En uomgængelig og velskrevet dystopisk roman om, hvordan idealisme, penge og magt gennemstrømmer en globaliseret verden og forandrer mennesker og systemer.
'Verdens skygge' er en global roman, der i tre spor fra 1980’erne til i dag fortæller om, hvordan idealisme, politik, magt og penge gennemstrømmer verden og forvandler strukturer og mennesker. Det er rystende læsning at være inde i maskinrummet på tre forskellige organisationer, der starter idealistisk, men på hver sin måde ødelægges af egne blinde vinkler, penge, magt og grådighed. De menneskelige relationer er skrøbelige, og det er tilsyneladende let at udnytte naive mennesker. De tre spor tørner sammen i en apokalypselignende ødelæggelse. Det er ikke den letteste bog, jeg har læst, men én af de meget vigtige, der fortæller om en globaliseret, kynisk verden.
Første spor starter i Israel i 1985, hvor den lidt naive Gavriel Mantzur begynder at arbejde for en rig amerikansk jøde i organisationen ”Jødiske stiftelse for demokrati.” De skaber forbindelser mellem unge i USA og Israel, men arbejdet udvikler sig til en stor velgørende pengemaskine.
I spor to, der er fortalt af en anonym fortæller, har Christopher i London en drøm om et brændende bjerg af stearinlys. Visionen udmønter sig i en bevægelse startet af en flok utilpassede unge. De vil forandre verden og starte en verdensomspændende strejke, der skal omfatte en milliard mennesker. Datoen er 11.11. De er imod den eksisterende orden og vil ramme både kultur og finansverdenen. Hvad der skal sættes i stedet for er lidt uklart. Men alle metoder er legale.
Spor tre består af en mail- og sms-korrespondance mellem lederne af en global political-consulting organisation, Mayo, Steinbeck & Vanderslice (MSV). Firmaet opererer over hele verden og hjælper med valgkamp, medie- og krisestyring. De er i deres grundværdi idealistiske og arbejder for demokrati i verden, men én af deres medarbejdere, Daniel Kay, er forsvundet. Han har tilsluttet sig de unges 11.11.
De tre spor, der hver især er en roman i romanen med hver sin fortællemåde, tørner sammen på spektakulær vis. Men inden da har vi fået en dyb indsigt i enkelte personers bevæggrunde, hvordan kløften mellem idealer og virkelighed umærkeligt forandrer sig, og hvordan magt og grådighed sætter ødelæggende spor. Romanen stiller nogle vigtige spørgsmål om globaliseringens vilkår. ” Der er ikke noget sted, det har der aldrig været, og vi ønskede os heller ikke et, og hvis vi har haft et sted, var det måske ikke sket alt sammen.”
Det er en overbevisende troværdig roman om verden i dag, velskrevet og intellektuel med referencer til bl.a. Balzac, som om nogen har skildret pengenes betydning for relationer og magtforhold. Jeg vil holde godt øje med Nir Barams forfatterskab og dermed blive klogere på verden.
Nir Baram er født i 1976 i Jerusalem og anses i dag for at være arvtager til den israelske nobelprismodtager Amos Oz (1939-2018). På dansk findes også Gode mennesker fra 2014.
Kommentarer