvekslet med hinanden, og Dickens havde inviteret Andersen til at komme på besøg. Hvad Dickens imidlertid ikke vidste var, at H.C. Andersen hverken talte eller forstod engelsk og derfor fik sine breve oversat, før han sendte dem.
H.C. Andersen har rejst meget i Europa, men aldrig før været i England, da han besøger Charles Dickens. Han er på højden af sit forfatterskab og hans roman ’At være eller ikke være’ er netop udkommet i England, så han har store forventninger til besøget. Han synes selv, at han både talter og forstår engelsk godt, men i virkeligheden klarer han sig med enkelte ord, mimik og fagter, og det er faktisk kun Dickens yngste søn, den lille Plorn, der syntes at forstå ham.
H. C. Andersen er en sart og forfængelig person, der hele tiden søger selvbekræftelsen. Han lider af dårlig mave og tandpine, og hører han om, eller læser han en dårlig anmeldelse, bliver han fysisk syg. Dickens fraråder sin ven at læse aviser, og forsøger at forklare ham, at en forfatter er noget for mange, meget for nogen, men ikke alt for alle, men Andersen dyrker lidelsen. Han bliver hos familien i fem uger, og alle er godt og grundigt trætte af ham, hvilket han nok fornemmer, men alligevel ikke får ham til at rejse.
H. C. Andersen og Charles Dickens er samtidige og har begge en fattig baggrund, men Dickens er anderledes robust, og hvor Andersen dyrker kærligheden eller måske snarere sværmeriet på afstand, gifter Dickens sig og får ti børn. Ægteskabet er dog ikke lykkeligt, og han bliver skilt i 1858. Begge forfattere bruger de deres baggrund i deres forfatterskaber, men meget forskelligt.
Man kunne have ønsket sig at være en flue på væggen, for det må have været en noget af en oplevelse, at overvære konversationerne mellem H. C. Andersen og hans engelske værter og været vidne til diverse sproglige misforståelser. Indenfor fiktionens rammer lader Niklas Rådström dog Dickens og Andersen føre lange dybsindige samtaler.
H. C. Andersen er stadig godt romanstof, således skrev krimikollektivet Rydahl & Kazinski i 2019 Mordet på en havfrue med H.C. Andersen i rollen som detektiv, og ’Gæsten’, der nu er oversat til dansk, udkom på svensk i 2010. Både i H. C. Andersens egne dagbøger og diverse biografier er besøget hos Dickens blevet beskrevet. Romanformen giver imidlertid forfatteren en frihed til at fabulere over, hvad der kunne være blevet tænkt og sagt under besøget, og det er der kommet en underfundig, skæv og også meget morsom roman ud af. Det er dejligt, at det mindre forlag Jensen & Dalgaard vælger at udgive en bog som ’Gæsten’.
- Log ind for at skrive kommentarer
Underfundig, skæv og morsom roman om H.C. Andersens besøg hos Charles Dickens i 1857.
I romanform fortæller svenske Niklas Rådström om H. C. Andersens besøg hos Charles Dickens hen over sommeren 1857. De to store forfattere havde i længere tid brevvekslet med hinanden, og Dickens havde inviteret Andersen til at komme på besøg. Hvad Dickens imidlertid ikke vidste var, at H.C. Andersen hverken talte eller forstod engelsk og derfor fik sine breve oversat, før han sendte dem.
H.C. Andersen har rejst meget i Europa, men aldrig før været i England, da han besøger Charles Dickens. Han er på højden af sit forfatterskab og hans roman ’At være eller ikke være’ er netop udkommet i England, så han har store forventninger til besøget. Han synes selv, at han både talter og forstår engelsk godt, men i virkeligheden klarer han sig med enkelte ord, mimik og fagter, og det er faktisk kun Dickens yngste søn, den lille Plorn, der syntes at forstå ham.
H. C. Andersen er en sart og forfængelig person, der hele tiden søger selvbekræftelsen. Han lider af dårlig mave og tandpine, og hører han om, eller læser han en dårlig anmeldelse, bliver han fysisk syg. Dickens fraråder sin ven at læse aviser, og forsøger at forklare ham, at en forfatter er noget for mange, meget for nogen, men ikke alt for alle, men Andersen dyrker lidelsen. Han bliver hos familien i fem uger, og alle er godt og grundigt trætte af ham, hvilket han nok fornemmer, men alligevel ikke får ham til at rejse.
H. C. Andersen og Charles Dickens er samtidige og har begge en fattig baggrund, men Dickens er anderledes robust, og hvor Andersen dyrker kærligheden eller måske snarere sværmeriet på afstand, gifter Dickens sig og får ti børn. Ægteskabet er dog ikke lykkeligt, og han bliver skilt i 1858. Begge forfattere bruger de deres baggrund i deres forfatterskaber, men meget forskelligt.
Man kunne have ønsket sig at være en flue på væggen, for det må have været en noget af en oplevelse, at overvære konversationerne mellem H. C. Andersen og hans engelske værter og været vidne til diverse sproglige misforståelser. Indenfor fiktionens rammer lader Niklas Rådström dog Dickens og Andersen føre lange dybsindige samtaler.
H. C. Andersen er stadig godt romanstof, således skrev krimikollektivet Rydahl & Kazinski i 2019 Mordet på en havfrue med H.C. Andersen i rollen som detektiv, og ’Gæsten’, der nu er oversat til dansk, udkom på svensk i 2010. Både i H. C. Andersens egne dagbøger og diverse biografier er besøget hos Dickens blevet beskrevet. Romanformen giver imidlertid forfatteren en frihed til at fabulere over, hvad der kunne være blevet tænkt og sagt under besøget, og det er der kommet en underfundig, skæv og også meget morsom roman ud af. Det er dejligt, at det mindre forlag Jensen & Dalgaard vælger at udgive en bog som ’Gæsten’.
Kommentarer