Beatles af Lars Saabye Christensen

Generationsroman om at være ung i 60erne i Oslo med Beatles som rød tråd i historien og det norske nej til EF som afslutning.

Anbefalet af bibliotekar Sofie Kiersgaard, Odense Centralbibliotek

Vi møder Kim Karlsen, da han i 1972 sidder i familiens sommerhus på Nesodden uden for Oslo og skriver sin historie. En historie, der tager sin begyndelse i 1965, hvor Kim og hans tre venner sidder på et drengeværelse og hører Beatles, mens de kalder hinanden John, Paul, George og Ringo. Denne scene er tilbagevendende, især i den første del af bogen.

I begyndelsen går de i samme klasse og er uadskillelige, men snart kommer de på forskellige skoler og glider gradvist fra hinanden. Undervejs er vi med til deres fester og oplever de første kærester, druk og slagsmål. Senere finder Kim, Ola og Gunnar sammen om at hente Sebastian hjem fra Paris, hvor han er blevet narkoman.

Vi følger Kim, hans venner og deres familie på godt og ondt. Vi ved, at Kim allerede som dreng er en sand mester i at bluffe, Ola stammer, og Gunnar har en storebror, der har langt hår. Der er kammerater, der forsvinder efter relativt kort tid. Fred, der drukner lige som de har lært hinanden at kende, og Jørgen, der flytter til London efter gymnasiet og aldrig siden lader høre fra sig.

Så er der kærligheden, Kim har to kærester. Der er den søde Nina fra folkeskolen, der flytter med sine forældre til København. Senere i gymnasiet møder han den temperamentsfulde Cecilie, der kommer og går efter forgodtbefindende og ender med at flytte til Reykjavik for at studere. Heller ikke hos Saabye Christensen er det nemt.

Der er de små ironiske hændelser, livet bringer, som da Kims bedstemor dør og efterlader familien sin helt nye kanariefugl, hvilket viser sig at blive en stor lykke for Kims far. Sebs forældre bliver skilt, og som moderens nye ven flytter ind, flytter Seb ud. Ola og Gunnars fædre må begge opgive deres erhverv, overhalet af tiden og markedskræfterne.

Miljøet er Oslo midtby, kvarteret er Skillebekk og her bor småborgerne. Forældrene er småhandlende og funktionærer, og tre af drengene fuldfører gymnasiet. Efter gymnasiet bliver det vanskeligere at fastholde koncentrationen. De flytter hjemmefra og bor på små værelser rundt omkring i byen. De fester, ryger hash og forsøger at komme i gang med et studie.

Bogen falder i tre dele, og musikken er gennemgående. Kapitlerne har navne efter periodens Beatles-sange, og udover at understrege tidsbilledet, viser det også drengenes udvikling. En udvikling, der tager fart ved udgivelsen af ”Sgt. Peppers Lonely Heart Club Band”, albummet, hvor Beatles for alvor brød med det pæne og traditionelle.

I slutningen af romanen er det ikke de samme fire drenge som dem, der i starten kaldte hinanden Paul, John, George og Ringo.

Udover Beatles hører de bl.a. også  Rolling Stones og Doors, men disse tillægges helt klart mindre betydning, selvom Doors og specielt Jim Morrisson er med til at give i slutningen et dystert præg.

Lars Saabye Christensen beskriver livets fortrædeligheder og dets mærkelige, skæve eksistenser med humor og lune, som får én til at holde ved alle 450 sider og lede efter den næste roman af ham.

”Beatles” minder tematisk om Bjarne Reuters ”Zappa” og ”Når Snerlen blomstrer”, både hvad ungdomstematik og  tidsbillede angår.
”Beatles” kom på dansk i 1986 og var Lars Saabye Christensens første roman på dansk.

oversat fra norsk af Alf Andersen. Klim, 1986. 448 sider