Anmeldelse
William Sutcliffe: Indien tur/retur
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevares... William Sutcliffes »Indien tur/retur« er ikke stor romankunst, men sjældent har jeg moret mig så meget som under læsningen af den. Hvis du selv har prøvet at pakke rygsækken i perioden mellem den gymnasiale ungdom og næsten-voksen-verdenen med videregående uddannelse og rejst et eller andet vildt sted hen, så vil denne her letlæste bog ryge lige ind på tavlen.
Den 19-årige Dave bor i London. Alle hans venner skal på rygsæksrejse til u-lande, men Dave er kan ikke lide skidt, fattigdom og tyndskid. Men han brænder varm på Liz, som sværmer om Indien, karma, meditation og højere indsigt. Den vestlige verdens materialisme er blændværk. Tiggere og spedalske er sandheden.
Dave har absolut intet mod vestlig materialisme, og vil ikke til Indien, men da han meget gerne vil i bukserne på Liz, tager han med til Indien. Og så åbner William Sutcliffe ellers for satiren og beskriver unge generationers dannelsesrejser til Indien som et sammenkog af selvbedrag og hykleri. For selvfedmen trives blandt de rygsæksrejsende, der foragter charterturisme og pakkerejser. I virkeligheden vandrer de rygsæksrejsende i massevis i hinandens fodspor, spiser og sover de samme steder og ser de samme ting. De mener, de lærer lokalbefolkningen bedre at kende, men er i virkeligheden ret så ligeglad med den. Antihelten Dave kan ikke har svært ved at tilpasse sig de rejsendes påtages attituder. Han begriber ikke, hvorfor det er så megen prestige i at sove på billige og beskidte hoteller og i øvrigt blive overbegloet af hundredevis af indere. Da Liz hellere vil dyrke tantrisk sex med en indisk yogalærer, er han nødt til at skride og erkende: At de unge vesterlændinge nok rigtig skal ud og opleve verden og blive klogere, men i virkeligheden er mest interesseret i sig selv.
Bogen har på engelsk den langt mere sigende titel »Are you experienced?« og giver sig ikke ud for mere end det, den er. Det lidt poppede og kulørte omslag passer godt til en bog, hvor den litterære klimaks nås med beskrivelse af det at have diarré i over 30 graders varme – eller den indiske hotelejer, der bliver forfærdet over promiskuøse unge vesterlændinges bunkepul. Men det er morsomt, ærligt, og der er ingen påtagede fine litterære fornemmelser her.
William Sutcliffe: Indien tur/retur, 239 sider (Borgen).
- Log ind for at skrive kommentarer
Bevares... William Sutcliffes »Indien tur/retur« er ikke stor romankunst, men sjældent har jeg moret mig så meget som under læsningen af den. Hvis du selv har prøvet at pakke rygsækken i perioden mellem den gymnasiale ungdom og næsten-voksen-verdenen med videregående uddannelse og rejst et eller andet vildt sted hen, så vil denne her letlæste bog ryge lige ind på tavlen.
Den 19-årige Dave bor i London. Alle hans venner skal på rygsæksrejse til u-lande, men Dave er kan ikke lide skidt, fattigdom og tyndskid. Men han brænder varm på Liz, som sværmer om Indien, karma, meditation og højere indsigt. Den vestlige verdens materialisme er blændværk. Tiggere og spedalske er sandheden.
Dave har absolut intet mod vestlig materialisme, og vil ikke til Indien, men da han meget gerne vil i bukserne på Liz, tager han med til Indien. Og så åbner William Sutcliffe ellers for satiren og beskriver unge generationers dannelsesrejser til Indien som et sammenkog af selvbedrag og hykleri. For selvfedmen trives blandt de rygsæksrejsende, der foragter charterturisme og pakkerejser. I virkeligheden vandrer de rygsæksrejsende i massevis i hinandens fodspor, spiser og sover de samme steder og ser de samme ting. De mener, de lærer lokalbefolkningen bedre at kende, men er i virkeligheden ret så ligeglad med den. Antihelten Dave kan ikke har svært ved at tilpasse sig de rejsendes påtages attituder. Han begriber ikke, hvorfor det er så megen prestige i at sove på billige og beskidte hoteller og i øvrigt blive overbegloet af hundredevis af indere. Da Liz hellere vil dyrke tantrisk sex med en indisk yogalærer, er han nødt til at skride og erkende: At de unge vesterlændinge nok rigtig skal ud og opleve verden og blive klogere, men i virkeligheden er mest interesseret i sig selv.
Bogen har på engelsk den langt mere sigende titel »Are you experienced?« og giver sig ikke ud for mere end det, den er. Det lidt poppede og kulørte omslag passer godt til en bog, hvor den litterære klimaks nås med beskrivelse af det at have diarré i over 30 graders varme – eller den indiske hotelejer, der bliver forfærdet over promiskuøse unge vesterlændinges bunkepul. Men det er morsomt, ærligt, og der er ingen påtagede fine litterære fornemmelser her.
William Sutcliffe: Indien tur/retur, 239 sider (Borgen).
Kommentarer