Black Jesus

En blind krigsveteran og en halt strippers umage kærlighedshistorie. Det lyder godt, men det er desværre en fælt kedsommelig omgang.

Lionel White aka ”Black Jesus”, tidligere udstationeret soldat i Irak, vender hjem til USA - blind, deprimeret og plaget af mareridt. Han flytter ind hos sin mor, der bor i en gammel mejeribil, og her sidder han så og sygner hen.

Parallelt følger vi Gloria, der er flygtet fra sin voldelige kæreste, som har banket hende, så hun nærmest ikke kan gå. Hun kører tværs over USA og ender oppe i Catskill Mountains, hvor hun knytter bånd til den blinde krigsveteran. Disse to, skadet på sjæl og legeme, finder sammen og evner på trods af al modgang at finde kærligheden, dér blandt ”white trash” og udstødte.

’Black Jesus’ er den sørgelige historie om, hvad krig gør ved mennesker, men den fænger ikke rigtigt. Jeg synes ikke, forfatteren formår at gøre de to hovedpersoners lidelser vedkommende. Ej heller er deres kærlighed særlig interessant. Han har en fæl evne til at idyllisere, altså på den der ”de fattige er godt nok fattige, men de holder sammen”-måden. 

’Black Jesus’ er den slags roman, der vil det så godt, men ender med at være utroværdig og småirriterende. Retfærdigvis kan jeg lige tilføje, at jeg har læse anmeldelser på forskellige amerikanske litteratursites, og amerikanerne elsker bogen.