Birgitte Bartholdy debuterede i 2003 med den meget roste "Med og uden mænd". Læs om det hårde slid, det er at skrive en roman og at skrive den om ... igen og igen.
Har du gået på forfatterskolen eller andre skriveskoler?
På Journalisthøjskolen tog jeg et tre-måneders kursus i at skrive fiktion. Det ligger næsten 18 år tilbage i tiden, og jeg fik da afsat tre noveller, en af dem kom med i en antologi. En anden god, uofficiel forfatterskole var mine seks-syv år som fiktionsredaktør på Alt for damerne. Især novellekonkurrencerne, hvor vi tog stilling til op mod 500 noveller i løbet af kort tid, var lærerige og gav indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der absolut ikke gør.
Hvordan har du arbejdet med din debutroman?
Jeg havde længe drømt om at skrive en roman, men syntes ikke, jeg havde tid. Jeg fik barn og arbejdede meget. Så mødte jeg til en fest en, der også gerne ville skrive. "Hvis man skriver en side om dagen, står man med 365 sider efter et år," sagde han, halvt i sjov. Af en eller anden grund gjorde det et stort indtryk på mig. Det var vist ikke faldet mig ind før, at jeg kunne tage små skridt ad gangen. Jeg skrev det første kapitel, det om Nina, der kommer hjem fra London og flytter ind hos sin mor og sin stedfar. Jeg kan ikke huske helt, hvad der inspirerede mig, for det ligger mange år tilbage. Ud af det voksede historien om moderne kvinde- og familieliv. I notesbøger nedkradsede jeg små stykker dialog og ideer til handling, og ind imellem, når jeg havde tid, skrev jeg ud fra mine notater på historien.
Da jeg blev gravid med tvillingerne og gik på orlov, havde jeg vel skrevet ca. halvdelen af bogen. Den anden halvdel skrev jeg under orloven. Mine piger sov mirakuløst meget - samtidig. Anden gang de sov i løbet af en dag, gav jeg mig selv lov til at skrive. Og hele tiden tog jeg små noter, nogle gange mens jeg samtidig kogte kartofler eller var i færd med at rense flaskesutter. Jeg havde masser af tid til at tænke og planlægge, mens jeg gav flaske, så når jeg endelig fik mulighed for at sidde ved computeren, tæskede jeg løs på tasterne, indtil jeg hørte det først grynt ude fra barnevognen. Det rigtig hårde træk kom, da jeg begyndte at arbejde igen og skrev manuskriptet igennem flere gange mere. Og da forlaget foreslog endnu en gennemskrivning - og endnu en. Der er ingen grund til at romantisere det at skrive under en barselsorlov. Kapitlerne fra den periode er dem, der er skrevet mest om.
Hvordan føltes det at få sit "hjertebarn" udgivet?
Fantastisk og skrækindjagende.
Hvorfra har du hentet din inspiration?
En ubændig trang til at træde ind i andres stuer, se ind i andre ansigter, høre, hvad de taler om, vide, hvad de tænker og føler. Små brudstykker af liv, nogen har fortalt mig om engang. Der er selvfølgelig nok også nogle spor af mig selv her og der og i en strøm under det hele, men jeg dur ikke til at skrive om mit eget liv, som i øvrigt også er ret udramatisk.
Hvis du skulle beskrive din roman med ét ord, hvilket ord skulle det så være?
Det kunne være familieskab. Eller venskab. Eller parforhold. Det er sørme svært at koge 320 sider ned til ét ord.
Går du med planer om at skrive en ny roman?
Ja, men hvor skal jeg dog få tiden fra?
af Gitte Buur Rasmussen og Lisbeth Larsen
Artikel
Med og uden mænd
Birgitte Bartholdy debuterede i 2003 med den meget roste "Med og uden mænd". Læs om det hårde slid, det er at skrive en roman og at skrive den om ... igen og igen.
Har du gået på forfatterskolen eller andre skriveskoler?
På Journalisthøjskolen tog jeg et tre-måneders kursus i at skrive fiktion. Det ligger næsten 18 år tilbage i tiden, og jeg fik da afsat tre noveller, en af dem kom med i en antologi. En anden god, uofficiel forfatterskole var mine seks-syv år som fiktionsredaktør på Alt for damerne. Især novellekonkurrencerne, hvor vi tog stilling til op mod 500 noveller i løbet af kort tid, var lærerige og gav indsigt i, hvad der fungerer, og hvad der absolut ikke gør.
Hvordan har du arbejdet med din debutroman?
Jeg havde længe drømt om at skrive en roman, men syntes ikke, jeg havde tid. Jeg fik barn og arbejdede meget. Så mødte jeg til en fest en, der også gerne ville skrive. "Hvis man skriver en side om dagen, står man med 365 sider efter et år," sagde han, halvt i sjov. Af en eller anden grund gjorde det et stort indtryk på mig. Det var vist ikke faldet mig ind før, at jeg kunne tage små skridt ad gangen. Jeg skrev det første kapitel, det om Nina, der kommer hjem fra London og flytter ind hos sin mor og sin stedfar. Jeg kan ikke huske helt, hvad der inspirerede mig, for det ligger mange år tilbage. Ud af det voksede historien om moderne kvinde- og familieliv. I notesbøger nedkradsede jeg små stykker dialog og ideer til handling, og ind imellem, når jeg havde tid, skrev jeg ud fra mine notater på historien.
Da jeg blev gravid med tvillingerne og gik på orlov, havde jeg vel skrevet ca. halvdelen af bogen. Den anden halvdel skrev jeg under orloven. Mine piger sov mirakuløst meget - samtidig. Anden gang de sov i løbet af en dag, gav jeg mig selv lov til at skrive. Og hele tiden tog jeg små noter, nogle gange mens jeg samtidig kogte kartofler eller var i færd med at rense flaskesutter. Jeg havde masser af tid til at tænke og planlægge, mens jeg gav flaske, så når jeg endelig fik mulighed for at sidde ved computeren, tæskede jeg løs på tasterne, indtil jeg hørte det først grynt ude fra barnevognen. Det rigtig hårde træk kom, da jeg begyndte at arbejde igen og skrev manuskriptet igennem flere gange mere. Og da forlaget foreslog endnu en gennemskrivning - og endnu en. Der er ingen grund til at romantisere det at skrive under en barselsorlov. Kapitlerne fra den periode er dem, der er skrevet mest om.
Hvordan føltes det at få sit "hjertebarn" udgivet?
Fantastisk og skrækindjagende.
Hvorfra har du hentet din inspiration?
En ubændig trang til at træde ind i andres stuer, se ind i andre ansigter, høre, hvad de taler om, vide, hvad de tænker og føler. Små brudstykker af liv, nogen har fortalt mig om engang. Der er selvfølgelig nok også nogle spor af mig selv her og der og i en strøm under det hele, men jeg dur ikke til at skrive om mit eget liv, som i øvrigt også er ret udramatisk.
Hvis du skulle beskrive din roman med ét ord, hvilket ord skulle det så være?
Det kunne være familieskab. Eller venskab. Eller parforhold. Det er sørme svært at koge 320 sider ned til ét ord.
Går du med planer om at skrive en ny roman?
Ja, men hvor skal jeg dog få tiden fra?
af Gitte Buur Rasmussen og Lisbeth Larsen
Kommentarer