Bog

Hjem

Af (
2017
)

Anmeldelse

Hjem af Harlan Coben

Medrivende, spændende og dramatisk krimi med fart, forræderi og familietragedier. Harlan Coben har skrevet endnu en pageturner.

To 6-årige drenge bliver kidnappet i den enes hjem i New Jersey, USA. På trods af forældrenes kamp og politiets arbejde, bliver sagen aldrig opklaret. Kidnapperne fremsiger deres krav, men lader aldrig høre fra sig igen. Hvad er der blevet af drengene, og hvem har i værste fald har forbrudt sig mod dem? Ti år efter er sagen endnu uopklaret.

Detektiven Myron Bolitar og hans rige, excentriske ven Win går i gang med at løse sagen. Dels fordi Win er i familie med den ene af de forsvundne drenge, og dels fordi den anden dreng, er spottet i London. De tror i hvert fald, det er ham. For kan man være helt sikker efter ti år? Er de begge i live, og hvilket liv har de haft? Handlingen tager herefter fart, og jeg lover, bogen er svær at slippe igen.

Myron og Win er gengangere i Cobens univers, og der findes flere bøger med dem. På dansk ’Løftet’ og ’Forsvundet’. Begge karakterer er lidt skæve, og samspillet mellem dem er virkelig godt skildret. Selvom man ikke har læst de øvrige bøger i serien, kan man sagtens læse denne. De er et godt bekendtskab, og det samme er, den farverige skare af medhjælpere, familie og venner. Der er den græske transvestit, den lesbiske wrestler, de unge nørder og ikke mindst Myrons forældre. Bogen er værd at læse alene for at møde dem.

Coben har skrevet endnu en pageturner. Han har trods det triste tema formået at lægge humor og varme ind i bogen. Jeg vil anbefale den til alle, der kan lide action, humor, et spændende twist og et godt plot – og hvem kan ikke det? Skulle jeg finde bøger i samme stil, ville det være Tony Parsons 'Syv små soldater', Lemaitres bøger om betjenten Camille Verhoeven og Nesbøs Harry Hole.

Bogdetaljer

Forlag
Gad
Oversætter
Poul Bratbjerg Hansen
Faustnummer
53464092
ISBN
9788712053484
Antal sider
327

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer