Anmeldelse
Ting der bliver væk
- Log ind for at skrive kommentarer
Billedbogen er blevet til i samarbejde mellem to af de allerbedste historiefortællere og behandler eksistentielle temaer som håb, tab og venskab.
Aksel er ensom. Hans bedste ven Bosse er flyttet til Australien med sin familie, og i skolen er der ingen andre, som Aksel passer sammen med. Aksel savner Bosse hver dag. ”Jeg går forbi Bosses gamle hus når jeg skal i skole. Jeg går forbi Bosses gamle hus når jeg skal hjem fra skole”. Aksel føler sig tom indeni, og de voksne forstår ingenting, hverken hans forældre eller hans lærer Katrine.
Aksel tænker over, hvad man virkelig burde kunne købe, når noget er forsvundet, og det er ”En ny bedste ven”. En dag holder der en rød bil i carporten ved Bosses gamle hus, og der står en fremmed dreng i vinduet. Han kan gøre sig skeløjet. Det kan Aksel også. De kommer begge til at smile.
Teksten i ’Ting der bliver væk’ er både klog, poetisk og humoristisk. Kim Fupz Aakeson gør brug af gentagelser, som forstærker Aksels følelser. Aksel kan ikke finde trøst hos nogen i familien, det virker som om, ingen kan huske, at de nogensinde har været triste.Morfaren på plejehjemmet med den dryppende næse og det triste og tomme blik ligner en, der er på vej ind i sig selv, og det spekulerer Aksel også over, om han er.
Stian Holes billeder er en blanding mellem det naturlige og det digitale, og detaljerne afslører en masse elementer fra hverdagen. Billederne balancerer mellem det kendte og det ukendte, rigtig mange detaljer, eller nærmest ingen, lys og mørke, så beskueren kan følge med enten på dynamisk tur i detaljernes verden eller hvile øjnene under en rolig godnatlæsning sammen med Aksel og hans mor. Ofte er baggrunden nedtonet, så opmærksomheden på det væsentlige skærpes, for eksempel på sidste side, hvor Aksels navn for første gang afsløres på den kolde rude.
Forfatter og illustrator tager os i hånden ved at lade den fremmede, der kan blive en ven, dukke op til slut. Det er dejligt at tro på, at alting løser dig til sidst, hvad enten man er 5 år eller 85. Sidste år udgav makkerparret den smukke billedbog Klovnen der bare ikke var særlig sjov.
- Log ind for at skrive kommentarer
Billedbogen er blevet til i samarbejde mellem to af de allerbedste historiefortællere og behandler eksistentielle temaer som håb, tab og venskab.
Aksel er ensom. Hans bedste ven Bosse er flyttet til Australien med sin familie, og i skolen er der ingen andre, som Aksel passer sammen med. Aksel savner Bosse hver dag. ”Jeg går forbi Bosses gamle hus når jeg skal i skole. Jeg går forbi Bosses gamle hus når jeg skal hjem fra skole”. Aksel føler sig tom indeni, og de voksne forstår ingenting, hverken hans forældre eller hans lærer Katrine.
Aksel tænker over, hvad man virkelig burde kunne købe, når noget er forsvundet, og det er ”En ny bedste ven”. En dag holder der en rød bil i carporten ved Bosses gamle hus, og der står en fremmed dreng i vinduet. Han kan gøre sig skeløjet. Det kan Aksel også. De kommer begge til at smile.
Teksten i ’Ting der bliver væk’ er både klog, poetisk og humoristisk. Kim Fupz Aakeson gør brug af gentagelser, som forstærker Aksels følelser. Aksel kan ikke finde trøst hos nogen i familien, det virker som om, ingen kan huske, at de nogensinde har været triste.Morfaren på plejehjemmet med den dryppende næse og det triste og tomme blik ligner en, der er på vej ind i sig selv, og det spekulerer Aksel også over, om han er.
Stian Holes billeder er en blanding mellem det naturlige og det digitale, og detaljerne afslører en masse elementer fra hverdagen. Billederne balancerer mellem det kendte og det ukendte, rigtig mange detaljer, eller nærmest ingen, lys og mørke, så beskueren kan følge med enten på dynamisk tur i detaljernes verden eller hvile øjnene under en rolig godnatlæsning sammen med Aksel og hans mor. Ofte er baggrunden nedtonet, så opmærksomheden på det væsentlige skærpes, for eksempel på sidste side, hvor Aksels navn for første gang afsløres på den kolde rude.
Forfatter og illustrator tager os i hånden ved at lade den fremmede, der kan blive en ven, dukke op til slut. Det er dejligt at tro på, at alting løser dig til sidst, hvad enten man er 5 år eller 85. Sidste år udgav makkerparret den smukke billedbog Klovnen der bare ikke var særlig sjov.
Kommentarer