Bog

I skoven

Af (
2008
)

Anmeldelse

I skoven af Harlan Coben

Er du til elementær spænding og kringlede mysterier, så er du også til Harlan Coben!

I ly af natten forsvinder fire unge, da de er på lejrtur. To af dem findes dræbt i en nærliggende skov. De to andre er forsvundet for altid. Eller er de?

20 år senere begynder Paul Copeland, hvis søster er én af de forsvundne, at grave dybere i den gamle uopklarede sag. Han er nemlig blevet præsenteret for nogle foruroligende nyheder, der sætter sagen i et helt nyt lys. Sammen med ungdomskæresten Lucy Gold og makkeren Loren Muse får han dog måske gravet lidt mere frem end godt er. Snart er hans gammelkendte verden vendt op og ned, og hans fortid viser sig at gemme på dunkle hemmeligheder.

Dette er en typisk Harlan Coben udgivelse, det kan næsten ikke blive mystisk og kompliceret nok. Et langt stykke hen ad vejen var jeg solgt til stanglakrids, men på et tidspunkt blev det alligevel en anelse for meget. Der er en voldsom fylden på, og der er mange detaljer at tage stilling til, hvis man vil gætte med på plottet.

Det betyder dog ikke, at denne bog er en dårlig læseoplevelse. Tværtimod er den hæsblæsende og særdeles effektivt skruet sammen, og man får da også pulsen op flere gange. Samtidig synes jeg der lurer en atmosfære af noget gammelt film noir med en hårdkogt Humphrey Bogart. Måske fordi jeg finder figurerne en anelse karikerede og fortællestilen og dialogen lidt gammeldags. Et godt eksempel er denne passage: "Raya Singh trådte frem mod mig, og jeg tog et skridt tilbage. Hun var yngre, end jeg havde regnet med. Først i tyverne og smuk som en gudinde." En lille smule patetisk og banalt, men samtidig underholdende!

Læs den, hvis du elsker elementær spænding og kringlede mysterier. Hvis du allerede har stiftet bekendtskab med Harlan Cobens forfatterskab, så er der dog ikke meget nyt under solen. Det er lidt ligesom Dan Brown (Da Vinci Mysteriet), der altid følger den samme succesgivende skabelon, så man føler, at man har oplevet det hele før.

Til slut kan jeg næsten ikke undgå en sammenligning med den formidable krimi "Skoven" af Tana French der er anderledes uro-og tankevækkende!


Oversat fra amerikansk af Henrik Enemark Sørensen efter 'The woods'. Lindhardt og Ringhof, 2008. 430 sider.

Læs også anbefalingen af Den uskyldige

Lån bogen på eller

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Oversætter
Henrik Enemark Sørensen
Faustnummer
27449859
ISBN
9788711315040
Antal sider
430

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer