Anmeldelse
Huset Longbourn af Jo Baker
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende, stærk og tankevækkende parafrase over Jane Austens klassiker Stolthed og fordom om Bennet-familiens hemmelighedsfulde tjenestefolk.
Stolthed og fordom er for mange over hele verden indbegrebet af romantik. Andre berømte kærlighedsromaner som for eksempel Margaret Mitchells Borte med blæsten og Daphne du Mauriers Rebecca har inspireret andre forfattere til at skrive parallelhistorier eller fortsættelser, som Donald McCaigs Rhett Butlers fortælling, Alexandra Ripleys Scarlett og Susan Hills Mrs. de Winter. Derfor kan det ikke undre, at der omkring 200-året for udgivelsen også er digtet videre på Jane Austens elskede klassiker. I 2012 kom P.D. James krimi Døden kommer til Pemberley og nu denne om tjenestefolkenes historie.
Fortsættelserne har - for at sige det mildt - fået en meget blandet modtagelse. I dette tilfælde måtte i hvert fald jeg dog hurtigt overgive mig. Huset Longbourn er simpelthen en velskrevet og fascinerende dannelsesroman i sin egen ret, men hvis man som jeg elsker forlægget, giver det unægteligt et ekstra pift.
Jo Baker følger nemlig Austens fortælling, blot set med tjenestefolkenes briller. Dette giver et helt andet fokus, og tjenestefolkenes egne rørende livshistorier og inciterende hemmeligheder bliver i sagens natur hovedhistorien, mens familien Bennets skærmydsler henvises til periferien. Som i tv-serierne Herskab og tjenestefolk og Downton Abbey er der nemlig mindst lige så mange intriger, forviklinger, kærestesorg og romantik downstairs.
Forældreløse 18-årige Sarah har tjent hos familien Bennet, siden hun var seks år gammel. Det har helt klart været forfatterens hensigt at vise, hvor fysisk hårdt tjenestefolkenes arbejde var først i 1800-tallet. Baker fortæller uden omsvøb om vask af menstruationsbind, tømning af natpotter og den ugentlige vasketøjsmaraton, og man krymper sig over Sarahs blodige, forrevne hænder.
I det hele taget stiller Baker skarpt på bagsiden af medaljen i et barskt klasseopdelt samfund. Underklassens konstante frygt for sult og fattiggård er gennemtrængende, hærens kadaverdisciplin forfærdende, og meget betegnende er den ”perfekte” gentleman Mr. Bingleys familieformue blevet til på en sukkerplantage med sorte slaver. Dertil kommer udbredt sexmisbrug af tjenestepiger og skjult homoseksualitet i alle lag. Jo Bakers tidsbillede virker præcist og troværdigt.
Romantik er et must i en Austen-parafrase! Mystiske James Smith ansættes som herskabstjener og kusk, og Sarah og han kommer på klassisk vis skævt ind på hinanden, men tiltrækningen er umiskendelig. Samtidig forelsker Mr. Bingleys flotte sorte tjener sig også i kønne, kvikke og observante Sarah. Skal hun vælge tryghed eller kærlighed?
James mystiske fortid afdækkes langsomt. Herskab og tjenestefolk er måske tættere forbundne end som så. Dramatiske hemmeligheder og intense følelser dirrer hele tiden lige under overfladen, og Bakers skrivestil ligner således mere søstrene Brontës, også fordi Sarah udvikler en selvtillid, der minder om Jane Eyres.
Pludselig er James forsvundet, og Elizabeth får sin Darcy. Skal Sarah fortsætte med trygt at tjene andre, eller skal hun modigt forfølge sin egen lykke? Måske er Sarahs skarpsindighed og mod lidt for nymodens, men det er meget imponerende lykkedes for Jo Baker at tilføre en elsket klassiker noget nyt og friskt. Bogen har fortjent været et gennembrud for hende.
- Log ind for at skrive kommentarer
Medrivende, stærk og tankevækkende parafrase over Jane Austens klassiker Stolthed og fordom om Bennet-familiens hemmelighedsfulde tjenestefolk.
Stolthed og fordom er for mange over hele verden indbegrebet af romantik. Andre berømte kærlighedsromaner som for eksempel Margaret Mitchells Borte med blæsten og Daphne du Mauriers Rebecca har inspireret andre forfattere til at skrive parallelhistorier eller fortsættelser, som Donald McCaigs Rhett Butlers fortælling, Alexandra Ripleys Scarlett og Susan Hills Mrs. de Winter. Derfor kan det ikke undre, at der omkring 200-året for udgivelsen også er digtet videre på Jane Austens elskede klassiker. I 2012 kom P.D. James krimi Døden kommer til Pemberley og nu denne om tjenestefolkenes historie.
Fortsættelserne har - for at sige det mildt - fået en meget blandet modtagelse. I dette tilfælde måtte i hvert fald jeg dog hurtigt overgive mig. Huset Longbourn er simpelthen en velskrevet og fascinerende dannelsesroman i sin egen ret, men hvis man som jeg elsker forlægget, giver det unægteligt et ekstra pift.
Jo Baker følger nemlig Austens fortælling, blot set med tjenestefolkenes briller. Dette giver et helt andet fokus, og tjenestefolkenes egne rørende livshistorier og inciterende hemmeligheder bliver i sagens natur hovedhistorien, mens familien Bennets skærmydsler henvises til periferien. Som i tv-serierne Herskab og tjenestefolk og Downton Abbey er der nemlig mindst lige så mange intriger, forviklinger, kærestesorg og romantik downstairs.
Forældreløse 18-årige Sarah har tjent hos familien Bennet, siden hun var seks år gammel. Det har helt klart været forfatterens hensigt at vise, hvor fysisk hårdt tjenestefolkenes arbejde var først i 1800-tallet. Baker fortæller uden omsvøb om vask af menstruationsbind, tømning af natpotter og den ugentlige vasketøjsmaraton, og man krymper sig over Sarahs blodige, forrevne hænder.
I det hele taget stiller Baker skarpt på bagsiden af medaljen i et barskt klasseopdelt samfund. Underklassens konstante frygt for sult og fattiggård er gennemtrængende, hærens kadaverdisciplin forfærdende, og meget betegnende er den ”perfekte” gentleman Mr. Bingleys familieformue blevet til på en sukkerplantage med sorte slaver. Dertil kommer udbredt sexmisbrug af tjenestepiger og skjult homoseksualitet i alle lag. Jo Bakers tidsbillede virker præcist og troværdigt.
Romantik er et must i en Austen-parafrase! Mystiske James Smith ansættes som herskabstjener og kusk, og Sarah og han kommer på klassisk vis skævt ind på hinanden, men tiltrækningen er umiskendelig. Samtidig forelsker Mr. Bingleys flotte sorte tjener sig også i kønne, kvikke og observante Sarah. Skal hun vælge tryghed eller kærlighed?
James mystiske fortid afdækkes langsomt. Herskab og tjenestefolk er måske tættere forbundne end som så. Dramatiske hemmeligheder og intense følelser dirrer hele tiden lige under overfladen, og Bakers skrivestil ligner således mere søstrene Brontës, også fordi Sarah udvikler en selvtillid, der minder om Jane Eyres.
Pludselig er James forsvundet, og Elizabeth får sin Darcy. Skal Sarah fortsætte med trygt at tjene andre, eller skal hun modigt forfølge sin egen lykke? Måske er Sarahs skarpsindighed og mod lidt for nymodens, men det er meget imponerende lykkedes for Jo Baker at tilføre en elsket klassiker noget nyt og friskt. Bogen har fortjent været et gennembrud for hende.
Kommentarer