Bog

Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet

Af (
2017
)

Anmeldelse

Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet af J.K Rowling

19 maj.17

Rowling svinger tryllestaven og giver liv til Newt Scamander og den forrygende historie om de fantastiske skabninger med vanligt blik for detaljer og historiefortælling.

At læse et filmmanuskript er langt fra det samme som at læse en roman, men med ’Fantastiske skabninger og hvor de findes’ går det overraskende nemt. Lynhurtigt har man vænnet sig til de filmtekniske fagudtryk, og strander man på et begreb, er der en kort ordliste bagerst i bogen til hjælp. Ordlisten bliver dog hurtigt overflødig, da man simpelthen suger handlingen til sig, for der er virkelig go i den her historie. Eftersom det er et filmmanuskript, er det dialogen der bærer handlingen frem understøttet af korte beskrivelser af montage og scene. Newt Scamander er en elskelig figur, som fans af Harry Potter udemærket kender. I Harry Potter bøgerne er Scamander forfatteren til lærebogen ’Fantastiske skabninger og hvor de findes’ fra Hogwarts Bibliotek, et opslagsværk som tidligere er udgivet af Rowling som en selvstændigt bog.

Newt Scamander er i store problemer. Nok er han en vaskeægte helt, dyreelsker og –healer, men det er langtfra alle der synes om hans aktiviteter. Hans mission er at registrere og kortlægge alle fantastiske skabninger med henblik på at beskytte dem i den magiske verden. Hans kuffert er arnestedet for hans aktiviteter og uden den er han fortabt. Så selvfølgelig sker der ting og sager som bringer både kuffert og uskyldige i fare og det er hele denne misere der holder handlingen i gang.

Jeg tvivler efterhånden på, at noget Rowling rører ved ikke kan blive til succes. Hun er en markant historiefortæller som igen og igen beviser, hvor dygtig en forretningskvinde og forfatter hun er. Hendes magiske verden lever stadigt videre i nye former og med nye karakterer, så man næppe tror det muligt. Newt Scamander var nok omtalt i HP-bøgerne, men at han skulle få sit eget værk og sin helt egen og fantastisk flot producerede film, var der måske ikke mange der havde regnet med. 

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Hanna Lützen
Faustnummer
51975987
ISBN
9788702231793
Antal sider
285

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer