Anmeldelse
Vredens Børn af Jeppe Aakjær
- Log ind for at skrive kommentarer
Få romaner har haft så store politiske konsekvenser som sagaen om Per, der bliver fæstet som hyrdedreng under usle vilkår og udvikler politisk bevidsthed.
Romanen er fra 1904 og skildrer nogle forfærdelige forhold, vi på den ene side er sluppet af med, men som på den anden side kan minde om de forhold, visse østarbejdere i landbrugs- og transportsektoren udsættes for. Derfor har bogen stadig aktualitet.
Per kommer fra fattige kår, så da han fæstes som 11-årig, er der en mund mindre at mætte derhjemme. Hans arbejde er hårdt, arbejdsdagene urimeligt lange og indkvarteringen er ikke bedre end gårdens kreaturers. Han deler seng med en fnatbefængt førstekarl og bliver selvfølgelig smittet, så han ikke må gå i skole, før han er helbredt. Gårdejeren er en ualmindelig stor skiderik og gnier, der værger sig ved at tilkalde lægen, men følgesygdomme gør, at hans kone presser ham.
I lægen møder Per for første gang en sympatisk voksen, der træder op mod bonden og kræver bedre forhold. Per bliver indlagt på hospitalet og føler for første gang omsorg og positiv opmærksomhed. Da han atter kan komme i skole, oplever han også, at læreren sætter pris på arbejdsdrengene på bekostning af bøndernes børn, og både læreren, lægen og tilflytteren Goj, der er socialist, vækker Pers blik for uretten og lysten til at gøre noget ved det.
Det er en barsk beretning, der medførte rystelser helt ind i det politiske system, hvor der blev nedsat en tyendekommission allerede året efter udgivelsen, der endelig i 1921 fik tyendeloven ophævet.
Også internationalt slog 'Vredens børn' igennem og var medvirkende til at Aakjær blev indstillet til Nobelprisen i litteratur i 1917 – dog uden at få den.
Det er en voldsom omgang, hvor der mellem de barske beskrivelser også bliver plads til den anden side af Aakjær: de poetiske beskrivelser af natur og vejrlig. Læsningen er krævende, da alle dialoger er på den midtjyske dialekt. Otte sider med ordliste bagest hjælper, og når man har læst den første håndfuld kapitler ved at læse dialogerne højt inde i hovedet, synes jeg, det glider lettere. Det er en lidt krævende, men så sandelig også givende, læseoplevelse.
- Log ind for at skrive kommentarer
Få romaner har haft så store politiske konsekvenser som sagaen om Per, der bliver fæstet som hyrdedreng under usle vilkår og udvikler politisk bevidsthed.
Romanen er fra 1904 og skildrer nogle forfærdelige forhold, vi på den ene side er sluppet af med, men som på den anden side kan minde om de forhold, visse østarbejdere i landbrugs- og transportsektoren udsættes for. Derfor har bogen stadig aktualitet.
Per kommer fra fattige kår, så da han fæstes som 11-årig, er der en mund mindre at mætte derhjemme. Hans arbejde er hårdt, arbejdsdagene urimeligt lange og indkvarteringen er ikke bedre end gårdens kreaturers. Han deler seng med en fnatbefængt førstekarl og bliver selvfølgelig smittet, så han ikke må gå i skole, før han er helbredt. Gårdejeren er en ualmindelig stor skiderik og gnier, der værger sig ved at tilkalde lægen, men følgesygdomme gør, at hans kone presser ham.
I lægen møder Per for første gang en sympatisk voksen, der træder op mod bonden og kræver bedre forhold. Per bliver indlagt på hospitalet og føler for første gang omsorg og positiv opmærksomhed. Da han atter kan komme i skole, oplever han også, at læreren sætter pris på arbejdsdrengene på bekostning af bøndernes børn, og både læreren, lægen og tilflytteren Goj, der er socialist, vækker Pers blik for uretten og lysten til at gøre noget ved det.
Det er en barsk beretning, der medførte rystelser helt ind i det politiske system, hvor der blev nedsat en tyendekommission allerede året efter udgivelsen, der endelig i 1921 fik tyendeloven ophævet.
Også internationalt slog 'Vredens børn' igennem og var medvirkende til at Aakjær blev indstillet til Nobelprisen i litteratur i 1917 – dog uden at få den.
Det er en voldsom omgang, hvor der mellem de barske beskrivelser også bliver plads til den anden side af Aakjær: de poetiske beskrivelser af natur og vejrlig. Læsningen er krævende, da alle dialoger er på den midtjyske dialekt. Otte sider med ordliste bagest hjælper, og når man har læst den første håndfuld kapitler ved at læse dialogerne højt inde i hovedet, synes jeg, det glider lettere. Det er en lidt krævende, men så sandelig også givende, læseoplevelse.
Kommentarer