Bog

Villads fra Valby på sommerferie

Af (
2015
)

Anmeldelse

Villads fra Valby på sommerferie af Anne Sofie Hammer

01 dec.15

Villads fra Valby er færdig med 0. klasse og har sommerferie. Han glæder sig, men ind imellem kan det godt være lidt kedeligt, men så er det godt, han har en god fantasi.

Af Jim Højberg

Så er der kommet endnu et sjovt bind om den gode Villads fra Valby. Selv om han gør sig umage for at undgå det, er der dømt ulykker og uheldige situationer, når Villads er på banen. Selvfølgelig kommer han til at slå en rude i naboens nye drivhus i stykker, da de leger vandkamp, og selvfølgelig tipper han Fridas mor i vandet, da han er ude at sejle i kano med Fridas familie. Men udover grinet er der også plads til andre følelser, som da Villads vil udspionere sin far og bliver væk. Så kan selv den bedste spion godt komme til at græde.

’Villads fra Valby på sommerferie’ er en fin, episodisk højtlæsningsbog, som børn fint kan identificere sig med, og når Villads igen-igen har lavet en ulykke, vil de fleste nok få et lille stik i maven. Men man kommer til at holde af den gode Villads. Bøgerne er illustreret med en humoristisk streg af Dina Gellert.

Bogdetaljer

Forlag
Høst
Faustnummer
51759443
ISBN
9788763839655
Antal sider
100

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer