I løbet af få år har Dorthe Nors fået et stort internationalt publikum. Hun oplever, at danskere er meget optagede af ét særligt aspekt i»Spejl, skulder, blink«, som læsere i andre lande er bedøvende ligeglade med.
Af Birgitte Rahbek. Artiklen har været bragt i Berlingske.
Da Dorthe Nors’ roman ”Spejl, skulder, blink” udkom i begyndelsen af 2016, var begejstringen blandt de danske anmeldere stor.
”Ganske enkelt fremragende”, ”en roman, der rammer tiden” og ”Dorthe Nors brillerer igen” lød det blandt andet fra de litterære kritikere på de store aviser. Flere af dem pegede også på, at ”Spejl, skulder, blink” meget vel kunne blive bogen, der ville få de danske læsere til at indse dét, som særligt amerikanerne opdagede, da hun for nogle år siden begyndte at få noveller trykt i førende amerikanske magasiner og fik kickstartet sin internationale karriere: Dorthe Nors er noget særligt.
Og et års tid efter udgivelsen kan forfatteren faktisk spore en forandring.
”Bogen har givet mig flere læsere i Danmark, og den helt store forskel på før og nu er, at jeg ved forskellige arrangementer og oplæsninger kan mærke, at publikum har læst min bog, for de stiller spørgsmål ind i bogen og til handlingen. Tidligere var det min oplevelse, at folk mødte op for at se, hvad jeg var for en, og at de først skulle til at lære mit forfatterskab at kende”, fortæller Dorthe Nors.
Spejl, skulder, blink handler om Sonja, der er midt i livet og ved at tage kørekort. Det går ikke så godt. Sonja kan ikke finde ud af at skifte gear, og hendes kørelærer har mere travlt med at tale om sig selv end at lære hende det. Og det er ikke kun gearstangen, som Sonja har problemer med at få magten over.
”Ligesom næsten alt andet, som jeg har skrevet, er ”Spejl, skulder, blink” en eksistentiel roman, der handler om overgangssituationer. Sonja har levet sig op i et hjørne, hvor hun hverken kan komme frem eller tilbage. Fremtiden har lukket sig, og fortiden er umulig at komme tilbage til. Det er en interessant eksistentiel situation at betragte en karakter i, fordi alle mennesker kan genkende dét at gå i stå og skulle håndterer en eksistentiel handlingslammelse, hvor der ikke er fri passage fremad”, siger Dorthe Nors.
Sonja bor på Vesterbro, men drømmer om barndommens landskaber i Vestjylland, og hun ser kørekortet som sin adgangsbillet til hjemstavnen. Den del af handlingen er blandt andet inspireret af Dorthe Nors’ egne oplevelser, og hun har i adskillige interviews fortalt om sin egen flytning fra København til Vestjylland.
”Det geografiske aspekt har også fyldt meget i Danmark, når jeg har talt om bogen. I udlandet betyder det ingenting. I andre lande går læserne direkte ned i bogens egentlige tema. I Sverige er den blevet læst som en kriseroman om et menneske, der er fanget. Det samme har været tilfældet i Tyskland, og jeg glæder mig til at se, hvad de bliver optaget af andre steder, og om der er andre end danskerne, der også går ind i en centraliserings- eller decentraliseringskritik. Jeg har virkelig oplevet, at det var noget, der kunne få folk op af stolene herhjemme, og at mange enten er meget for eller meget imod det urbane liv”, fortæller Dorthe Nors.
Da hun i 2013 begyndte på ”Spejl, skulder, blink”, var hun endnu en litterær hemmelighed. Hendes internationale gennembrud betød, at skriveprocessen trak noget ud, for hun fik pludselig travlt med at markedsføre sit forfatterskab på fremmede bogmarkeder, og i dag bruger hun en stor del af sin tid på at lave aftaler om interviews, oplæsninger, deltagelse i litteraturfestivaler og meget andet. Rettighederne til ”Spejl, skulder, blink” er på nuværende tidspunkt solgt til blandt andet USA, Frankrig, Sverige, Tyskland, Tjekkiet, Italien, Storbritannien, Holland, Norge og Ungarn.
”Gennembruddet har betydet meget for mig. Jeg kan love dig for, at det er noget sjovere, end da jeg blev læst af 500 mennesker. Dengang havde jeg en følelse af, at jeg skrev op ad en lidt meningsløs mur. Der er en vitalitet i at vide, at det man laver, rent faktisk når ud til nogle mennesker. Det er også et stort privilegium at blive læst mange steder, for i hvert land bliver man læst en lille smule anderledes”, fortæller Dorthe Nors.
Den store rækkevidde og opmærksomhed har også betydet, at Dorthe Nors er holdt op med at læse anmeldelser af sine bøger. Hun nøjes nu med at orientere sig i overskrifterne for at se i hvilken retning de peger.
”Sådan har det bestemt ikke altid været. Da der gik tre år imellem, at jeg anmeldt, slugte jeg anmeldelserne råt. Men i dag bliver jeg anmeldt uhyggeligt meget i mange forskellige lande. Hvis jeg skal æde alt det og arkivere det i mit hoved, så bliver det for meget. Det ville blive for selvoptaget, hvis jeg skulle sidde med en finger i navlen hele tiden”, siger Dorthe Nors, men de danske anmeldere og læserne vil hun meget gerne anderkendes af:
”Hjemmebanen er noget særligt. Det er lidt ligesom, at man gerne vil anerkendes af sin familie og have, at de synes, at man er dygtig. Det er lidt vigtigere end naboens mening. Man er også mere sårbar på hjemmebanen, fordi det er der, hvor man har sit udgangspunkt og sit sprog og kender alle koderne.”
Foto: Thomas Lekfeldt
Interviewet er tidligere blevet bragt i Berlingske Tidende.
Kommentarer