Spurv af Anna Jacobina Jacobsen

Anna Jacobina Jacobsen kan fortælle en historie, der får læseren til fysisk at mærke både smerte og en lille glæde.

'Spurv' er en sælsom fortælling om en pige, hendes far, der ligner Elvis, og en mærkelig spurvefugl. Hovedpersonens far har været buschauffør, og han sang Elvis-sange for passagererne, men nu kører han ikke bus længere. Der var engang, hvor han sang 'Love me tender’ i bussen, og to passagerer tog det meget bogstaveligt, og pigen er helt sikker på, at damen blev gravid lige der. 

Nu har faren ingen bus, ingen rytme og præcision, og der er efterhånden en del flasker i lejligheden. Moster kommer af og til med kusinernes aflagte tøj, og så bliver faren helt svedig i hænderne. En dag flytter spurven Edith ind. Edith synger kun om natten, fylder rigtigt meget i deres liv og taber sine fjer overalt. Farens øjne bliver mere og mere fjerne. Lige indtil den dag hvor pigen og far stikker Edith ihjel med en gaffel og steger hende i ovnen.

I begyndelsen virker historien lykkelig, men ret hurtigt ser man, at den syngende far ikke er så lykkelig. Han sover ikke om natten og er helt ude af den rytme, som han var så glad for, da han kørte bus. Da spurven Edith, Edith Piaf måske, flytter ind, synger hun triste sange om natten, og faren drikker mere og mere. Samtidig ser man illustrationer af, hvordan flasker og snavset service flyder overalt. Datteren søger trøst i det IKEA-katalog, som hun skatter højt og gemmer under sin hovedpude. Da hun har fået nok, kæmper hun mod den frygtelige fugl, der er ved at få dem til at gå til grunde og sætter sine sorte kløer i hende i et grumt favntag. Men heksefuglen Edith ender i ovnen som i et andet eventyr, og pigen danser med sin far.

I ’Spurven’ er det barnet der handler, ligesom i ’Mof og muren’, som Anna Jacobina Jacobsen har illustreret. Ingen voksne gør noget aktivt for at få livet tilbage på sporet.

Anna Jacobina Jacobsens udtryksfulde illustrationer med de særlige ansigter er genkendelige og kan sætte mange følelser i gang. Fuglen får mig til at tænke på skovheksene i Ronja Røverdatter.

Bogen henvender sig til børn ned til 5 år, men til den aldersgruppe kræver den formidling. Ellers bliver den for uhyggelig. Den indeholder stof, man kan gå i dybden med i mange timer. Anna Jacobina Jacobsen er heldigvis ikke bange for noget som helst. Hun tør skabe bøger, der handler om det svære og tabuiserede.