Elven af Ketil Bjørnstad

Smuk fortælling om den store lidenskab for musik og kvinder, hvor en ung mands søgen i livet fører ham gennem sorg og savn, men også lader ham opdage fortryllelse og kærlighed.

"Elven" er en selvstændig fortsættelse af "Til Musikken", som handler om fire unge menneskers liv i 1960’ernes Oslo omkring den klassiske musik. I "Elven" følger vi Aksel Vinding på hans søgen efter kærlighed og karriere. Her fortælles i et sanseligt og flydende sprog om sorgen ved at miste og om egne store drømme for livet, men også om omverdenens krav om at opfylde dens forventninger. Aksel er en ung mand fuld af håb og talent, men også sårbar og fuld af længsler, omgivet af viljestærke kvinder.

Ketil Bjørnstad er både forfatter og musiker. Det er derfor naturligt, at musik indgår i romanen. Musikken er både lidenskab og hårdt arbejde. Aksel slider med klaveret mange timer hver dag op til sin debut, men gennemlever også i musikken de store lidenskaber, som han lever ud med de kvinder, han møder undervejs. Her spilles klassisk musik på livet løs, og her lyttes til Joni Mitchell og Woodstock. De musikalske temaer i romanen understreger sorger og glæder.

Romanen bliver som en symfoni skrevet i flere satser i hvert sit tempo. Her er passager, hvor læseren udsættes for både dur og mol, som i en symfoni af Mahler, hvor musikken både stiger og falder. Og selveste Schubert, med dårlig ånde og syfilisplaget, kommer på besøg i Aksels drømme for at sidde ved sengekanten og klappe ham på skulderen for at trøste: "Så, så. Det du prøver at spille, har jeg ikke skrevet endnu." Aksel Vindings liv er svært, fordi stærke drifter er i spil. Lidenskab til kvinder og musik kræver både indsigt og øvelse, og han må øve og øve for at kunne debutere såvel som klassisk pianist som i kærlighedslivet og i voksenlivet.

Det var en rigtig god læseoplevelse, og undervejs var der mere og mere musik, som jeg fik lyst til at høre. Da romanen er så godt skrevet, at den løfter læseren blidt, stemningsfuldt og følsomt ud og ind af Aksel Vindings liv, som i et musikstykke, kan den læses uden særlig viden om den klassiske musik; men hold op, hvor får man lyst til at høre alle de store komponister med Aksel Vinding ved klaveret.

Romanen er gribende følsom og smuk.

Oversat fra norsk af Jens Justesen efter 'Elven'. Cicero, 2008. 353 sider.