Bog

Vredens Børn

Af (
2008
)

Analyse

Aakjær, Jeppe - Vredens børn

31 jan.13

Jeppe Aakjærs roman Vredens Børn - En Tyendes Saga tematiserer modernitetens udvikling. Den er skrevet på en tid, hvor fagforeningerne etablerede sig i byerne, men hvor landproletariatet stod uden for udviklingen og fortrængte i den aktuelle debat.  

Fortællingen drives frem af læserens begær efter at kende hovedpersonen Pers endelige skæbne. Gennem dette plot præsenteres læseren for Pers udvikling gennem tre forskellige ansættelser, der hver især belyser tre forskellige typer arbejdsgivere. I forholdet mellem arbejder og arbejdsgiver udspiller der sig således også en tematik, som skildrer, hvordan man som vogterdreng og generelt som landarbejder i tiden omkring århundredskiftet skal arbejde mange timer uden søvn, omsorg og skolegang. 

Aakjær indskriver dialekt i gengivelsen af landarbejderkulturen. Sprogligt giver det et autentisk og realistisk præg, og samtidig fungerer det som en solidaritetserklæring med den fattige, arbejdende klasse på landet; tyendet. Fattigdommen skildres ikke sentimentalt, men tværtimod nærgående og voldsomt. Ulækre og tabubelagte sygdomme som fnat, mider og andre afidylliserede karlekammersyndromer beskrives og fremhæves i fortællingen. Samtidig skal det dog påpeges, at Aakjær gennem sin fremstilling tildeler det fattige landproletariat en positiv valorisering og sympati, idet de fattige karakterer i romanen ofte besidder de moralsk rigtige og gode værdier. Dette forekommer ikke mindst i forhold til Per, der fremstilles som den lille helt, en opvakt og smidig dreng. Helten synliggøres i flere anekdoter undervejs, hvor Per eksempelvis på gården Sølsig sørger for, at et voldtægtsforsøg ikke fuldbyrdes. Dermed henter Aakjær legitimitet til Per som et undtagelsesmenneske, der formår at klare sig under de strenge kår og udfordringer, han møder på sin vej og som gradvist er med til at stabilisere ham. Men spørgsmålet er, om den gode tro på en samling af tyendet og en forbedring af deres ringe tarv, som Per ender som bannerfører for, står mål med virkeligheden eller om det blot bygger på en naiv fremskridtstro, der ender med at desillusioneres? 

Aakjær har gennem sine karakterskildringer i romanen fremført flere tilværelsestolkninger, skæbner og herigennem også analytiske pointer, og flere af de personer, som romanen præsenterer, sættes i kontrast til hinanden. Det gælder fx fattighusets Ann Mari Kjærsgaard og Ann Kjerstin fra Nørgaard samt naboens tjenestedreng, fattigmandsbarnet Jacob, som sættes i kontrast til Per. Romanens personer er feudalt inddelt og bestemt ud fra deres samfundsmæssige placering og stilling, og deres karaktertræk bestemmes således også herudfra. I den forbindelse er det tydeligt, at romanen er rig på tegn og er gennemgående allegorisk på flere niveauer, hvorfor hver karakter ikke er et indblik i en individuel psykologi, men snarere en repræsentant for noget generelt. Gårdmanden Bertel Nørgaard repræsenterer tyendeloven, som på tiden lyder, at herremanden har fuld råderet over tyendet, hvilket har den konsekvens, at tyendet fratages deres rettigheder. Denne generelle repræsenterende tendens i Aakjærs fremstilling sammenholdt med den rammende og sympatifordrende fortælling om drengen Per sætter i romanens samtid tyendets rettigheder til debat. Romanen får på den måde også afgørende påvirkning på den senere revidering af tyendelovgivningen. 

Det er derfor ganske væsentligt at bemærke de enkelte karakterer, når man læser romanen. Gennem fortælleren hjælpes man dog som læser på vej til at tyde tegnene ved hjælp af sideløbende uddybende historier og klip væk fra den egentlige fortælling. Per er selv en tegntyder, hvilket er årsagsgivende for hans intellektuelle brud med fattigdommen. De ressourcer, som Per besidder, knyttes ud over dette naturgrundlag, til hans familiære forhold, hvor barndomsskildringen og skildringen af faderen som lærer og moderen som den empatiske og dog forarmede karakter står som læserens forklaringsramme for Pers succes. Dermed opstår en række sidefortællinger undervejs til den egentlige fortælling, som for en stund sætter fortælletiden i et lavere tempo. Romanen er dermed skrevet med en form for montageteknik, hvor fortælleren sørger for at samle delene og drive den egentlig historie videre. Overordnet ses der en form for gentagelsesmønster i romanens komposition med disse klip, men der indskrives hver gang en variation, som er afgørende for den vedholdte spænding og læserens interesse. 

Vredens Børn - En Tyendes Saga, har, som titlen påpeger, sagapræg, der indskriver værket som en traditionel bondefortælling. Bogen tematiserer modernitetens udvikling gennem en skildring af landproletariatet strenge vilkår, og belyser hvordan denne arbejderklasse står uden for de fremadrettede moderne gennembrud. Dette foregår med en gennemført karakterskildring, en sammenstilling af poetisk sprog og bondsk dialekt og med gennemgående billedlige motiver, som denne allegori om rotterne, der indleder bogen således: 

”SOLEN havde allerede lagt sin brede Hage paa Vestens Banker og kigged træt og anstrengt ind mellem Løvet i Sølgigs Herregaardshave, hvor Ejeren Proprietær Wollesen, var i Færd med at fodre Rotterne. Det var gamle Wollesens Yndlingsbestilling, og i godt Vejr forsømte han den aldrig. […] Rotterne kom frem af dybe Huller under de graa Syldsten, henne hvor Svinehuset stødte op mod den hvidtede Hovedbygning; her beredte den overdaadige Burreskov og Dunsterne fra Svinene disse Skabninger et Paradis af Stank og Mørke; Rotterne opførte sig da ogsaa saa ugenerte, som var de Sølsigs egentlige Indvaanere og alle andre Væsener kun deres opvartende Tjenere. De gik dristigt lige ind under Wollesens revnede Træskonæser og snapped med fræk Kjæft de Brødhumplinger, han tog fra Lerfadet og slængte ud imellem dem.” 

Proprietæren fodrer de rotter, som ender med at kravle over ham ved hans død. Han ædes så at sige op af det, han selv har holdt i live, hvilket kan læses som et revolutionsbillede på, hvordan den feudale struktur må føre til ophør, hvilket elementer af Pers fortælling også kan vidne om. Samtidig lurer illusionsbruddet lige under overfladen, og de trange kår og fattigdommen står tilbage som en hård modstander til en lykkelig og forløsende slutning for Per og for tyendet generelt. 

Jeppe Aakjær præsenterer en historisk valid og tankevækkende beretning om de feudale vilkår i Danmark på tærsklen til det 20. århundrede, og romanen medvirker til en afgørende debat om tyendets vilkår.

Stud. mag. Julie Nørgaard


LITTERATUR OM BOGEN

Bøger

99.4 Aakjær, Jeppe
Aakjær, Jeppe: Vredens Børn - en montage / udgivet af Hans Jørn Christensen. - 2. udgave. - Tranehuse : ABC, 1982. - 31 sider.
Montage til hans: Vredens Børn

Afsnit i bøger

Aakjær, Jeppe: Vredens Børn : et Tyendes Saga. - Jenle ; Hovedland, 2008.
(heri s. 7-10: Henning Linderoth: Forord om Vredens børn)

81.6
Dansk Litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-85. - 9 bind.
(i bind 7, s. 54-56 om Vredens børn)

81.6
Dansk litteraturs historie/ Redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack - Gyldendal, 2006-09.
(i bind 3, s. 570-571: Social indignation - Vredens børn).

Artikler i tidsskrifter

37.1489605
Kursiv
(heri: 1982, nr. 3, s. 51-66: Henrik Hansen: "Vredens Børn" - eller hvordan man bliver gal i hovedet)

80.5
Kultur og klasse. - Medusa.
(heri: 1980, nr. 2, s. 6-25: Marie Louise Svane: Social kritik og folkelig tradition i Aakjærs roman Vredens børn). 

Anmeldelser i tidsskrifter

05.6
Højskolebladet
(heri 1979, årg. 104, nr. 44, s. 693-694: Finn Slumstrup: Vredens børn).

37.363
Folkeskolen. - Danmarks Lærerforening
(heri 1981, årg. 98, nr. 27, s. 901: Sinne Hors: Vredens børn).

37.3905
Gymnasieskolen. - Gymnasieskolernes læreforening
(heri 1983, årg. 66, nr.11, s. 469: Erik Madsen: Vredens børn).

Anmeldelser i aviser

17/7 1979 Jens Kistrup i Berlingske tidende
18/1 1983 Knud Secher i Fyns stiftstidende.
11/10 1979 i Information.
5/8 1979 Hans Andersen i Jyllands-posten
19/6 2008 Claus Grymer i Kristeligt dagblad.
5/9 1979 John Chr. Jørgensen i Politiken.
10/8 1979 Marie-Louise Paludan i Weekendavisen.

Links

Den store danske : Gyldendals åbne encyclopædi Social indignation - Vredens børn. Artikel om bogen. Artiklerne på hjemmesiden er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter.


GENERELT OM FORFATTEREN

Bøger

99.4 Aakjær, Jeppe
Solvejg Bjerre: Den hvide rug, den blide rug: Jeppe Aakjær og "Jenle". - Poul Kristensen, 1983. -  63 sider.

99.4 Aakjær, Jeppe
Solvejg Bjerre: Livet på Jelne: 1905-1926: Nanna og Jeppe Aakjærs Hjem.- Hans Reitzels Forlag, 1985. - 185 sider.
Baseret på efterladte breve mellem ægtefællerne Nanna (1874-1962) og Jeppe Aakjær skildres dagliglivet på Jenle i perioden 1905-1926, det lykkelige ægteskab, gårdens tilblivelse, de økonomiske trængsler og foredragsrejserne.

99.4 Aakjær, Jeppe
Knud Peder Jensen: Jeppe Aakjær: et moderne livs fortælling. - 2. udg.,  Hovedland, 2007. - 456 sider.
Beretningen om forfatteren Jeppe Aakjærs liv fra de første år på den jyske hede til de nye muligheder i den store by med uddannelse, arbejde, kærlighed og digtning samt om de sidste 25 år på Jenle.

99.4 Aakjær, Jeppe
K. K. Nicolaisen: Jeppe Aakjær: En lille Biografi og Karakteristik.
- Gyldendal, 1913. - 63 sider.

99.4 Aakjær, Jeppe
Hans Jørn Nielsen: Til folket vi går: Omkring nogle Aakjær-sange.
- Aalborg Universitetsforlag. cop. 1982. - 122 sider.

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Aakjær: Drengeår og knøsekår: Kilderne springer og bækken går. - 2. udg., Hovedland, 1988. - 198 sider.
Originaludgave 1929.
Erindringer om forfatterens (1866-1930) ophold på højskolerne Staby og Askov, udviklingsårene i København i provisorietiden og perioder med landarbejde på forældrenes gård.

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Aakjær: Drøm og drama: Breve mellem Jeppe Aakjær og hans søskende.- Farfars Forlag, cop. 1990. - 168 sider.
Brevveksling, der især belyser broderen Jens Aakjærs (1964-1933) liv, herunder hans rolle som Jeppe Aakjærs litterære medvider og kommentator

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Aakjær: Efterladte erindringer. - 2. udg.: Hovedland, 1991. - 197 sider.
Originaludgave 1934.
Jeppe Aakjærs erindringer fra han debuterede i 1899 til hans død.

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Aakjær: Fra min bitte-tid: en kulturhistorisk selvbiografi. - 4. udg.. - Hovedland, 2003. - 190 sider.
Originaludgave 1928.
Samhørende: Fra min bitte-tid ; Drengeaar og Knøsekaar ; Før det dages ; Efterladte Erindringer.
Erindringer om forfatterens fattige hjem på den jyske hede i slutningen af 1800-tallet og om hans virksomhed som skribent og taler. 

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Aakjær: Før det dages: Minder fra halvfemserne. - 2. udgave: Hovedland, 1989. - 189 sider.
Originaludgave 1929.
Erindringer fra forfatterens liv i 1890'erne med økonomiske bryderier, tiden som soldat samt om ægteskabet med Marie Bregendahl.

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Aakjær: Mit Regnebræt: en Selvbibliografi. - Det Akademiske Antikvariat, 1919. -
XXIII sider, 104 spalter, 10 tavler.

Afsnit i bøger

81.5
Jul. Bomholt: Nordiske profiler. - Gyldendal, 1945.
(heri s. 63-74: Den unge Jeppe Aakjær)

81.6
Dansk Litteraturhistorie. - Ny udvidet udg., Politiken, 1976-77. - 6 bind.
(i bind 4, s. 498-504: Jeppe Aakjær: Den antiklerikale samfundsrevser).

81.6
Dansk Litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-85. - 9 bind.
(i bind 7, s. 50-57: Husmandsdigtningen - protest og nostalgi).

81.6
Dansk litteraturs historie/ Redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack - Gyldendal, 2006-09.
(i bind 3, s. 561-585: Rugens sanger - Jeppe Aakjær).

81.6
Johannes Fibiger: Litteraturens veje. - Gad.
(i 1. udg., 2002, s.  233-234; i 2. udg., 2003, s. 246-248: Jeppe Aakjær - tyendets forfatter).

81.6
Hovedsporet: Dansk litteraturs historie/ redigeret af Jens Anker Jørgensen og Knud Wentzel - Gyldendal, 2005.
(heri s. 480-481: Social indignationsdigtning : Jeppe Aakjær og Johan Skjoldborg).

81.6
Litteraturens stemmer: Gads danske forfatterleksikon/redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. - Gad.
(i 1. udg., 1996, s. 385-387, i 2. udg., 2003, s. 584-586: Johs. Nørregaard Frandsen: Jeppe Aakjær).

81.6
Litteraturhåndbogen/ redigeret af Ib Fischer Hansen [et al.] - Gyldendal, 5. rev. udg., 1981.
(i bind 2, Forfatterbiografier, s. 183-184: Jeppe Aakjær). 

81.604
Knud Sørensen: Hvor bor kulturen? og andre funderinger. - Samleren, 1994.
(heri især s. 87-99: Med hjemstavnen som fundament).

81.64
Johannes Buchholtz: En forfattermosaik. - Johannes Buchholtz Selskabet, 1989.
(heri s. 21-28: Jeppe Aakjær leve!)
Johannes Buchholtz´ tale til Jeppe Aakjær i anledning af hans 60 års fødselsdag.

81.64
Danske digtere i det 20. aarhundrede: en række monografier. - Gad, 1951-55. - 2 bind.
(i bind 1, s. 99-114: Richard Gandrup: Jeppe Aakjær).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede/ redigeret af Torben Brostrøm Mette Winge. - Gad, 1980-82. - 5 bind.
(i bind 1, s. 197-217: Inger-Lise Hjordt-Vetlesen: Jeppe Aakjær).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. - 4. udg./ redigeret af Anne-Marie Mai. - Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 1, s. 120-132: Lotte Thyrring Andersen: Jeppe Aakjær).

81.64
Jens Rolighed: Jyske digtere og deres hjemstavn. - Rosenkilde og Bagger, 1960.
(heri s. 29-59: Jeppe Aakjær).

81.64
H. E. Sørensen: Danske digtere. - Melbyhus, 1993.
(heri s. 16-30: Jeppe Aakjær).

99.381
Dansk Forfatterleksikon/ red. af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. - Rosinante, 2001.
(i Biografier, s. 508-509: F. J. Billeskov Jansen: Jeppe Aakjær). 

Artikler i tidsskrifter

05.6
Dansk Udsyn.
(heri 1990, nr. 5/6, s. 287-300: Henrik Fibæk Jensen: Historiens sang: Om Jeppe Aakjærs historiesyn).

Lyd og video

99.4 Aakjær, Jeppe
Jeppe Åkjær: en cd-rom præsentation.
- Skive Museum, 2004. - 1 cd-rom, lyd, farve + 1 hæfte + 2 Jenle-album.

99. 4 Aakjær, Jeppe
Landsbysjæl og stridsmand: Jeppe Aakjær og Jenle: en film  med Solvejg Bjerre.
- Videoskolen; Skive : i samarbejde med Skive Byhistoriske Arkiv, 1998. - 1 kassette (30 min.).

Links

Arkiv for Dansk Litteratur
En omfattende side om Jeppe Aakjærs liv og forfatterskab med nogle af hans værker i fuld tekst online udgaver. ADL er et websted for den klassiske danske litteratur. Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har valgt en række forfatterskaber til det digitale arkiv.

Kalliope - Arkiv for danske digte
Værker, digttitler, førstelinier fra digte, søgning, populære digte, portrætter, biografi, samtid og bibliografi.

Den Store Danske: Gyldendals åbne encyclopædi
Artikel om Jeppe Aakjær. Siden indeholder samtlige artikler fra Gyldendals leksika; størsteparten stammer fra Den store Danske Encyklopædi. Dertil er der suppleret med en række andre værker. Alle artikler er redigerede og verificerede af førende danske fageksperter

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Jeppe Aakjær

Bibliotekar Joan Høeg, Vejle Bibliotekerne

Bogdetaljer

Forlag
Jenle, Hovedland
Faustnummer
27207650
ISBN
9788770700931
Antal sider
198

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer