Den store djævlekrig (1-6) af Kenneth Bøgh Andersen

Snyd ikke dig selv og dine børn for Kenneth Bøgh Andersens fantastiske serie om kærlighed, hævn, ondskab, liv, død og skæbne.

’Den Store Djævlekrig’ er serien om drengen Filip, der ved en fejl kommer i lære i helvede. Der er masser af spænding, gys og action i serien. Fans af gode historier vil ikke blive skuffede, heller ikke over den sidste bog i serien. Jeg ved det, da jeg har set glædens lys i øjnene på min 14 årige dreng, der ellers kun er til YouTube og LOL i sin fritid.

I Helvede er Djævelen af ukendte årsager døende, og en arvtager til den mørke trone skal findes. Blandt menneskene udpeger Lucifer den næste Mørkets Fyrste – et rigtigt pragteksemplar af en modbydelig møgunge. Men uheldet er ude, Døden rammer forbi, og Djævelen får fat i den forkerte dreng. Den altid artige Filip, der ikke kan finde på at gøre en sjæl fortræd. Derfor er Filip nu Lucifers eneste håb, og en lang og sej kamp for at oplære den englegode dreng i ondskab begynder.

Efter den fjerde bog i serien brød krigen i Helvede løs, og serien var slut. Troede vi. Men Kenneth Bøgh Andersen indså, at han ikke var færdig med historien. Det blev heldigvis til to bind mere, hvor vi møder en Filip, der er mærket efter sine oplevelser i Helvede. Han er ensom og vred. Men Filips trængsler er endnu ikke forbi, og han må igen gennem ild og vand, Himmel og Helvede for at kæmpe. Så udkom femte bind ’Den faldne Engel’, og nu er den allersidste historie klar: ’Den faldne Djævel’:

”Filip er tilbage i Helvede, men han er ikke den eneste, der er vendt tilbage. En gammel, nådesløs ondskab har rejst sig, og noget frygteligt er under opsejling. Den Store Djævlekrig er langt fra udkæmpet, men denne gang foregår slaget i det skjulte, og det er ikke kun Helvede, der er under angreb. Det er større end nogen - selv Gud og Djævelen - gør sig begreb om. Det er slutningen. ”

Med ’Den Faldne Djævel’ afsluttes serien i højt tempo. Fra første side er man fanget i historiens spind, og der er først tid til at trække vejret ved bogens sidste side. Det er spændende, blodigt og dystert. Kenneth Bøgh Andersen skriver i et flydende og af og til poetisk sprog, der giver dig gåsehud.