Volvo lastvagnar - Erlend Loe

"Og dette er et felttog. Vi er soldater, der vil kæmpe til sidste mand.
Mod kompetencen. Mod dumheden.
For det er en krig, det derude.
Det er en krig."

Så pompøst slutter Erlend Loe sin første bog om Andreas Dopplers kamp mod kompetencen og dumheden. Nu skal budskabet udbredes til hele verden med Sverige som første stop.

Med den slutning in mente kan næste bog om Dopplers felttog virke som et antiklimaks, der er ikke megen krig, tapperhed og ideologi over den Doppler, vi møder et godt stykke inde i "Volvo Lastvagnar". Først præsenteres vi for bogens egentlige hovedpersoner: Maj Britt, hashrygende olding og Proletar med stort P, med forbud mod at holde undulater, og hendes svorne fjende, den jævnaldrende von Borring, godsejer, fugleelsker og Spejder med stort S. Ikke helt prototyperne på svenske pensionister!

Doppler er nået så langt i sin renselsesproces at han er ved at nå sit mål: ”at blive ingenting. at være ingenting og ikke at gøre nogen ting", men hvad sker der med et tomrum? Det fyldes op. Hvad Dopplers tomrum fyldes op med, bliver overladt til de to svenske pensionister i en række rablende morsomme episoder.

En fjerde hovedperson er forfatteren, der i stigende grad blander sig, forklarer og diskuterer skriveprocessen med læseren, samt forsyner kapitlerne med en eller flere forklarende noter, der forvirrer mere end de forklarer. Det er ikke mindst her, Loes naivistiske stil slår igennem, se f.eks. her:

"** ang. at Doppler løber som bare pokker
En årvågen læser vil måske reagere på, at Doppler for ikke så længe siden vrikkede om på foden og måtte støttes af von Borring etc., så hvordan kan han så nu pludselig løbe som bare pokker? Jeg (som skriver dette) har desværre ikke noget godt svar på dette spørgsmål. For at sige det, som det er, havde jeg vist glemt det, men da jeg lige før læste teksten igennem [...]"

Og så fortsætter han over stok og sten om emnet ankelskader fra fodboldspillere, lægevidenskab over egne erfaringer til "Brideshead Revisited" og det engelske universitetssystem og uendeligt meget mere.

Men hvor kommer titlens svenske lastbilkoncern så ind i billedet?, vil den årvågne læser af denne anmeldelse sikkert spørge. Af årsager, som opklares i bogen, står der en langturs-truck i Maj Britts lade, og den spiller en ikke lille rolle i denne rablende morsomme og underfundige roman, der ligesom "Doppler" fortjener at blive læst af mange.

2. del af Doppler