Den store omstilling

Jørgen Steen Nielsens bog "Den Store Omstiiling" er ved første øjekast deprimerende læsning. Først viser han grundigt hvorfor at krisen denne gang ikke er som alle de tidligere kriser. Jo, der er en økonomisk krise ligenu, men mere overordnet så vil mange af jordens kritiske ressourser simpelhen begynde at slippe op i en ikke-så-fjern fremtid.

Dernæst argumenter han for at den nuværende dominerende måde at organisere og udvikle samfund på i verden, nemlig den kapitalistiske samfundmodel, ikke vil kunne holde vores globale forbrug indenfor den globale mængde af begrænset ressourser. I hvert fald er man ikke begyndt at medregne fremtidige omkostninger, når man forbruger de begrænsede ressourser. Med Jørgen Steen Nielsens ord, økonomien burde være et undersystem af den globale økologi, og ikke omvendt.

Dernæst opremser han isolerede eksempler på folk, grupper, firmaer og organisationer som - hvert for sig - er begyndt at arbejde med hvordan de kan "omstille sig" til en produktion eller et forbrug som holder sig indenfor økologiens grænser. Og der er eksempler som store betydende globale firmaer som Walmart og Ikea, som er begyndt at se på, hvordan de kan omstille deres produktion til en mere bæredygtig produktion. Det er dog deprimerende læsning, da ingen af eksemplerne faktisk er lykkedes fuldt ud, og fordi de fremstår isoleret og uden for en overordnet sammenhæng.

Jørgen Steen Nielsens pointe er nemlig, at de - og os alle sammen - nemlig befinder os i en situation, hvor vi ikke ved, hvordan vi skal komme videre ud til denne "endelig omstilling". Vi ved nemlig rimeligt sikkert, hvor vi skal ende henne. Nemlig med et global forbrug, der ligger indenfor den globale økologis grænser.

Med Jørgen Steen Nielsens billedesprog, så skal vi "mind the gab", altså passe på mellemrummet. Hvis vi ikke finder en passende måde at komme "over trinnet" til det fremtidige bæredygtige globale forbrug, som er indenfor økologiens grænser, så kan det faktisk gå meget galt for de fremtidige generationer. Og trinnet over dette mellemrum bliver kun sværere og sværere, jo længere tid der går, fordi de forskellige kriser vil blive hyppigere og dybere i fremtiden, da økologiens ressourserne kun svinder ind. Det er derfor ikke kun en Stor Omstilling, men også - i den ikke-så-fjerne fremtid - en Nødvendig Omstilling, som der er brug for.

Selv om Jørgen Steen Nielsen gør sit bedste for at forblive optimist gennem hele bogen, så er det forholdsvis deprimerende læsning. Jo, forfatteren mener, at vi godt nok stadigvæk - står på perronen - men at "fortrægningens forsvarsværker omsider er ved at bryde sammen".

Hvor han kan se denne nedbrydning af vores traditioner og appetit på nye og "bedre" materielle goder fremstår ikke helt klart, andet end gennem de enkeltstående eksempler. 

Grundlæggende må en omstilling starte med hvert enkelt person. Vi må hver især se på, hvordan vi kan omstille vores eget forbrug. Og se på hvad det er som gør os lykkelige. Og paradigmet er, at de fleste mennesker i den rigere vestlige lande svarer, at det er ting som social samvær, en følelse af retfærdighed og tillid og et godt helbred, og ikke nødvendigvis flere materielle goder, som gør dem lykkelige.

Men det nuværende kapitalistiske samfundsmodel er ikke i stand til at sætte en pris på disse ikkematerielle goder. Og derfor bevæger vi os ikke "over mellemrummet" mod et samfund hvor disse ikkematerielle goder kommer mere i fokus. Der er stadigvæk "systemkrise". Man mangler stadigvæk en fortælling om hvordan man når over på den frentidig bæredygtige samfundsmodel. Der er stadigvæk en manglende sammenhæng mellem hvad almindelig mennesker siger gør dem "lykkelige" og hvad den nuværende samfundsmodel kan "regne på".

Jørgen Steen Nielsens bog "Den Store Omstilling" er essentiel læsning, hvis man bekymrer sig om sine børn og børnebørns fremtidige samfundvilkår. Man kan diskutere hvor hyppige og hvor dybe kriserne bliver i de kommende år, men det er svært at være uenig i, at det bliver retningen som vores globale verden styrer mod, hvis vi som globalt samfund ikke er i stand til at tage "trinnet over mellemrummet".