Bog

Han danser på sin søns grav : syv noveller

Af (
2009
)

Anmeldelse

Han danser på sin søns grav af Martin Kongstad

Syrligt snapshot af den kulturelle overklasse I årene efter årtusindskiftet.

Martin Kongstads romanagtige novellesamling præsenterer børnene af de glade tressere godt 40 år senere.

’Han danser på sin søns grav’ foregår geografisk i København og Nordsjælland i årene fra 2001 til 2009. Vi følger en gruppe mennesker med det tilfælles at være født i starten af 1960’erne og have haft deres kreative skolegang på den Bernadotteskolen.

Den gennemgående Hoverperson, Mikkel Vallin, er mad- og livsstilsjournalist på et stort københavnsk dagblad og gennem Vallin kommer vi ind i en kreds af forkælede og snobbede mænd og kvinder i deres bedste alder. Kredsen holder sammen på via deres fælles baggrund. De er vokset op som børn af de autoritetsforagtende 68’ere i en tid med seksuel frigørelse og kulturelt frisind.

De er nu placeret i vellønnede og kunstneriske stillinger, overskud af tid og penge bruges blandt andet på god mad og drikkelse indtaget på in-stederne. Det er dog kun på overfladen at alt synes perfekt.

Kongstads skønlitterære debut, er en kynisk og humoristisk velskrevet selvransagelse og bogen igennem bliver det dog tydeligt for Mikkel Vallin, hvor råddent det står til under overfladen og novellerne bliver i den grad til en syrlig udlevering og portræt af hans egen generation.

Forfatteren Martin Kongstad (f. 1963) har i mange år arbejdet som journalist, klummeskriver, kulturskribent og madanmelder. Han er desuden medforfatter på bogen ’Dengang i 80’erne’.

Bogdetaljer

Forlag
People's Press
Faustnummer
27988334
Graphic
NC og Fatman
ISBN
9788770557474
Antal sider
248

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer