Bog

Overlever

Af (
2014
)

Anmeldelse

Overlever af Sam Pivnik

08 jan.15

Bevægende og meget velskrevet bog om Sam Pivnik som - nærmest mirakuløst - overlevede Auschwitz og den efterfølgende dødsmarch.


"Jeg var alene. Men sådan havde det ikke altid været. Engang - faktisk var det kun fire år siden – havde der været en magisk tid, hvor ingen tænkte på eller talte om døden.”

Vi har hørt historien før – om et menneske som har overlevet ophold i kz-lejre på trods af sult, kulde, sygsom og forfærdelige og fornedrende forhold – men alligevel er det så vigtigt, at vi får fortalt historien igen og igen. For at lære og ikke glemme.

Der er ikke så mange nulevende vidner tilbage, men Sam Pivnik er en dem og ’Overlever’ er en rystende historie, som ikke er til at lægge fra sig, og som bliver ved med at rumstere. Det er det en meget vigtig bog, som man kun kan blive klogere af at læse.

Sam Pivnik blev født den 1. september 1926 i Bedzin i det sydvestlige Polen nær grænsen til Tyskland. I 1943 blev han sendt til Auschwitz II/Birkenau sammen med sin familie. På rampen blev han sendt til højre, som betød liv – eller i hvert fald en form for liv – mens venstre betød død. Den vej gik hele hans familie, bortset fra en bror som også overlevede. Sam Pivnik fortæller historien om sit såkaldte liv i lejren, om det hårde arbejde, om sulten, kulden og sygdommene, og om hvordan han lærte at holde lav profil og undgå ballade.”Arbeit macht frei”, men det eneste, der kunne gøre fangerne fri, var en kugle eller gaskammeret.

 Efter opholdet i Auschwitz fulgte tvangsarbejde i en kulmine, inden han blev sendt på den såkaldte dødsmarch i vinteren 1944-45. Marchen endte i maj 1945 på skibet Cap Arcona, som blev sænket og Sam Pivnik overlevede igen som en af de få. Efter krigen drog han til Palæstina, hvor han deltog i Uafhængighedskrigen. De sidste mange år har han levet og arbejdet i London som galleriejer sammen med sin bror.

 ’Overlever’ er en utrolig og næsten umenneskelig fortælling om en mand, som har overlevet ufattelige prøvelser, takket være sin gode fysik og en stor vilje til at leve. Det er også fortællingen om, at sådan en krig lever videre i dem, der oplevede den. En meget vigtig bog, som vil blive stående i min bevidsthed fremover, og jeg vil ikke tøve med at kalde denne for en af de bedste, jeg har læst om livet i kz-lejre.

Bogdetaljer

Forlag
People'sPress
Oversætter
Morten Andersen
Faustnummer
51360982
Graphic
Keenan
ISBN
9788771370737
Antal sider
320

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer