Anmeldelse
Strømme af Vagn Predbjørn Jensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Vagn Predbjørn Jensen har taget læseren med en tur på landet i sidste halvdel af det 19. århundrede - ikke bare en søndag, hvor solen skinner. Der skal arbejdes hårdt for at overleve, men der er også lyspunkter i form af kærlighed, venskab og religion.
Titlen "Strømme" er flertydig og i virkeligheden meget dækkende. Slutningen af 1800-tallet er en tid, hvor der flyder mange nye strømme i Danmark kulturelt og religiøst såvel som industrielt. Og strømmene i vandet hvor der fiskes, fører både fisk og lig med sig….
Romanen følger tre familier fra Egense på Sydfyn, præstens, Kirstens, og Jens’ familier, hvis skæbner bliver vævet sammen.
Den unge, kønne bondepige, Kirsten, bliver hemmeligt kæreste med præstesønnen, Morten. Det forhold får Mortens moder dog snart sat en stopper for, og heldigvis inden Kirsten bliver med barn. Kirsten må alligevel betale for sin brøde med forvisning til den lille ø Hjortø.
Kirsten og Morten holder forbindelsen, men må dog snart se sig adskilt ikke blot af afstanden mellem Mortens studier i København og Kirstens fæsteplads på Hjortø, men også af helt forskellige livssyn hvad angår religion og ægteskab. Morten fjerner sig mere og mere fra sin barndoms idealer og bliver tiltrukket af de nye strømninger med ligeværd mellem mænd og kvinder og frie kærlighedsforhold, og troen på religionen mister han helt.
Kirsten bliver i stedet gift med Jens, som længe har kigget langt efter hende, og går et slidsomt liv i møde som fiskerkone.
Persontegningerne er desværre for diffuse til rigtigt at fænge og give liv til karaktererne, forfatteren vil fortælle så meget på kort tid, og det går ud over troværdigheden.
Der flyder mange nye strømme – og Vagn Predbjørn Jensen vil gerne flyde lidt med dem alle. Han slynger om sig med datidens store kulturnavne; Brandes, I.P. Jacobsen osv. men uden rigtig at få defineret, hvad de står for. Men forholdet mellem Kirsten og Morten (mellem land og by) belyser meget fint den store forskel der har været, hvor begreber som ateisme og frie forhold må have stået i skarp kontrast til livet på landet.
Den sørgelige konklusion for Kirsten og Morten er, at selvom Morten gerne vil følge de nye strømme, så kan han ikke uden videre løbe fra sin arv og slægtens "forbandelse". I hvert fald formår hverken Morten med sine store ambitioner eller Kirsten at kaste forældrenes åg af sig og blive til noget andet og mere, end forældrene var.
En roman der primært henvender sig til det ældre publikum og til folk med lokalhistorisk interesse for det sydfynske. Tiderne Skifter, 2004. 217 sider. Kr 278,-
Anbefaling af Vandspejlet
Anbefaling af Stendyret
Anbefaling af En af dagene
Vagn Predbjørn Jensens forfatterside
- Log ind for at skrive kommentarer
Vagn Predbjørn Jensen har taget læseren med en tur på landet i sidste halvdel af det 19. århundrede - ikke bare en søndag, hvor solen skinner. Der skal arbejdes hårdt for at overleve, men der er også lyspunkter i form af kærlighed, venskab og religion.
Titlen "Strømme" er flertydig og i virkeligheden meget dækkende. Slutningen af 1800-tallet er en tid, hvor der flyder mange nye strømme i Danmark kulturelt og religiøst såvel som industrielt. Og strømmene i vandet hvor der fiskes, fører både fisk og lig med sig….
Romanen følger tre familier fra Egense på Sydfyn, præstens, Kirstens, og Jens’ familier, hvis skæbner bliver vævet sammen.
Den unge, kønne bondepige, Kirsten, bliver hemmeligt kæreste med præstesønnen, Morten. Det forhold får Mortens moder dog snart sat en stopper for, og heldigvis inden Kirsten bliver med barn. Kirsten må alligevel betale for sin brøde med forvisning til den lille ø Hjortø.
Kirsten og Morten holder forbindelsen, men må dog snart se sig adskilt ikke blot af afstanden mellem Mortens studier i København og Kirstens fæsteplads på Hjortø, men også af helt forskellige livssyn hvad angår religion og ægteskab. Morten fjerner sig mere og mere fra sin barndoms idealer og bliver tiltrukket af de nye strømninger med ligeværd mellem mænd og kvinder og frie kærlighedsforhold, og troen på religionen mister han helt.
Kirsten bliver i stedet gift med Jens, som længe har kigget langt efter hende, og går et slidsomt liv i møde som fiskerkone.
Persontegningerne er desværre for diffuse til rigtigt at fænge og give liv til karaktererne, forfatteren vil fortælle så meget på kort tid, og det går ud over troværdigheden.
Der flyder mange nye strømme – og Vagn Predbjørn Jensen vil gerne flyde lidt med dem alle. Han slynger om sig med datidens store kulturnavne; Brandes, I.P. Jacobsen osv. men uden rigtig at få defineret, hvad de står for. Men forholdet mellem Kirsten og Morten (mellem land og by) belyser meget fint den store forskel der har været, hvor begreber som ateisme og frie forhold må have stået i skarp kontrast til livet på landet.
Den sørgelige konklusion for Kirsten og Morten er, at selvom Morten gerne vil følge de nye strømme, så kan han ikke uden videre løbe fra sin arv og slægtens "forbandelse". I hvert fald formår hverken Morten med sine store ambitioner eller Kirsten at kaste forældrenes åg af sig og blive til noget andet og mere, end forældrene var.
En roman der primært henvender sig til det ældre publikum og til folk med lokalhistorisk interesse for det sydfynske. Tiderne Skifter, 2004. 217 sider. Kr 278,-
Anbefaling af Vandspejlet
Anbefaling af Stendyret
Anbefaling af En af dagene
Vagn Predbjørn Jensens forfatterside
Kommentarer