Af Jakob Aahauge
Om morgenen den 22. december 1849 stod Fjodor Dostojevskij side om side med sine medsammensvorne fra den såkaldte Petrasheyskycirkel og skulle henrettes ved skydning på Semyonovsky Plads. Dødsdommen blev læst højt, før bødlerne stillede sig op.
"Skoledrenge som slår en bonde ihjel bare for at prøve hvordan det er, er vore." Dostojevskij, 'Onde ånder'.
Henrettelsen af Dostojevskij afbrudt
Få minutter før henrettelserne skulle være eksekveret, blev de pludselig afbrudt, da en budbringer fra Tsar Nicholas I kom med meddelelsen, at dommene var blevet omstødt til arbejdslejrophold i Sibirien. I virkeligheden var aflysningen planlagt, og det hele var en ondsindet paradeforestilling sat i værk af tsaren. Den revolutionære gruppe Dostojevskij var engageret i, var ledet af den socialisten Mikhail Petrashevsky, og den karismatiske Nikolai Speshnev spillede en stor rolle.
Dostojevskij bliver sendt til Sibirien
Det efterfølgende ophold i Sibirien og oplevelsen på Semyonosky Plads fik stor betydning for Dostojevskijs liv og forfatterskab. Livet som fange i Sibiriens ubarmhjertige klima blev skildret i romanen 'Det døde hus' (1860).
Om Onde ånder
I 'Onde ånder' møder vi, hvad der kunne have været Petrasheyskycirklen i skikkelse af bl.a. Pjotr Stepánovitj, Nikolai Stavrogin, Sjàtov og Liputin. Pjotr Stepánovitj er gruppens kyniske leder. Romanens hovedperson er den kvindeforførende Nikolai Stavrogin, der har mange lighedspunkter med Nikolai Speshnev fra den virkelige verden. Varvara Petrovna sidder i intrigernes centrum og trækker i trådene i et forsøg på at få sin søn, Stavrogin, gift med den rigtige. Men lige rundt om hjørnet ligger Stavrogins store overraskelse, der for alvor får karakterernes facader til at krakelere.
Personerne drives langsomt ud mod kanten med hver deres motiver. Da gruppen begynder at terrorisere samfundet, kan den ikke længere holde sammen på sig selv. Sjàtov ønsker at forlade gruppen, hvilket gør Pjotr bange for, at han vil afsløre de resterende og deres revolutionære hensigter. Pjotr beordrer derfor Sjàtov myrdet. Planen er, at Kirillov skal tage ansvaret for mordet, idet han alligevel vil begå selvmord.
Pjotrs bedrag overfor gruppen bliver mere og mere udtalt, og råddenskaben i den revolutionære bevægelse kommer op til overfladen i takt med, at personerne bliver mere desperate og ekstreme i deres handlinger. Romanen udvikler sig til et opgør med den kyniske nihilisme, der viser sig ikke at være andet end selvdestruktiv.
Dostojevskijs karakterer
'Onde ånder' er en bog, der i fulde drag nyder godt af Dostojevskijs unikke evne til at skabe karakterer. Uanset om det er Pjotr, der udbreder sine nihilistiske og kyniske betragtninger, eller om det er Kirillov, der vil tage sit eget liv for at demonstrere sin selvrådighed og nyvundne frihed, efter at have mistet troen på Gud, så står de lyslevende foran læseren og udtaler deres replikker med ægte russisk blod løbende intenst i årerne.
'Onde ånder' er på alle måder en stor bog
Romanens længde (738 sider) gør, at man som læser kender personerne, når de for alvor kommer i vanskeligheder, og selv om den sine steder kan virke lang, giver det karaktererne en ekstra volumen, der kun er med til at gøre de mange skarpe øjeblikke endnu mere foruroligende.
Artiklen er skrevet i 2006 og opdateret og genpubliceret i 2021.
Kommentarer