Abdel Aziz Mahmoud har skrevet »Hvor taler du flot dansk!« med inspiration fra Facebook. Bogen er hans personlige indspark i integrationsdebatten, som han mener mangler nuancer – og det er især mediernes og politikernes skyld.
Af Birgitte Rahbek. Artiklen har været bragt i Berlingske.
I årevis skrev den journalistuddannede Abdel Aziz Mahmoud små noter på sin mobil. Familieanekdoter, tanker, scener og oplevelser. Han havde ambitioner om, at de en dag skulle blive til en bog om at være førstegenerationsindvandrer i Danmark, og flere gange flirtede han med tanken om at gå i gang med projektet for alvor. Af forskellige årsager blev det bare ikke rigtig til noget.
Men da formanden for Grimhøj-moskéen i begyndelsen af 2015 udtrykte sin opbakning til Islamisk Stat i en TV-dokumentar, tog bogprojektet fart.
”Endnu engang blev muslimer bedt om at tage afstand til nogle tossede udtalelser, og det provokerede mig. Hele livet har jeg prøvet at bevise, at jeg er en del af jeres flok, men nogle mennesker udelukker mig pr. automatik og mener, at jeg er skyldig, indtil det modsatte er bevist. Jeg tænkte, at det var tid til at forsøge at få folk til at forstå, hvor uretfærdigt det er”, fortæller Abdel Aziz Mahmoud.
Abdel Aziz Mahmoud ville ikke nå sine læsere med argumenter. Han ville tage dem med på den rejse, som han selv har været på, for at få dem til at forstå, hvordan det er at være indvandrer i Danmark. Fra forældrenes flugt fra Libanon til asylcentret Næsseslottet i Holte, hvor Abdel Aziz Mahmouds to års fødselsdag blev fejret. Fra morens første forgæves forsøg på nabokontakt i Greve til varme venskaber i Middelfart, hvor falafler blev langet over ligusterhækken. Fra underlige madpakker og forsøg på at markere den danske jul til rutinemæssige afvisninger på de københavnske diskoteker.
”Jeg kalder min bog for en selvbiografisk debatbog, der med udgangspunkt i min egen og min families historie fortæller konstruktive historier om integration og prøver at komme med nogle bud på, hvordan vi kan komme videre i integrationsdebatten. Jeg synes, at en del af stemmerne i debatten har en tendens til enten at tale ned eller hen over hovedet på folk. Jeg prøver at være lidt selvironisk og grine af min egen familie og så liste nogle tørre fakta ind undervejs”, siger Abdel Aziz Mahmoud.
Hvor taler du flot dansk! anviser indirekte tre veje til integration: Naboskaber, kollegaskaber og venskaber. Og ud over beretninger fra familien Mahmouds danske liv rummer den blandt andet en række lister, for eksempel en kvikguide til gæstfrihed på dansk og arabisk, gode råd til at komme forbi dørmanden på et diskotek og en masse opslag fra de sociale medier.
”Jeg er nok en af de forfattere, der har læst færrest bøger. Jeg læser virkelig ikke ret meget, og jeg har skrevet min egen bog på en facebook-agtig måde. På Facebook finder man hurtigt ud af, hvad der fungerer og engagerer folk. Der er kontant afregning ved kasse ét. Da jeg gik på journalisthøjskolen, havde jeg også en anden stil end mange af de andre. Jeg var lidt kæk og ikke så formel”, fortæller Abdel Aziz Mahmoud.
Da Abdel Aziz Mahmoud arbejdede på ”Hvor taler du flot dansk!”, var han forbi tre forlag. De var alle interesserede i bogen. Efter udgivelsen tilbage i april 2016 har han været en hyppig stemme i integrationsdebatten, og hans familie har også lagt liv til den dokumentariske DR2-programserie ”Familien fra Lærkevej”, som følger Mahmoud-familiens hverdagsliv.
”Det lyder meget strategisk – og det er det også – men bogen har ikke været mit mål i sig selv. Den har været et middel til at blive inviteret til at tale om integration i forskellige sammenhænge,” siger Abdel Aziz Mahmoud, der oplever, at interessen for han synspunkter og input er stor. Når han holder foredrag, er folk generelt meget interesserede i høre, hvad de selv kan gøre for at fremme integrationen, og det korte svar er: Række hånden ud.
”Særligt unge mennesker er også meget interesserede i mediedagsordenen. Den optager også mig meget. Vi har et stort ansvar i medierne, meget større end vi tænker over i en travl dagligdag. Medierne er gode til at rapportere, men skal være bedre til at nuancere. Vi glemmer det samlede billede. Hvis man kigger ud over mediedækningen i løbet af et år, har der så været nok positive historier? Giver medierne et nuanceret billede af indvandrer- og integrationsområdet?”, spørger Abdel Aziz Mahmoud, som opfordrer folk til at være meget bevidste om også at sørge for at klikke på de positive historier om integration og indvandring, så de får alle nuancerne med:
”Nogle gange er jeg næsten selv blevet lullet ind i politikernes og mediernes fortællinger om, at indvandrere ikke er nogle ordentlige mennesker og er dårligt integrerede i det danske samfund. Og jeg oplever ofte en lidt besynderlig tilgang til os førstegenerationsindvandrere. Efter min bog blev udgivet, er jeg eksempelvis ofte blevet rost for, at jeg og resten af mine familie er nogle ordentlige mennesker, fordi vi er godt integreret og er blevet rigtige danskere. Og ja, mine forældre er ordentlige mennesker, men de er ikke ordentlige mennesker, fordi de er godt integreret og er blevet danskere. Mine forældre var ordentlige mennesker, inden de kom til Danmark.”
Interviewet er tidligere blevet bragt i Berlingske Tidende.
Kommentarer