Nu er de sidste tre af i alt seks forfattere nomineret. Den røde tråd gennem hele feltet er et historisk perspektiv og en leg med grænsen mellem fiktion og virkelighed.
Som om af Kristina Stoltz
I marts diskuteres Som om i romanklubben, og ligesom de to første nominerede, er den blandt årets bedste familieromaner. Stoltz væver på elegant vis et nutidsspor med forfatteren Fanny, hendes synsforstyrrelser og kvaler i ægteskabet sammen med et tilbageblik på opvæksten på Christianshavn med fri opdragelse i 1980'erne. Opvæksten rummede både stor kærlighed og en masse rod, især på grund af farens sidespring og skrøbelige sind. Fannys synsforstyrrelser på det ene øje forvrænger hendes blik på omverdenen, der også er ved at smuldre, og hun må vælge mellem sine børn og sin mand. Romanen er fremragende fortalt og smukt skrevet og bringer læseren helt tæt på Fannys følelser og refleksioner. Ud over at den rummer selvbiografiske elementer, kredser den med referencer til Knausgård om grænserne for autofiktion.
Haabet af Mich Vraa
1. april 2017 sættes debatten om Haabet af Mich Vraa i gang i romanklubberne. Netop den dato er det præcis 100 år siden, Danmark solgte de Vestindiske øer, og det gør denne barske og velkomponerede historie om Danmarks handel med slaver særdeles aktuel. I romanens ene spor følger vi skibsreder Frederiksen og hans datter Maria, som i 1803 sejler ud med fregatten' Haabet', men skibets kaptajn tvinger dem med på en illegal slavetransport. I et andet spor følger vi den idealistiske Mikkel Eide, der i 1820' erne vil skrive om slaveriet i bogen ’Den danske Forbrydelse’. Sammenstødene mellem kynisme og idealisme skildres nuanceret, og som læser rystes man af slavernes umenneskelige forhold på plantagerne og af de barske tilstande på slaveskibene. En både vigtig og stærkt medrivende roman om et mørkt kapitel i Danmarks historie.
Vivian af Christina Hesselholdt
I maj skifter vi spor til en kækt legende roman om den gådefulde gadefotograf Vivian Maier. Hun ernærede sig som barnepige for amerikanske familier fra 1950’erne og frem, mens hun tog tusindvis af fotografier af mennesker fra alle samfundslag på gaderne i Chicago og New York. Romanportrættet giver et fragmenteret billede af en både excentrisk og kontrolleret kunstner, der først blev berømt efter sin død - og nærmest ved en tilfældighed. Romanen fortælles af Vivian og af en vifte af personer, der var omkring hende: Blandt andre moderen, faderen og pigen Ellen, som hun var barnepige for, suppleret af fortælleren, der konstant driver gæk med læseren. Romanen er uhyre velskrevet og skriver sig fornemt ind i en af tidens nye tendenser, nemlig i romanform at skildre en autentisk person og sætte nye standarder for, hvordan fakta og fiktion kombineres i en skøn cocktail.
De tre første romaner i DR Romanklubben
Debatten om Kirsten Thorups hudløse og stærkt bevægende roman Erindring om kærligheden er netop gået i gang i Romanklubben. Romanen er en af årets mange gode familieromaner, og nerven i den er konflikterne i det livslange forhold mellem en mor og datter. Da kvinden Tara får barnet Siri og forsøger at opbygge en familie, formår hun ikke at skabe stabilitet og tryghed. Det betyder, at Siri i perioder bliver fjernet. Romanens skildring af Taras og datteren Siris ulidelige kampe tegner samtidig et skarpt billede af Taras sociale deroute. Tara forstår først sent, hvorfor hun aldrig havde opnået ’det gode liv’. Det var simpelthen ikke det liv, hun ønskede for sig selv, men det var det liv, Siri havde savnet i barndommen. Ud over at romanen på elegant vis kobler det personlige og det politiske, viser den de skred, der er sket i vores samfund fra 1970’erne frem til i dag.
Folkets skønhed af Merete Pryds Helle
Folkets skønhed, som diskuteres i klubberne i januar, er baseret på Pryds Helles egen slægtshistorie, og den rummer et nuanceret portræt af Marie, som er tegnet frit efter forfatterens mor og derfor også gør refleksioner om autofiktion nærværende. Romanen giver et skarpt og til tider hjerteskærende billede af Maries opvækst i 30’erne og 40’erne i et fattigt daglejerhjem på Langeland, hvor vold mod børn var hverdagskost, og undertrykkelse af følelser blev anset som den bedste måde at ruste børn til livet på. Marie flytter til hovedstaden med kæresten, hvor hun ender som hjemmegående, og netop de mange kvinder som ikke blev en del af frigørelsen er et vigtigt tema i dette store livsværk af en roman. Et stærkt og overbevisende portræt af Danmark det 20. århundrede.
Himlen under jorden af Niels Lyngsø
Den vidtfavnende Himlen under jorden kredser om forholdet mellem identitet, køn og seksualitet i et mix af genrer og med videnskab og lidenskab som omdrejningspunkter. Hovedpersonen er antropologen Nadia Nazir, søster til Hans-Peter fra Lyngsøs roman 'Min ukendte bror' fra 2015, og hun opholder sig i Paris' undergrund, katakomberne, i det seksuelt eksperimenterende kollektiv Sapiens. Romanen krydsklipper mellem tre forløb: Ud over Nadia Nazirs udvikling fra barn til voksen følger vi Hans-Peter på besøg hos de to søskendes døende far i Geneve, og endelig følger vi faderens aktiviteter i ungdommen med at udvikle atomsikre underjordiske sikringsrum under Den kolde krig. Det er en fascinerende encykoplædisk fortælling med alternative samlivsformer og fuld udfoldelse af seksualiteten som motor, som klubberne skal diskutere i februar.
De seks romaner vil blive diskuteret i bibliotekernes romanklubber i 35 byer og samtidig blive debatteret her på Litteratursiden i DR Romanklubben frem til maj 2017. Romanprisen bliver uddelt på dokk1 i Aarhus lørdag den 17. juni 2017.
Kommentarer