Bog

De ugudelige

Af (
2017
)

Anmeldelse

De ugudelige af Linda Castillo

For Burkholder fans er ottende bind blandt de bedste. Plottet koncentrerer sig om hovedpersonen, der bliver tvunget til at genfinde sig selv og spole tiden tilbage.

Kate Burkholder bliver bedt om at hjælpe med at undersøge et amishsamfund, hvor en 15-årig pige er frosset ihjel i den omkringliggende skov, og politimyndighedens har også mistanke om andre overgreb mod børnene i samfundet. Hun skal arbejde undercover, forklædt som en enlig amishkvinde, der har mistet sin mand og ønsker at finde tilbage til de originale amish standarder, og hun må derfor søge tilbage til sin egen tid som amish, hvor hun genopdager glemte sider af sig selv. Kates karakter udvikler sig meget i dette bind, og man kommer virkelig ind under huden på hende, men også de andre personer fremstår levende og realistiske. I det hele tager er forfatteren god til det med personer, og det mærkes meget tydeligt i ’De ugudelige’. 

Kate rejser til Staten New York helt oppe i nærheden af den Canadiske grænse, og her er vinteren meget, kold. Hun kommer ikke kun til at kæmpe mod kulden, det viser det sig, at hun får mange fjender, og da hun er undercover og helt alene, er det op til hende selv at finde ud af, hvem der er ven og hvem der er fjende. Det bliver ikke kun let, og hun udsætter sig selv for stor fare, inden hun igen kan rejse hjem til Painters Mill og kæresten Tomasetti.

Plotter holder fra start til slut, og flere gange tager handlingen endog meget overraskende drejninger, hvilket gør, at bogen er meget svær at lægge fra sig. Sproget er lettilgængeligt, dog med fine finurlige passager indimellem. Amishsamfundet beskrives på fineste vis uden fordomme og latterliggørelse. Det er tydeligt, at Linda Castillo har sat sig rigtig godt ind i deres regler og levevis. Hele scenariet omkring amishsamfundene fungerer rigtig godt, herunder deres påklædning, deres aversion mod moderne bekvemmeligheder og deres accept af de unges mere løsslupne opførsel. Også deres reaktioner på dem uden for samfundene, de engelske, virker realistiske, og man føler sig som læser helt overbevist om, at det er sådan, det er i virkeligheden.

’De ugudelige’ er den bedste i serien indtil videre og en rigtig god læseoplevelse. Jeg vil anbefale den til læsere af krimier af den knap så blodige slags, da det mere er Kate Burkholders person og opklaringsarbejde, der er i centrum.

Bogdetaljer

Forlag
Hr. Ferdinand
Oversætter
Henrik Enemark Sørensen
Faustnummer
53494978
ISBN
9788793323643
Antal sider
354

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer