Et rigtigt liv
Betagende roman om en søns jagt på sin fars anerkendelse, den store kærlighed og det rigtige liv. Guldager skriver som altid mesterligt om moderne familierelationer.
Det gode liv er noget, som mennesket til alle tider har stræbt efter. Men idéen om det gode liv har ikke alene ændret sig over tid, men har også efterhånden fundet flere og flere individuelle former. Det gode liv er ikke noget, som er enhver forundt at opnå eller opleve. Derfor er kampen uløseligt forbundet med forestillingen om det gode liv - hvad enten det har været den fælles kollektive kamp for bedre levevilkår eller den individuelle kamp for frihed til at være, den man ønsker at være.
På denne liste finder du et bredt udvalg af bøger, der på forskellig vis belyser kampen for det gode liv. På listen er der både markante litteraturhistoriske værker såvel som helt nye bøger fra både ind- og udland.
Betagende roman om en søns jagt på sin fars anerkendelse, den store kærlighed og det rigtige liv. Guldager skriver som altid mesterligt om moderne familierelationer.
Eviggyldigt drama om at huske sig selv og sine drømme. Monotoni, konformitet og konventioner kvæler melodien, men uden den – intet liv og ingen lidenskab.
Originaludgave: 1935
Delvis selvbiografisk roman om en ung mand, der føler, at han er det sidste skud på en degenereret slægts stamme.
Nick er vred og selvdestruktiv, hans bror er alene med sin 6-årige søn, som han prøver at sikre en god opvækst midt i sin evige jagt på heroin.
Filmatiseret i 2010.
Martin Andersen Nexøs 'Pelle Erobreren' er et hovedværk i europæisk arbejderklasselitteratur, hvis indflydelse på samtiden var enorm.
Humoristisk og mildt ironisk beretning om livet og hverdagen i den ende af Sonnenallee, som kom til at ligge på østsiden af muren i Berlin, fortalt af den unge Micha.
Farverig, underholdende og rørende historie fra et land med både skygger og solskin i hjertet.
Uden at henfalde til idylliske og forherligende billeder, skildrer Tove Ditlevsen sin arbejderklassebaggrund råt for usødet.
Originaludgave: 1943
I en hverdag med pres, krav og konventioner undersøger Erlend Loe, om udvejen ligger i et selvrealiserende projekt præget af den ultimative frihed og ansvarsløshed.
Fortælling fra narkomiljøet i Ålborg i første halvdel af halvfemserne, hvor en række skæbner følges på deres vej mod bunden
Filmatiseret af Ole Christian Madsen i 2005 under titlen 'Nordkraft'.
Drømmen om friheden og uafhængigheden er et dunkende diskotek i Jakob Ejersbos Liberty, der sprudler af rå realisme og sort-hvide kontraster.
Historien om den lidenskabelige Emma Bovary, der kan sætte sind og sanser i kog, er ikke til at komme udenom.
Originaludgave: 1857
I 'Frihed' støder samfundsmæssige og politiske ideologier og problematikker sammen med psykologiske portrætter af svære almenmenneskelige forhold i familien.
'Siden blev det for pænt' er en samtidsroman om det moderne menneskes jagt efter lykke, selvrealisering og sammenhæng i en sump af selvmedlidenhed og fortrængt smerte.
En berusende læseoplevelse! Med en stærk undertone af vemod er Helle Helles stemme endnu smukkere og mere insisterende end nogensinde i denne roman.
Helle Helle har gjort det igen igen! Mesterlig, minimalistisk hverdagsprosa om en kvindes møde med venlige fremmede i en provinsudørk som kragerne har opgivet at flyve ud til.
Spændende og medrivende historie om en krigsflygtnings barske liv i det gamle Østtyskland med klare paralleller til vore dages flygtninge- og indvandrersituation i Europa.
Benn Q. Holm har med 'Album' skrevet en generationsroman, hvor man kan trække linjer til Knud Sønderbys 'Midt i en jazztid' og Dan Turélls 'Vangede billeder'.
Varm bog om venskab, men også barsk bog om undertrykkelse og vold mod kvinder.
Gribende og underholdende roman om en ung mands forfald og den efterfølgende lange vej til et bedre liv.
Genudgivelsen af fem af Ibsens mest kendte skuespil minder os om, hvorfor Ibsen fik sin "Godfather-rolle" i teater-verdenen.
Originaludgave: 1879
Niels er en slags fætter til Lykke-Per – en mand med mange talenter, men især med et talent for ikke at udnytte livets chancer.
Originaludgave: 1880
Strålende skønhed og nederdrægtigt fordærv i én og samme historie. Et billede af Danmark i 1500-tallet, om overgangen fra katolsk til protestantisk tro.
Originaludgave: 1936
En dramatisk og rørende sydstatsroman om en ung hvid pige, der finder tryghed hos en flok sorte kvinder.
Filmatiseret i 2008 under titlen "The Secret Life of Bees", instrueret af Gina Prince-Bythewood
Et fattigt jysk landsogns forvandling fra bonde- til industrisamfund
Kim Leines debut er en umådelig barsk og livsbekræftende erindringsroman i sproglig verdensklasse. Læs bogen inden filmen.
Med 'Profeterne i Evighedsfjorden' har Kim Leine skabt et monument i bogform over tabet af den danske uskyld på Grønland.
Clemens Meyers store roman om østtysk ungdom i tiden før og efter Murens fald er fremragende fortalt, på en gang urovækkende, rystende og tragikomisk.
En fortryllende og intens bog, der handler om guerillabevægelser og om det moderne menneskes holdning til disse.
'En bedre verden' handler om almindelige mennesker, som grundlæggende mangler tillid til, at der findes et alternativ til det liv, de allerede kender.
Lykke-Per har klassikerstatus. Den imponerende udviklings – og kærlighedshistorie giver et suverænt indblik i, hvad der danner et menneske.
Barsk og virkelighedsnær fortælling om tre afghanske skæbner, der med livet som indsats kæmper for rettigheder og retfærdighed.
Oplev Bombay for fuld skrue med en australsk flugtfanges øjne! Storslået fortælling der har det meste: action, et farverigt persongalleri, maleriske beskrivelser …
Digte, som udtrykker punk-generationens smerte og fortvivlelse over, at byen og tilværelsen er blevet kold, syntetisk og kærlighedsløs.
Originaludgave: 1981
Indiske Ram Mohammed Thomas, der er opvokset på børnehjem, beskyldes for svindel i en stor tv-quiz, hvor han vinder 1 mia. rupees
Filmatiseret i 2008 af Danny Boyle under titlen "Slumdog Millionaire"
Gary og Irene burde have det fint, han er succesrig tandlæge i en lille by i Alaska, de bor godt - Men så vil Gary selv bygge en bjælkehytte på en svært tilgængelig ø - Alt falder fra hinanden, også bjælkehytten
Et sjældent miks af en pastiche på en biografi, en farverig røverhistorie og et veloplagt ironisk debatindlæg om kønsroller.
Originaludgave: 1962
Velskrevet debutroman om sorgen ved at miste et barn og modet til at leve videre