Åbent hus af Lars Saabye Christensen

En suveræn flot fortalt og eksistentiel roman om det perfekte unge par, der i 1990’ernes Oslo i kedsomhed begynder at se på lejligheder for her at lege nye erotiske lege.

Cathrin og Will er et ungt par i 90’ernes Oslo. Hun er art director på et reklamebureau, og han skriver filmmanuskripter.  De bor det rigtige sted, nyder cafélivet og går til en række fester.  ” Vi gjorde legen til vores tro, og det eneste bud på vores tavle var dette: Du må ikke kede dig”. Men kedsomheden er ved at snige sig ind, og Cathrin foreslår de begynder at kigge på lejligheder, ikke fordi de skal flytte, men i de fremviste lejligheder bliver det en spændende erotisk leg at have sex med hinanden.

Her opdager en filmkonsulent dem og foreslår Will at skrive et filmmanuskript med dette koncept.  Will opdager også at Cathrin har taget orlov fra sit arbejde, hun er blevet tyndere, har en paryk og en rejsetaske stående klar hjemme.  En dag forsvinder Cathrin, og Will er uønsket ved den mindehøjtidelig familien afholder. Det er løgn og fortielser fra bege sider, Will fortæller heller ikke Cathrin at hans filmmanuskript, som vi læser uddrag af, er blevet forkastet.

Det er et dystert portræt af 90’ernes årti og dens unge generation, hvor iscenesættelsen og ironien blev dyrket og det alvorlige fortrængt. Da modgangen sætter ind, og parret ikke mere magter hinanden og ikke mere stiller de vigtige spørgsmål, er derouten definitiv.
Måske er Cathrin syg, og som et andet dyr forsvinder hun, fordi hun ved, hun skal dø. Allerede i starten af romanen ved vi, hvordan det ender, for her sidder Will hjemme hos forældrene og forsøger at klarlægge, hvad der egentlig skete. Her er han krøbet i skjul, mens skoven og mørket rykker nærmere.

Der er meget på spil i en flot fortalt roman med fornem replikkunst, og som handler om forholdet mellem kunst og virkelighed, parforhold og selvrealisering, men også om for Wills vedkommende at være en opkomling, idet han kom fra et kristent hjem på landet og aldrig lærte sig spillets regler i metropolen.  En tilbagevendende symbolladet drøm, hvor Will erindrer en hejre, der sidder fast i isen, og faderen skærer halsen over på den, så isen farves rød af blod, er et stærkt billede på personernes situation.

Lars Saabye Christensen har aldrig været bedre