Bog

Watchmen

Af (
2006
)

Anmeldelse

Watchmen af Alan Moore

Pensionerende superhelte med skeletter i skabet. Genoptryk af den gamle serie "Vogterne" fra 1986, holder selv i det 21. århundrede.

"Watchmen" blev første gang ud givet i 1986 i 6 bind under navnet "Vogterne". Hele serien er nu udgivet samlet, og har fået genopfrisket farvelægningen og dialogen.

Tegneserien ligger på NY times liste over de 100 bedste romaner i verden, man ved så ikke om den ligger nr. 99 eller nr. 2, men det må da siges at være en hæder. Den er bl.a. i prominent selskab med James Joyce, Hemingway og andre skelsættende forfattere.

Historien udspiller sig i 1985 og starter med et mystisk dødsfald blandt de pensionerede superhelte. Det starter en kædereaktion af begivenheder, som tvinger de andre superhelte til at handle. I takt med at det går op for superheltene at de står overfor en ny og skræmmende fjende får vi alle superheltenes forhistorie om hvordan de blev superhelte.

At kalde dem "superhelte" er måske misvisende for den eneste der har reelle superkræfter er dr. Manhattan. Han har, i superhelte sammenhæng, fået sine superkræfter som dens slags helte plejer; i et videnskabeligt forsøg som går galt.

Superheltene er på en gang forbilleder, men på den anden side ser vi også bagsiden af medaljen, om hvordan de bruger eller misbruger deres status til mindre ædle formål.

"Watchmen" hører til i den absolutte verdensklasse af tegneserier, og flere ser den mere som en "grafisk roman". Men det er nok mest folk som synes tegneserie er et nedladende ord.

På trods af de mange side-/baggrundshistorier, falder det hele meget naturligt. Og historierne bidrager til forståelsen af hovedhistorien frem for forvirringen.

"Watchmen" er virkelig god, den hæver sig langt over de mere traditionelle superhelte serier. Og selvom den er fra 1986 og dialogbaseret så er den stadig spændstig som bare pokker.

Oversat af Michael G. Nielsen. Egmont Serieforlaget, 2006. 420 sider.

Analyse

Moore, Alan - Watchmen

21 jun.13

I forbindelse med det aktuelle tema om graphic novels kan vi præsentere en analyse af Alan Moores Koldkrigs-tegneserie 'Watchmen'. 

Vogterne fremstår som en dystopi i skyggen af den kolde krig. Her er superheltene ikke længere helte, men mennesker. Verden er moralsk, ikke sort og hvid.

Skrevet af ph.d. Allan Sortkær, august 2013

I de første billeder af Alan Moores tegneserie The Watchmen fra 1986/1987 (da. Vogterne) ser man en mand gå gennem en pøl af blod med et skilt, hvorpå der står: ”Enden er nær”. Det er tonen i Koldkrigs- tegneserien Vogterne, der skildrer superhelte som både psykologisk forståelige og moralsk problematiske mennesker. Men som det bør gøres i en tegneserie fortælles historien samtidig kulørt og skamløst underholdende.

Superheltens død
Vogterne fortæller historien om en gruppe på seks kostumerede eventyrere, der bekæmper kriminalitet. På sin vis er det et traditionelt superhelteunivers med en skurk, der vil udslette en del af jordens befolkning. Men to greb gjorde Vogterne nyskabende, da den udkom i 1986-1987, og den kan betragtes som en kærlig dekonstruktion af superhelte-universet. For det første er de kostumerede helte almindelig personer, der klæder sig ud og bekæmper kriminalitet. Det gør, at Alan Moore kan udstyre sine helte med helt normale menneskelige fejl og lade dem være i tvivl om stort og småt i tilværelsen. Videre ældes de, går på pension og ikke mindst noget så fremmed for en superhelt, de dør. For det andet, så er flere af de kostumerede heltes handlinger moralsk ret problematiske. Det sidste er afgørende. 

Vogterne starter umiddelbart som en krimi med et mord. Blodpølen på fortovet stammer fra superhelten Gøgleren, der er blevet kastet ud af vinduet fra sin lejlighed i en etageejendom. Vi er i USA i 1985 og truslen om den altødelæggende atomkrig lurer i baggrunden. I de sidste otte år siden 1977 har superhelte været forbudt ved lov. Tre af dem er dog stadig aktive. To fortsætter som en del af militæret. Og en enkel, den anarkistiske Rorschach, forsætter på egen hånd på trods af forbuddet. Han kommer hurtigt på sporet af, at nogle er ude på at slå alle de kostumerede helte ihjel. Plottet drives altså ikke af krimiens who-dunnit, men af thrillerens kamp mod tiden: bliver de dræbt, inden de finder skurken.  I tolv kapitler fortælles historien om de maskerede helte; dels om afgørende episoder fra deres fortid, dels følgende nutidsplottet omkring mordet på Gøgleren. Den tegnede del af Vogterne suppleres med en række korte prosatekster, der er fortalt af forskellige personer blandt og omkring heltene.

Vogterne udkom i første omgang som en afsluttet miniserie i tolv bind i 1986-1987. Da hele serien var udkommet blev den samlet i ét bind lig det efterhånden traditionelle format for grafiske romaner. Tegninger i Vogterne er tegnet af Dave Gibbons. De følger et for tegneserien klassisk mønster med ni rammer pr. side, og er dermed ret langt fra Frank Millers langt mere ekspressive brug af hele siden i den ligeledes nyskabende Batman: Nattens ridder vender tilbage fra 1986. I Vogterne er tegningerne traditionelle, men fungerer godt. Det er også nødvendigt for historiens klarhed, for der springes ofte i tid og sted. Mere interessant er farvelægningen af John Higgins. Farverne er modsat de klassiske meget klare superheltefarver holdt mestendels i pastelfarver, hvor der ofte kun er brugt nuancer af ganske få farver på hver helside. Effekten bliver en helside, hvor det på trods af rimeligt faste rammer er svært at orientere sig hurtigt. Måske endnu vigtigere, så skiller superheltene sig ikke nævneværdigt ud fra deres omgivelser. De er ikke noget særligt.

Latterlige superhelte
Der er mange referencer til traditionelle superhelte i Vogterne, og selv om Moores figurer bærer træk fra tidligere superheltefigurer, så er de nye og skabt netop til Vogterne. På den måde er Vogterne løsrevet fra det traditionelle genbrug af en velsælgende superhelt år efter år. Vogterne præges da også overordnet af en refleksiv behandling af traditionen.  Tegneserien har et tydeligt metaelement og genfortæller dele af superhelte-seriernes historie. Modsat virkelighedens verden starter superheltenes historie i Vogterne ikke med tegneserier, men med et modefænomen med at klæde sig ud og bekæmpe forbrydere, der rammer USA sidst i 30erne (samme år som serierne om bl.a. Superman og Batman skabes). Men med almindelige personer i dragter kommer også overvejelser over det at blive superhelt. Som den tidligere maskerede eventyrer Hollis Mason skriver i sin selvbiografi, er det ikke et let valg: ”Fra det øjeblik, hvor jeg et eller andet sted dybt i mit hjerte besluttede, at jeg ønskede at prøve lykke som maskeret eventyr […] gik der ca. tre måneder. Tre måneder, hvor jeg gik rundt i syv sind og forsøgte at fortælle mig selv, hvor latterlig tanken var.” Selvom jeg kun kan give ham ret, vælger Mason og de andre dog at tage dragten på og drage ud i natten.

I løbet af 1950erne stopper den første generation af maskerede helte i Vogterne, samtidig med at efterspørgslen efter den virkelige verdens superhelte-blade begynder at falde efter storhedstiden i 1940erne. Moore lader en ny gruppe maskerede helte holde sit første møde omkring 1967 for at danne en sammenslutning, samme årti som tegneserieforlaget Marvel begynder at publicere en række nye helte som X-Men, Spiderman, Iron Man og Hulk. Det sker i hver deres serie. I Vogterne nægter Gøgleren at være med i sammenslutningen og forlader mødet med ordene: ”Vi ses i tegneserietillægget!”

Who watches the watchmen
Inden Gøgleren forlader mødet brænder han en plakat med indsatsområder for superheltene med følgende ord: promiskuitet, demonstration, stoffer og raceuro. De er alle problemer, der hænger tæt sammen med ændringerne i 1960ernes Amerika. Ungdomsbevægelserne var ikke velset, og politiet slog hårdt ned på de unge. I et af de mange tilbageblik i Vogterne ser man Gøgleren og Natuglen bekæmpe en demonstration under en politistrejke med tåregas. På en væg har nogle demonstranter skrevet ”Who watches the Watchmen”. Derfra bogens navn. Og Natuglen kan da også spørge, hvem de egentlig beskytter demonstranterne imod?

I et andet tilbageblik ser man Gøgleren, efter at amerikanerne kontrafaktisk har vundet Vietnamkrigen. Gøglerens gravide vietnamesiske elsker slår ham med en flaske, da han fortæller hende, at han vil forlade hende og landet. I vrede skyder han hende. Her optræder superhelten som en ærkeamerikansk figur, soldaten, og som moralsk problematisk – ligesom amerikanerne selv i Vietnam. Who watches the watchmen?

Den eneste superhelt
Vogternes eneste rigtige superhelt med superkræfter er Jon Osterman, der som et resultat i en atomulykke i 1959, først sprænges til atomer, men samtidig får den særlige evne at kunne skille og samle atomer, herunder sin egen krop efter forgodtbefindende. Han får navnet Dr. Manhattan. Det er oplagt at læse denne overnaturlige figur blandt alle menneskene som en allegori. I et af tegneseriens sidste billeder går han på vandet som en Jesus-figur. Selv om han lig Jesus er delvist menneske delvist Gud, så er han netop ingen Messias, og han redder ingen. I stedet er han nærmere en allegori over menneskenes stadigt mere sofistikerede opfindelser, elbiler, rejser og ikke mindst A-våben. Men som det også gøres tydeligt i tegneserien, så vil han i et tilfælde af en amerikansk-russisk atomkrig ikke kunne nå at stoppe alle raketterne på vej mod USA. Teknologien vil ikke redde os.

Mutual assured destruction kaldte man princippet, der paradoksalt skulle sikre freden, fordi truslen om den altødelæggende atomkrig ville hindre, at de to parter angreb. I et tilfælde af angreb ville ingen teknologi kunne ændre det, er Vogternes udsagn. Heller ikke Ronald Reagans Starwars (SDI)-program, der blev søsat i 1983 med det formål at kunne fange russiske missiler på vej mod USA. Dr. Manhattan er et overmenneske, men han frelser ingen.

Moralsk labyrint
De seks helte i Vogterne udstyres med hver deres baggrund, og hver deres psykologiske karakter. Men det mest spændende ved Vogterne er, at man med de seks forskellige helte, der på skift dominerer fortællingen, og de mange prosatekster, får ret forskellige syn på, hvad der er moralsk rigtigt og forkert. Synsvinklen skifter og ingen udstyres med større autoritet end andre. Det virker som en logisk konsekvens af, at superheltene blot er mennesker, at de ligesom os andre, er bundet til deres eget subjektive syn på verden, og på rigtigt og forkert.  De klare paralleller mellem Vogterne og det amerikanske samfund i tiden mellem 1960 og 1985, hvor handlingen udspiller sig, understreger, at som med politiets hårdhændede behandling af ungdomsbevægelserne, har vi ingen autoritet at støtte os til, med hensyn til, hvad der er rigtigt og forkert. Ganske symbolsk i den henseende er også, at Dr. Manhattan kun i begrænset grad evner medlidenhed med mennesker, og da Gøgleren skyder sin vietnamesiske elsker, griber han ikke ind. Denne fornemmelse af Vogterne som en moralsk labyrint forstærkes kun af, at der i slutningen udspilles en problemstilling, som ligner Biblens fortælling om Noahs ark: Mange mennesker må dø, for at resten kan leve. Og selv den person, der sætter ødelæggelsen i værk, rammes af tvivl. Superhelte-historier handler essentielt om kampen mellem det gode og det onde. Men i Vogterne er enhver klar grænse ophævet og det centrale spørgsmål er nærmere, hvad der er godt, og hvad der er ondt?

Vogterne kan læses som en dystopi i skyggen af den kolde krig. ”Enden er nær”, står der på skiltet, som Rorschach går rundt med i starten af tegneserien. Virkeligheden ville det anderledes, men i 1985 var enden med en lurende atomkrig virkelig tæt på. I Vogterne er superheltene ikke længere helte, men mennesker. Verden er moralsk ikke sort og hvid, og med Vogterne er superhelte-universet det heller ikke. Men stærkt underholdende er det.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Else Zakarias, Vejle Bibliotekerne

Henvisningerne omfatter flere forskellige udgaver. På dansk findes en 6 binds udgave fra 1989 med titlen Vogterne og en étbinds udgave fra 2006 med titlen Watchmen.

LITTERATUR OM BOGEN

Bøger

81.09
Van Ness, Sara J.: Watchmen as literature: a critical study of the graphic novel. - McFarland & Company, 2010. - vii, 211 sider.
Akademisk analyse.

81.38
Watchmen and philosophy: a Rorschach test / edited by Mark D. White. - John Wiley & Sons, 2009. - ix, 227 sider.
Watchmen sat ind i filosofiske sammenhænge. På akademisk niveau.

Afsnit i bøger

81.38
Klock, Geoff: How to read superhero comics and why. - Continuum, 2002. - vii, 206 sider
(heri især s. 62-87: The Bat and the Watchmen, "It is with considerable difficulty...").
Om Watchmen som superheltehistorie.

Artikler i tidsskrifter

81.09 
Strip! : tidsskrift om tegneserier. - Forlaget Fahrenheit
(heri 2007, nr. 37, s. 24-27: Thomas Berger: At oversætte Moore)
S. 26-27 er interview med Maja Gabelgaard Nielsen om hendes oversættelse af udgaven fra 2006.

Artikler i aviser

Berlingske Tidende
(heri 18/3 2009: Kristian Lindberg: Superheltenes kollaps).
Artikel om fortællestrukturen og figurerne i Watchmen.

Information
(heri 30/7 1997: Jan Sonnergaard: Vogterne: Moore og Gibbons tegneserie i 6 bind).
Anbefaling/anmeldelse.

Politiken
(heri 16/3 2009: Hans Christian Kromann: En litterær klassiker du ikke har læst).
Artikel om Watchmen's status som "litterært værk".

Weekendavisen
(heri 20/3 2009: Bo Green Jensen: Watchmen).
Anmeldelse af filmen og sammenligning af film og tegneserie.

Artikler på internettet

Videnskab.dk
(herfra 20/3 2009: Silas Mortensen: WATCHMEN - fantasi møder videnskab Del 1).
(herfra 20/3 2009: Silas Mortensen: WATCHMEN - fantasi møder videnskab Del 2).
(herfra 23/3 2009: Silas Mortensen: Dr. Manhattan skuer ind i fremtid og fortid).
(herfra 25/3 2009: Silas Mortensen: Dr. Manhattan kan være alle vegne).
Artiklerne spørger relevante forskere ud om elementer fra filmen. Om tidsbegrebet, om det bliver muligt at lave kopier af mennesker, bliver psykokinese og teleportation muligt?

Anmeldelser i tidsskrifter

81.09 
Strip! : tidsskrift om tegneserier. - Forlaget Fahrenheit.
(heri 2007, nr. 37, s. 28, 30: Rikke Cortsen).

Anmeldelser i aviser

9/8 1989 Steffen Larsen i Fri Aktuelt (gælder 1. og 2. del af udgaven fra 1989)
26/10 1989 Steffen Larsen i Fri Aktuelt (gælder 3. og 4. del af udgaven fra 1989)
23/11 1989 Steffen Larsen i Fri Aktuelt (gælder 5. og 6. del af udgaven fra 1989)
31/8 1989 Jørgen Aabenhus i Information (gælder 1. og 2. del af udgaven fra 1989)
14/4 2007 Benni Bødker i Information (gælder den samlede udgave fra 2006)

Andre medier

77.7
Watchmen [film (dvd)] / director of photography Larry Fong ; produced by Lawrence Gordon, Lloyd Levin, Deborah Snyder ; based on the graphic novel co-created and illustrated by Dave Gibbons ; screenplay by David Hayter and Alex Tse ; directed by Zack Snyder. - Paramount Home Entertainment (Denmark), [2009]. - 1 dvd-video (ca. 2 t., 35 min.).
Filmatisering af Watchmen.

Links

The annotated Watchmen
Hjemmeside med bl.a. tidstavle, liste over karakterer, analyse/kommentarer.

Watchmen Wiki
Brugerstyret site om Watchmen med struktur, temaer, analyser m.m. (på engelsk).

Wikipedia, the free encyclopedia
Engelsk artikel om Watchmen

GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Moore, Alan
Moore, Alan: Alan Moore on his work and career: a conversation
with Bill Baker. - Rosen, 2008. - 110 sider. 
Interview.

Artikler i tidsskrifter

81.0905
Billedstorm: magasinet om tegneserier
(heri 1995, nr. 21/22, s. 46-52: Peter Becher Pedersen: Alan Moore: writer from hell).
Gennemgang af Alan Moores værker, værkernes modtagelse og Alan Moores egne kommentarer.

81.09
Rackham
(heri 2000, nr. 1, s. 19-32: Kurt Davidsen: Urmageren og grioten: En afsøgning af Alan Moores og Neil Gaimans værker).
Især s. 19- 26 er en gennemgang af Alan Moores tegneserieværker.

Artikler i aviser

Information
(heri 25/3 2006: Christian Monggaard: Magi og kunst er det samme).
Portræt.

Information
(heri 19/3 2009: Christian Monggaard: Tegneserieverdenens egensindig alkymist).
Artikel om bla. forskellene mellem filmatiseringerne af Alan Moores værker og værkerne i sig selv.

Information
(9/12 2012: Tom Lamont: Manden bag protestmasken).
Interview med Alan Moore i anledning af at aktivister bruger maske fra tegneserien V for Vendetta.

Weekendavisen
(heri 20/3 2009: Nikolaj M. Lassen: Shamanen).
Biografisk artikel om Alan Moore og hans værker.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportræt. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Leftlion
Interview med Alan Moore (på engelsk)

Wikipedia, the free encyclopedia
Artikel om forfatteren (på engelsk). 

Bogdetaljer

Forlag
Egmont Serieforlaget
Oversætter
Maja Gabelgaard Nielsen
Faustnummer
26496128
Graphic
Dave Gibbons
ISBN
9788776791919
Antal sider
420

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer