Anmeldelse
Vitello begynder i skole af Kim Fupz Aakeson
- Log ind for at skrive kommentarer
Klar, parat, skolestart! Vitello er blevet skoleklar i denne billedbog, som giver et humoristisk indblik i første skoleår. Når man kender Vitello, ved man, at det bliver alt andet end kedeligt.
Bøger om skolestart er en god måde at forberede kommende skolebørn på, hvad de kan forvente. Første skoledag er en helt særlig dag, der afføder sommerfugle i maven og masser af spørgsmål og tanker. For hvad laver man egentlig i skolen? Hvem skal man sidde ved siden af, og hvornår skal madpakken spises? Sådan er det også for Vitello, der har fået et spritnyt penalhus med dinosaurer og en skoletaske med rumskibe. Faktisk er han så spændt på at begynde i skole, at han til sin mors store fortrydelse står op hele 4 timer før nødvendigt på den store dag.
Da Vitello kommer hen på skolen og finder sin plads, er han først noget utilfreds med, at det ikke er Kamma, han skal sidde ved siden af. Han skal også lige lære at række hånden i vejret, når han vil sige noget, og mor insisterer på, at han selv prøver at smøre madpakken. Det gider Vitello ikke, indtil han finder de helt rigtige ingredienser i køleskabet. Han er (selvfølgelig) også lidt af en prøvelse for læreren i matematik og til løbetræning i idræt. Der er en helt masse bogstaver, der skal læres, og klassen skal både på udflugt og spille teater - og så får Vitello også lus.
Med Vitello er der aldrig noget, der går helt som planlagt, for han er kæk, energisk og fuld af gode idéer, der ofte bringer ham i vanskeligheder. Historien formidler med den sædvanlige charme og humor, hvordan det kan opleves at begynde i skole, og Vitellos noget egenrådige tilgang til skolelivet kan ikke undgå at aktivere smilemusklerne. Som altid er det Niels Bo Bojesen, der står bag den velkendte, udtryksfulde og levende streg.
Bogen er delt op i 18 korte kapitler, der skildrer små og store episoder undervejs i Vitellos første skoleår. Det er derfor ikke en lang sammenhængende historie, men snarere en række enkeltstående nedslag, der tilsammen kommer godt omkring de emner, rutiner, forventninger og krav, som livet som skolestarter byder på. Bagerst er der en guide til forældrene, der viser, hvilke bogstaver der er særligt fokus på, og som man kan gå på jagt efter i de forskellige kapitler, samt en lille notits om Vitellos tilblivelseshistorie.
’Vitello begynder i skole’ er oplagt som udgangspunkt for både gode grin og samtaler om, hvad skolelivet kan byde på.

Kommentarer