Anmeldelse
Ulven fra Beograd af Robert Goddard
- Log ind for at skrive kommentarer
Robert Goddard er tilbage med en forrygende krimi-thriller om kirurgen Edward Hammond, som må indse, at man altid indhentes af fortiden synder.
Kirurgen Edward Hammond lever det gode liv uden økonomiske problemer. Tretten år tidligere blev han skilt fra sin hustru, som kort efter døde på tragisk vis. Hammond har næsten har glemt, at han kort før skilsmissen, som ville have kostet ham dyrt, tog imod et lukrativt tilbud om i al hemmelighed at udføre en levertransplantation på den serbiske general Dragan Gazi, leder af den berygtede gruppe ”Ulvene” i Beograd.
Nu sidder Gazi for krigsforbrydertribunalet i Haag, og Hammond kontaktes af hans datter, som vil have hjælp til få Gazis formue frigivet. Hvis Hammond nægter at hjælpe, vil hun sørge for, at hans fortid bliver kendt. Hun antyder endog at have beviser for, at han skulle have bestilt et mord på sin hustru.
Det bliver en hæsblæsende og dramatisk historie, der på vanlig Goddard-vis driver Hammond fra sted til sted. Som læser har man langt hen ad vejen tillid til antihelten Hammond, der virker som inkarnationen af den vederhæftige læge, der – ikke tager, men redder liv, og som har svært ved at sige nej, når nogen beder om en tjeneste. Han er skildret så britisk, at man næsten kan se hans tweedjakke og velpudsede sko.
Undervejs må Hammond dog spørge sig selv, om han var for naiv, da han troede, at turen til Beograd kunne holdes hemmelig. Som Gazis datter siger: ”Ingen vil tro på, at De har været så dum”.
Handlingsforløbet er flydende og virker så tilpas sandsynligt, at man køber hele historien. En historie om, hvad mennesker er i stand til at gøre for penge og for at hytte deres eget skin. Goddard løfter dog den moralske pegefinger: Man ikke kan løbe fra fortiden.
Krigen i Eksjugoslavien med de efterfølgende afsløringer af ufattelige grusomhed, der har resulteret i nag og mistillid befolkningsgrupperne imellem, er et tema, som flere forfattere har brugt på forskellig vis. Nævnes kan bl.a. Thomas Kangers krimi ’Englebjerget’ og Birgithe Kosovic’ erindringsroman ’Det dobbelte land’.
Robert Goddards store forfatterskab er af svingende kvalitet. Jeg synes ’Fra billede til billede’ er noget af det bedste, han har skrevet, men ’Ulven fra Beograd’ er også en rigtig page-turner.

Kommentarer