Anmeldelse
Villads fra Valby har fødselsdag af Anne Sofie Hammer
- Log ind for at skrive kommentarer
Villads er på spil igen, og denne gang har han fødselsdag i charmerende fortælling for de 4-9 årige, der bringer læserne vidt omkring fra banankage til menneskets oprindelse.
Villads fra Valby har fødselsdag, og det er mandag. Han er noget fortørnet over, han skal i skole på sin fødselsdag, for det har han jo ikke været de sidste par år, det er simpelthen for underligt. Men når man nu sådan har fødselsdag og bliver et år ældre, så kan man nemt komme til at spekulere på mange ting; hvor mange år andre mennesker er, hvor mange år man KAN blive og hvad tiden egentlig er for en sjov størrelse.
Villads formår, trods skuffelsen over at skulle i skole, at få en god fødselsdag, hvor den banankage han har med til klassen ligeledes bringer mange refleksioner frem. Det ender ud i et væddemål omkring menneskets oprindelse. For kan det virkelig være rigtigt, at alle mennesker stammer fra aber? Villads har nemlig selv set et billede, fra da han blev født. Helt lyserød og slet ikke nogen abe.
Som altid er det en fornøjelse at få et indblik i Villads fra Valbys travle liv. Og denne skønne fødselsdagbog er så pudsig, charmerende og lige på børnekornet, at man skraldgriner som voksen og nikker eftertænksomt med som barn. Som da Villads og hans venner får fortalt, at det er meget lang tid siden, mennesker lignede aber: ”Gad vide hvad de andre aber tænkte, dengang nogle af aberne pludselig blev til mennesker, ” sagde Mads, da de var færdige med kagen. Det syntes Villads også var lidt mærkeligt at tænke på. Det måtte have været virkelig underligt både for aberne og for dem, der pludselig blev til mennesker. ”Næsten som hvis en af éns venner pludselig blev forvandlet til en hest,” sagde Anna .
Illustrationerne er en vigtig del af en billedbog, og som vanligt er det Dina Gellerts streg, der perfekt fanger den frække Villads og de situationer, han kommer i. Alle børn fra 4 og helt op til 8-9 år vil have glæde af denne historie. Der er fart over feltet, og der sker noget, de nemt kan relatere til og snakke med om. I morges spurgte min 7-årige f.eks. ud af det blå og helt uafhængigt af bogen: ”Mor, har du nogensinde været en menneskeabe?” Jeg tror, vi tager Villads fra Valby til godnatlæsning i aften!

Kommentarer