Parallelle historier bind 1

Første bind af Nádas’ mesterlige romanværk væver skæbnerne fra to familer fra Berlin og Budapest sammen, sprænger alle litterære grænser og efterlader læseren gispende efter vejret.

Ungarske Péter Nádas’ arbejdede i 18 år på det samlede romanværk, hvor nærværende bog er det første bind af tre. Heri giver han en stærk skildring af menneskers liv, behov, lyster og begær, og ved at udfolde romankarakterers skæbner tegner han samtidig et billede af Europas historie i det 20. århundrede.

Romanen åbner med en kriminalistisk scene, der er henlagt til Berlin i 1989 omkring juletid. Studenten Döhring finder angiveligt liget af en halvtredsårig, velplejet mand på en løbetur i Tiergarten. Han udspørges om situationen af politimanden Kienast, der straks formoder, at den nervøse student ikke fortæller sandheden. Studenten ”flygter” herefter til Düsseldorf for at besøge sin tante, men mister tilsyneladende forstanden. En mesterlig og meget lovende åbning, som i den grad vækkede min læselyst: hvad har studenten med sagen at gøre? og hvem er den døde mand? Og hvorfor går politimanden op i den parfurmerede duft, der kommer fra ligets underliv? Det må dog stå hen i det uvisse, for herefter kastes læseren frem og tilbage i tid og rum – bl.a. til en brændende koncentrationslejr i slutningen af 2. Verdenskrig og til Opstanden i Ungarn i 1956.

Vi møder fx den 19 årige Kristóf, som med længsel venter på en kropslig forening med sin kone, og i et længere afsnit præsenteres vi på mesterlig vis for en række personer, som én efter én vågner i, hvad der engang var et fint herskabshus. Flere andre personer og fortællinger introduceres, men forsvinder igen ud af historien. Titlen ’Parallelle historier’ er derfor utrolig velvalgt, for man har indtrykket af at være i gang med flere forskellige romaner på én gang.

I løbet af romanen krydser enkelte af fortællingerne hinanden, nogle af karakterenes liv og skæbner væves sammen, nærmer sig hinanden, men meget forbliver dog uforløst. Det er fascinerende, men også provokerende og udfordrende at læse en forfatter, der på ingen måde lefler for sin læser, som tværtimod igen og igen må finde sig i at blive ført på vildspor af en vildt fabulerende og yderst velskrivende forfatter. Og det er netop romanens styrke og projekt: at anskueliggøre verdens kaos igennem sproget og litteraturen.

Det kan diskuteres, om Nádas når op på samme litterære niveau som de store europæiske forfattere, han ofte sidestilles og sammenlignes med – fx Mann, Proust, Joyce, Tolstoj, Musil og Döblin. Ambitionsniveauet er mindst lige så højt. Uanset hvad, så er der tale om et hovedværk i nyere europæisk litteratur. Der venter en intensiv læseoplevelse fuld af langstidholdbare billeder.