Forfatter
Anne Marie Løn
Født: 12.7.1947 i Tranebjerg på Samsø.
Debut: Hvorfor hvisker I til mig.
Anne Marie Løn, født 12.07. 1947, Tranebjerg, Samsø, opvokset Vendsyssel og Vestjylland, journalistuddannet, forfatter på fuld tid siden 1979.
I mere end femogtyve år har A.M.L. udsendt bøger, altovervejende romaner ofte med specifikke miljøer og mennesker, som efter almindelige begreber kaldes anderledes. I det anderledes og den anderledes finder hun det almene, så hver eneste roman i grunden handler om enhver.
Selv mener hun det er det enkle og ofte dybt komplicerede far, mor, børn - forhold, hun afsøger i stor set alle romaner uanset tema, tid og omstændigheder. I hvilket stadie i livet vej hendes personer end befinder sig, er de, måske mere end noget andet, barn af det miljø, de kommer af og af de mennesker som omgav dem de første år af deres liv.
Barnet kan være Valborg og Violet, som vi føler fra vugge til grav, Prinsesserne, 1996, det kan være den 42 årige Willum, som vi følger den sidste dag i hans liv i et sandflugtsområde i 1700 – tallet, Willums Veje, 1994, barnet kan også være den selvberoende Tyge, organisten og dværg, lillebror til syv langlemmede søstre, Dværgenes Dans, 1998, Edith i Kærlighedens Rum, 2000, Bianca i Hvis barn…, 2002 og ikke mindst Palle i den nyeste roman, Serafia, 2005.
Som i de foregående er det også i Serafia alment eksistentielle overvejelser der ligger til grund for fortællingen, der er en nutids historie om den opofrende søn, Palle, der fra bænkestadiet er steget lidt op på samfundsstigen som selvbestaltet, privat hjemmehjælper hos sin gamle mor, Verna, der kan få det præcis som hun vil have det med ham. I det ulige styrkeforhold er den gensidige afhængighed mellem mor og søn det bærende.
Palle, vores alle sammens gode samvittighed, hedder det i den ellers godt sammentømrede, men socialt udsatte kreds af børn og børnebørn omkring Verna, der som 73 årig er fuldkommen nedslidt efter et langt arbejdsliv som smørrebrødsjomfru, bartender på værtshuset Serafia og som bryggeriarbejder, mens hun har opfostret fire børn, stort set uden fædre, i Thorsgade på Nørrebro i København. Serafia slutter ved Vernas ikke naturlige død, Palle handler som med ført hånd og i mors ånd, da han hjælper hende det sidste stykke vej mod døden. Serafia er ikke kun en bog om det såkaldte underdanmark og de mennesker, der befolker og tegner det. Det er en roman om enhver, om dig og mig.
Anne Marie Løn deltog i efteråret 2006 i DR's projekt: Fantastiske fortællinger
Om forfatteren
Dansk Litteraturhistorisk bibliografi
Internetudgave af Age Jørgensens bibliografi fra 1989 med senere suppleringer
Video
99.4 Løn, Anne Marie
Anne Marie Løn : prinsessernes prinsesse
/ produktion Bent Erik Krøyer ; tilrettelæggelse Hanne-Vibeke Holst. -
DR Multimedie, 1999. - 1 kassette (VHS) (30 min.)
Interview, hvor Anne Marie Løn især fortæller om de to kvinder, der ligger til grund for romanen Prinsesserne
Afsnit i bøger
81.64
Danske digtere i det 20. århundrede
4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai
Gad, 2000
i bind 3, s. 272-276: Johs. Nørregaard Frandsen: Anne Marie Løn
81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon
/ redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen
Gad, 2000
Heri s. 363-364: Johs. Nørregaard Frandsen: Anne Marie Løn
81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie
Bind 1-5. Rosinante 1996-98
bind 4 s. 286 - 287 og bind 5 s. 188- 189
46.4 Vendsyssel
Vendsyssel årbog
Historisk Samfund for Vendsyssel.- 1989
s. 39-44: Anne Marie Løn: Det tabte land
Forfatteren om sin barndom i Vendsyssel
99.4 Ravnkilde, Adda
Løn, Anne Marie
Rhodos, 1978.- 112 sider
Et forfatterportræt af Gitte Grønbæk
Biografien er udarbejdet af forfatteren