Anmeldelse
Elsk mig i stumper og stykker
- Log ind for at skrive kommentarer
Tomas Lagermand Lundme har skrevet en fin og stærk fortælling, der balancerer på grænsen af kærligheden.
Aron har mistet sin far på grund af sygdom. Han spiller håndbold og er en middelmådig spiller, indtil hans far bliver syg. Nu bliver spillet en form for ventil for Aron, og han begynder at træne dagligt og bliver stjernespilleren på holdet.
Arons venner er Kringle og Janus, som han hygger sig med, og håndboldholdets træner er Claus, der lever med sin kone og lille søn. Aron og Claus indleder et forhold, som de er så gode til at holde hemmeligt, at ikke engang cheftræneren Birgitte har opdaget noget.
Aron glæder sig til nætterne med Claus, hvor Claus tager sin vielsesring af og får Aron til at føle, at Claus er hans. For at finde en form for indhold, når ensomheden overmander Aron, mens Claus er hos sin familie, begynder Aron at mødes med tilfældige mænd på nogle offentlige toiletter. Han opdager, at han er god til at få mænd til at føle sig elskede.
Tomas Lagermand Lundme skriver genkendeligt om de stærke følelser, som særligt kommer op til overfladen, inden voksenlogikken overtager. Men også om et ulige kærlighedsforhold mellem en ung mand, som forsigtigt famler sig frem, og en voksen mand med en familie. Forholdet er alt andet end ligeværdigt, hvilket får Arno til at tvivle på sig selv. Det er kort tid siden hans far døde, og han bor med sin mor, som han ikke har ret meget til fælles med. Da sandheden om Claus går op for Arno, kræver det alt af Arno ikke at gå i stykker.
’Elsk mig i stumper og stykker’ er en vigtig fortælling i serien ’Årgang 2023’, en novelleserie for unge fra ca. 13 år, hvor forskellige forfattere har givet deres bud på historier med udgangspunkt i samme tema. 2023-temaet er ’Uskyld’.

Kommentarer