Interview med Jane Aamund, forfatter
Skal erindringer i et menneskeliv skrives ærligt, så kan det ikke undgås, at der bliver reaktioner, også negative. Jeg bestræber mig på ikke at skrive floromvundne, idylliserede erindringer af virkeligheden.
I mit tilfælde med mine erindringer 'Den Grønne Port' og fortsættelsen 'Den Hvide Verden', er det historier, jeg først har fortalt mundtligt for mine venner, ikke bare i Danmark, men også i mange andre lande. Jeg oplevede noget morsomt, og det var at mine barndoms- og ungdomserindringer åbenbart var fortællinger mange kunne identificere sig med uanset, hvor de kom fra i verden.
Jeg har siddet ved et middagsbord i Andalusien og fortalt handlingen i 'Klinkevals' om min farmor, og Pedro, som er lidt yngre end jeg, kunne fortælle den spanske version af 'Klinkevals', som svarede til min fars fattige opvækst på Christianshavn.
Pedro voksede op under Francos regime, men bortset fra klimaet var historierne og oplevelserne med kærlighed, kamp for livet, ulykker og livsglæde, fuldstændig det samme.
Da jeg skrev 'Klinkevals', fik jeg selvfølgelig reaktioner fra læsere, som mente, at det var forkert at beskrive ens farmors sexliv. De ældste af mine kusiner og fætre, som var ældre mennesker i 80´erne, følte også, at deres grænser var gået for nær.
Men jeg mener, at skriver man om erindringer, må de være så realistiske som muligt. Min farmor var et menneske af kød og blod, ikke bare en romanskikkelse, selvfølgelig både spiste og drak hun og havde et meget varmt sexliv. Jeg synes det er hyklerisk at fratage folk deres underliv, bare fordi det tilfældigvis er erindringer man skriver.
'Colorado Drømme' som beskriver en periode af mit liv er også selvbiografisk. Jeg havde et hensyn at tage til min mand, der altid har været med som min bedste kritiker og korrekturlæser undervejs. Her var historien om en stor kærlighed i mit liv, her var også beskrevet erotiske scener, der måske kunne genere ham.
Jeg spurgte ham om han ville være med som sædvanlig, eller han ikke ville læse bogen før den udkom. Den tredie mulighed ikke at skrive den, kunne der ikke være tale om. Min mand ville være med. Han havde den holdning, at det var et forhold, der eksisterede før vi blev gift, og at han iøvrigt havde sympati og sommetider medlidenhed med hovedpersonen, min amerikanske mands liv og skæbne.
'Den Grønne Port' var mere problematisk, og det var den til min store overraskelse. Jeg syntes selv at den var kærligt skrevet, men min eksmand og hans familie reagerede voldsomt på at være nævnt i bogen.
Jeg har derfor ved udgivelsen af fortsættelsen af 'Den Grønne Port', som er 'Den Hvide Verden', ladet forlagets jurister se bogen igennem og komme med deres kommentarer.
Jeg skriver erindringer som samtidig er tidsbilleder, som det er tilfældet med 'Den Hvide Verden'. Den er et stykke Danmarkshistorie set med humoristiske øjne fra patientens seng.
Jeg tror, mine erindringsbøger har haft så stor succes, fordi jeg bestræber mig på ikke at skrive floromvundne, idylliserede erindringer af virkeligheden. Mine erdringsbøger har også en stor terapeutisk betydning for mig. Jeg gennemskriver nogle forløb af mit liv, og jeg får en meget stor og positiv læserreaktion, fordi folk identificerer sig med bøgerne og føler at personerne også kunne være deres familie.
Men skal erindringer i et menneskeliv skrives ærligt, så kan det ikke undgås at der bliver reaktioner, også negative. Min virkelighed er ikke nødvendigvis andres virkelighed. Men det har givet mig stor arbejdsglæde at skrive erindringsbøger og en meget stor og bred læserkontakt, også i udlandet.
Kommentarer