Anmeldelse

Sommerfugledalen. Et requiem af Inger Christensen

Kommentarer

1 kommentar
AfLars Bjødstrup
tir, 11/04/2017 - 10:02

Kære Anne-GretheOgså jeg har stor forkærlighed for Inger Christensens forfatterskab. Meget stor. Og jeg er meget begejstret for netop Sommerfugledalen. Et requiem, som jeg ved flere lejligheder har skrevet om gennem mit studium, og som mine elever bliver 'udsat' for i min undervisning.Derfor tillader jeg mig at skrive til dig, for faktisk er der et par misforståelser i din ellers udmærkede anmeldelse:Du tæller 14 digte - men der er faktisk 15. Og dette er ret vigtigt i en sonetkrans, da sonet nr. 15, Mestersonetten, består af første vers fra de øvrige 14. Inger Christensen har selv fortalt i et interview, hvordan hun med sine studerende i Tyskland blev opmærksom på, at netop dette hyldestdigt/denne sonet kunne anvendes som en Mestersonet. Hele digtcyklussen er således opstået baglæns, kan man sige: først sonet nr. 15, derefter de første og øvrige sonetter.Du kalder sonetterne for digte og understreger endda dette: Og ja, de er digte, men de er sonetter, netop fordi de opfylder betingelserne for en sonet: to strofer á fire vers og to strofer á tre vers inklusive de indlagte krav til rim og rytme. Derfor vil det være mere præcist at kalde dem sonetter - navnlig fordi din anmeldelse er på et åbent forum, hvor også mindre erfarne læsere kommer.Jeg håber, du ser min gode intention bag denne henvendelse - og jeg glæder mig til igen at fordybe mig i rim, rytme og livserfaringen fra Inger Christensen i den kommende tid med mine elever.Mange hilsnerLars

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer