Anmeldelse
En rigtig kærlighed af Tomas Lagermand Lundme
- Log ind for at skrive kommentarer
En både humoristisk og alvorlig historie om to mænds altopslugende forelskelse i hinanden. En roman om at tage kærligheden, sig selv og hinanden alvorligt.
To mænd mødes en sommer og forelsker sig hovedkulds i hinanden. De flytter sammen og etablerer sig med både kat og lejlighed. De går i zoologisk have og ser på dyr, men parforhold er ikke altid lette og måske slet ikke, når man ikke lever op til samfundets forstokkede forestillinger om, hvad der er en rigtig familie, og hvem man gerne må holde i hånden på gaden. En aften bliver en af de to mænd brutalt overfaldet, og pludselig viser alvoren og virkeligheden sit sande ansigt.
’En rigtig kærlighed’ er en vedkommende fortælling om kærlighed og om at ville beskytte og bevare den, koste hvad vil. Sproget er på én gang humoristisk og sårbart, og man kommer helt ind under huden på de to mænd. Tonen er genkendelig fra forfatterens tidligere udgivelser som eksempelvis Alt er mit fra 2017. Man balancerer konstant mellem tårer og smil, når man er i selskab med Tomas Lagermand Lundmes betragtninger om livet, hvad enten det handler om den store kærlighed, pomfritter eller zoologisk have.
Romanen tager fat i de helt store temaer som kærlighed, diskrimination og had-forbrydelser, og disse er til stede på fuldstændig lige fod med hverdagsproblemer om, hvordan man bedst bruger sin søndag, eller hvor ofte det er ok at åbne en flaske rødvin til maden.Skiftene skaber en god dynamik, som gør romanen vældig læseværdig.
'En rigtig kærlighed' er en rigtig vidunderlig roman!

Kommentarer