3 læsere var så heldige at vinde Litteratursidens konkurrence om en middag med forfatter Ane Riel. Det blev til en møgfestlig og sjov aften på Vesterbro i København. Nu har forfatteren forsøgt at beskrive hvordan aftenen og natten så ud med egne øjne - eller ihvertfald det hun kan huske af den :) Det er simpelthen ualmindelige sjovt! Kvinden der leger hjort er en af vinderne. Her kommer Anes beretning.
Det var koldt, og det regnede, men heldigvis kun udenfor. Indenfor på den voldsomt autentiske Thai-restaurant sad vores lille selskab lunt og godt under lamperne. Det blev hurtigt konstateret, at stedet var velvvalgt, for maden og vinen var fremragende og betjeningen ligeså ... og dét på trods af, at kongen lige var død, og man i den anledning fornemmede et strejf af sursød sorg i etablissementet.
Og jeg fik trods alt gaver: Af Lars Ege fra Ringe, netop hjemvendt fra Sydspanien, fik jeg en stor, smuk jernnøgle fra Andalusien (tænkt som supplement til en nyligt erhvervet Glasnøgle fra Sverige). Af Gunild Kock Hansen fra Ishøj fik jeg en fin, lille bog om skoven forfattet af giverens skovfogedfader (fordi Gunild for længst havde luret, at jeg har en forst-fetish).
Og af Mathilde Bondo fra Nogenlundeborg fik jeg ... ingenting. INGENTING! Jo, gedigne tømmermænd efter vi havde gynget hinanden gennem Nyhavn til klokken fire søndag morgen. Inden da havde vi sammen med Andalusien-fareren været et smut omkring Jazzhus Montmartre, men dét er en ganske anden historie.
Gunild tog som den eneste fornuftige hjem lige efter middagen for at skrive referat. Nå-nej, det var jo mig, der skulle det ... og glemte det i efterårstravlheden. Nu er det så i mellemtiden blevet januar.
Det er ærligt talt ikke så let at huske, hvad man har snakket om for tre måneder siden, når det nu ikke var om en selv! Men jeg husker noget med hunde. Og noget med, at vi allesammen havde Niels-Henning Ørsted Pedersen til fælles. Og noget med, at den rare Lars Ege i virkeligheden var nogenlunde lige så sygeligt samlerisk som min hovedperson i Harpiks, men knap så morderisk, dog. Jeg kan tage fejl. Og noget med, at vi grinede.
Indimellem lagde vi så ansigterne i alvorlige folder og diskuterede litteratur – det var trods alt tre belæste individer, jeg havde fornøjelsen at dele rejechips med – og vi sagde i den anledning en hel masse ubeskriveligt begavet om J.P. Jacobsen, Herman Bang, Dostojevski og Simone de Beauvoir (det her skriver jeg kun for at være sikker på at få refunderet mine udlæg af Litteratursiden).
Slutteligt kom vi selvfølgelig ikke uden om at tale om kronhjorte i brunst. Det var trods alt efterår. Og med imponerende indlevelse demonstrerede Mathilde for hele restauranten, hvordan sådan en brunstig kronfætter ser ud – og ter sig. Så var det, Gunild skyndte sig hjem til Ishøj, og vi andre drog på jazzklub.
Tak til Mathilde, Gunild og Lars for en sjov og skøn aften. Og tak til Litteratursiden for det glimrende initiativ.
Ane
Kommentarer