Anmeldelse
Kaldet fra Galathea af Nathali Liane
- Log ind for at skrive kommentarer
En ny fantasy-klassiker har set dagens lys, og så er den dansk! Første bind i Awen-serien er frydefuld og fornøjelig rejse til et forunderligt univers fyldt med magi og forrygende spænding.
Nathali og Bettina Liane, som faktisk er mor og datter, debuterer med denne roman, som er første bind i en planlagt serie på fem, og sjældent har man set en mere imponerende begyndelse på et forfatterskab. Det er nærliggende at drage sammenligninger med Pullman og Rowling, men selvom stemningen fra ’Det gyldne kompas’, magien fra ’Harry Potter’ og de fantasifulde dyr og væsner fra ’Fantastiske skabninger’ er markant til stede, så er det på mange måder lykkedes forfatterparret at få skabt deres helt egen historie og vidunderlige univers, hvor shamanisme, naturtro og keltisk folklore også spiller en afgørende rolle. Det hele er perfekt mikset sammen til noget, der i høj grad ligner den ultimative læseoplevelse.
Tvillingerne Aia og Peter har ikke særlig mange gode minder fra deres liv blandt den magtfulde Kollgard familie, hvor deres bedstefar Eldridge styrer familien med hård hånd. Da børnene en dag finder en mystisk kuffert på deres værelse, drages de mod det mystiske skib Galathea, hvor en gruppe vogtere bestående af alkymister, druider, skamaner, wickser og sigøjnere har svoret at beskytte den magiske verden Igdrafell mod mørke og ondskab.
Aia og Peter er udvalgt til at blive aspiranter, og de skal nu i gang med en 5årig uddannelse for at blive til nye vogtere i kampen mod de onde morskinskinna, som faktisk er deres egen familie.
Uddannelsen og træningen er hård, men tvillingerne opdager også en helt ny verden af magi og mærkelige væsner, men snart begynder der at ske underlige ting på Galathea, og nogen er tilsyneladende ude efter Aia.
Ovennævnte er formentlig ikke det mest præcise handlingsreferat, men der sker så meget i bogen, at det vil være umuligt at få det hele med på ganske få linjer. Det vrimler med personer (En navneliste forrest i bogen er dog med til at holde styr på dem alle) og mærkelige udtryk og navne (Som forklares bagi bogen), og alene dette er et fint billede på, hvor imponerende og indholdsrig fortællingen er. Samtidig har forfatterne fint styr på plot og handling, og i det hele taget er bogen gennemsyret af en stor fantasi og fortælleglæde. Alene opfindelsen af det magiske skib Galathea, der kan sejle mellem magiske verdener, er alle pengene værd.
Der er kort sagt ikke en finger at sætte på denne roman, og forhåbentlig opnår den samme status som Harry Potter, der jo blev læst og elsket af både små og store. Det skal blive spændende at se, hvordan serien udvikler sig, men med den begyndelse kan det ikke undgå at blive godt.

Kommentarer