Anmeldelse
Med og uden mænd af Birgitte Bartholdy
- Log ind for at skrive kommentarer
Det bedste ved denne roman er, at den er så utrolig let at gå til. Den fortæller om Nina, der ikke rigtig ved, om hun er til karriereliv eller kernefamilie, og om hendes familie og omgangskreds og alle deres forhold og forviklinger. Det er alt sammen meget underholdende, en smule uforpligtende og samtidig kommer handlingen en vending omkring nogle vigtige spørgsmål.
Nina er pludseligt kommet hjem fra sit højt betalte bankjob i London og har slået sig ned hos moderen og hendes mand. Ninas mor, Tessa, er overbibliotekar i en mindre by i Københavns omegn, bor sammen med Asger, ægtemand nr. 2, og sønnen Magnus - snart teenager. Lige efter Ninas hjemkomst forsvinder Asger sporløst, og nu går historien i gang i flere retninger.
Der er krimielementet: hvad havde Asger gang i? Var der noget med en stor gæld eller en mystisk lånehaj? Eller handlede det om kunstforfalskninger?
Og der er ’Bridget Jones-elementet’: Nina efterlod sin store kærlighed i London. Flotte Max fra finansverdenen med de sexede hvide skjorter. Hvad med ham? Og hvad med hendes gamle kæreste på faderens advokatkontor? Eller den kiksede lokaljournalist?
Stakkels Tessa får en depression og sygemelder sig, men hendes loyale og håndfaste personale sørger for, at hun ikke bliver fyret, og holder kommunaldirektøren stangen. Ninas søster, der bor på et fransk nonnekloster, er hjemme et smut og siger Nina nogle sandheder om, at alt skal foregå på hendes præmisser. Katrine, Ninas gamle skolekammerat, viser sig pludselig at være Asgers datter fra en fjern ungdom. I den sammenhæng får begrebet faderskab tildelt et hjørne i det kulørte familiebillede. Og så skal vi også lige omkring behovet for et barn og de skræmmende krav til livet med et nyt væsen.
Selvom det ligner en kliche, er det illustrativt, at Max beskriver familien som en Woody Allen-film uden lyd. Den danske sprogtone kan han nemlig ikke bruge til noget.
Bogen er en fint fungerende samling klichéer, måske er det en af grundene til, at den er så let at læse. Det hele handler om en hel almindelig familie, der ind imellem agerer lidt ualmindeligt. Og det er dejligt at høre om, for falder vi ikke alle sammen uden for rammerne af og til?
Gyldendal, 2003. 319 sider. Kr 298,-
- Log ind for at skrive kommentarer
Det bedste ved denne roman er, at den er så utrolig let at gå til. Den fortæller om Nina, der ikke rigtig ved, om hun er til karriereliv eller kernefamilie, og om hendes familie og omgangskreds og alle deres forhold og forviklinger. Det er alt sammen meget underholdende, en smule uforpligtende og samtidig kommer handlingen en vending omkring nogle vigtige spørgsmål.
Nina er pludseligt kommet hjem fra sit højt betalte bankjob i London og har slået sig ned hos moderen og hendes mand. Ninas mor, Tessa, er overbibliotekar i en mindre by i Københavns omegn, bor sammen med Asger, ægtemand nr. 2, og sønnen Magnus - snart teenager. Lige efter Ninas hjemkomst forsvinder Asger sporløst, og nu går historien i gang i flere retninger.
Der er krimielementet: hvad havde Asger gang i? Var der noget med en stor gæld eller en mystisk lånehaj? Eller handlede det om kunstforfalskninger?
Og der er ’Bridget Jones-elementet’: Nina efterlod sin store kærlighed i London. Flotte Max fra finansverdenen med de sexede hvide skjorter. Hvad med ham? Og hvad med hendes gamle kæreste på faderens advokatkontor? Eller den kiksede lokaljournalist?
Stakkels Tessa får en depression og sygemelder sig, men hendes loyale og håndfaste personale sørger for, at hun ikke bliver fyret, og holder kommunaldirektøren stangen. Ninas søster, der bor på et fransk nonnekloster, er hjemme et smut og siger Nina nogle sandheder om, at alt skal foregå på hendes præmisser. Katrine, Ninas gamle skolekammerat, viser sig pludselig at være Asgers datter fra en fjern ungdom. I den sammenhæng får begrebet faderskab tildelt et hjørne i det kulørte familiebillede. Og så skal vi også lige omkring behovet for et barn og de skræmmende krav til livet med et nyt væsen.
Selvom det ligner en kliche, er det illustrativt, at Max beskriver familien som en Woody Allen-film uden lyd. Den danske sprogtone kan han nemlig ikke bruge til noget.
Bogen er en fint fungerende samling klichéer, måske er det en af grundene til, at den er så let at læse. Det hele handler om en hel almindelig familie, der ind imellem agerer lidt ualmindeligt. Og det er dejligt at høre om, for falder vi ikke alle sammen uden for rammerne af og til?
Gyldendal, 2003. 319 sider. Kr 298,-
Kommentarer