Anmeldelse
Stur stur nummer af Kim Fupz Aakeson
- Log ind for at skrive kommentarer
Sørgmunter historie om savnet af en far og følelserne, når illusionerne brister, sætter sig mellem to stole, hvad angår sværhedsgrad og format.
Fupz Aakeson er som altid en god formidler af de svære følelser, som børn kan bære rundt på indeni. Denne gang er det en sørgmunter historie om et barns ensomhed og savnet efter en far og i baggrunden en bekymret alenemor, som forsøger at beskytte sit barn. Der er lidt ekstra for den voksne læser gemt i morens kropssprog og i alt det, hun undlader at sige, som også fortæller en hel del.
Det er ufrivilligt morsomt, når moren siger ”din far er en klovn”, og læseren godt ved, hvad hun egentlig mener med det. Illustrator og tegneseriegrafiker Sofie Louise Dam er et nyt bekendtskab indenfor billedbøger, hvor inspirationen fra tegneserier skinner igennem. Overraskende nok emmer grafikken af retro stemning, både i illustrationerne af miljøet og i farvekombinationerne. Ord og billeder går godt i hånd i formidlingen af et vedkommende emne, men desværre sætter bogen sig mellem to stole, hvad angår sværhedsgrad og format.
Drengen Robin får et postkort fra sin ukendte far, der gerne vil besøge ham. Moren er i tvivl om det er en god ide. Robin forestiller sig, hvordan hans far mon er: måske er han en astronaut eller arkæolog. Men hans mor siger bare, at hans far er en klovn. Mens Robin venter på sin far, sidder han i vinduet og ser ned på gadens børn, der leger med hinanden. Robin kender ingen af dem. Men så kommer hans far endelig op af gaden, og Robin skynder sig ud for at møde ham. Og det er virkelig en klovn, der gør sin entre med masser af fest, farver og ballade. Robin prøver at fange farens opmærksomhed, men han har mere travlt med sine klovnenumre og med at imponere alle gadens børn. Så giver han Robin et kram og vinker farvel. De andre børn synes, at Robins far er for sjov. men Robin føler sig underligt tom indeni. Men så spørger børnene, som han nu har lært lidt bedre at kende, om han vil ud og lege.
Det er svært at vurdere, hvilken aldersgruppe, der vil få mest ud af historien. Jeg kan godt have mine tvivl om, hvorvidt mindre børn er i stand til at fange den underliggende tematik i historien. De vil ganske givet bare se det som en historie om en sjov klovn fuld af numre, og det vil kræve en del dialog for at hjælpe barnet videre til at danne en forbindelse til egen situation og følelser. Større børn vil ganske givet opfange historiens underliggende tematik, men her er formatet billedbog fejlcastet til målgruppen i min optik. Når det er sagt, så tager bogen et vigtigt emne op og italesætter de svære og måske endda tabuiserede følelser, der kan opstå hos børn, der vokser op uden en far.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sørgmunter historie om savnet af en far og følelserne, når illusionerne brister, sætter sig mellem to stole, hvad angår sværhedsgrad og format.
Fupz Aakeson er som altid en god formidler af de svære følelser, som børn kan bære rundt på indeni. Denne gang er det en sørgmunter historie om et barns ensomhed og savnet efter en far og i baggrunden en bekymret alenemor, som forsøger at beskytte sit barn. Der er lidt ekstra for den voksne læser gemt i morens kropssprog og i alt det, hun undlader at sige, som også fortæller en hel del.
Det er ufrivilligt morsomt, når moren siger ”din far er en klovn”, og læseren godt ved, hvad hun egentlig mener med det. Illustrator og tegneseriegrafiker Sofie Louise Dam er et nyt bekendtskab indenfor billedbøger, hvor inspirationen fra tegneserier skinner igennem. Overraskende nok emmer grafikken af retro stemning, både i illustrationerne af miljøet og i farvekombinationerne. Ord og billeder går godt i hånd i formidlingen af et vedkommende emne, men desværre sætter bogen sig mellem to stole, hvad angår sværhedsgrad og format.
Drengen Robin får et postkort fra sin ukendte far, der gerne vil besøge ham. Moren er i tvivl om det er en god ide. Robin forestiller sig, hvordan hans far mon er: måske er han en astronaut eller arkæolog. Men hans mor siger bare, at hans far er en klovn. Mens Robin venter på sin far, sidder han i vinduet og ser ned på gadens børn, der leger med hinanden. Robin kender ingen af dem. Men så kommer hans far endelig op af gaden, og Robin skynder sig ud for at møde ham. Og det er virkelig en klovn, der gør sin entre med masser af fest, farver og ballade. Robin prøver at fange farens opmærksomhed, men han har mere travlt med sine klovnenumre og med at imponere alle gadens børn. Så giver han Robin et kram og vinker farvel. De andre børn synes, at Robins far er for sjov. men Robin føler sig underligt tom indeni. Men så spørger børnene, som han nu har lært lidt bedre at kende, om han vil ud og lege.
Det er svært at vurdere, hvilken aldersgruppe, der vil få mest ud af historien. Jeg kan godt have mine tvivl om, hvorvidt mindre børn er i stand til at fange den underliggende tematik i historien. De vil ganske givet bare se det som en historie om en sjov klovn fuld af numre, og det vil kræve en del dialog for at hjælpe barnet videre til at danne en forbindelse til egen situation og følelser. Større børn vil ganske givet opfange historiens underliggende tematik, men her er formatet billedbog fejlcastet til målgruppen i min optik. Når det er sagt, så tager bogen et vigtigt emne op og italesætter de svære og måske endda tabuiserede følelser, der kan opstå hos børn, der vokser op uden en far.
Kommentarer