Anmeldelse
Som ringe i vandet
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet og indsigtsfuld ungdomsroman sætter spot på præstationsangst og det at være ung i en hæsblæsende verden.
’Som ringe i vandet’ er en selvstændig fortsættelse af Fra ild til aske. Begge bøger er en del af serien ’Det ingen ser’, hvor forfatteren i hver bog sætter fokus på alt det der kan foregå bag facaden, at et smil på læben sagtens kan skjule skriget, der presser på.
I bogen her kommer vi bag facaden på William, der havde en birolle i den første bog. Han har altid haft styr på tingene og været dygtig i skolen. Det er bare sådan, det er i hans familie. Der er høje forventninger. Men gymnasiet er anderledes og kræver en del mere end folkeskolen. William regner ud, at han knapt nok har tid til at sove, endsige have noget fritid, hvis han skal kunne holde det høje karaktergennemsnit. Og han har da slet ikke tid til at have en kæreste, selvom han er håbløst forelsket i den smukke Tanja.
Presset og de dalende karakterer gør, at William får sværere og sværere ved at hænge sammen, både psykisk og fysisk. Hans omverden må dog helst ikke vide, hvor slemt det står til, så han skubber dem fra sig og gør alle mulige krumspring for at undgå at blive trukket med ned i den hvirvlende malstrøm, mens en udvej føles uendeligt langt væk.
Forfatteren har igen begået en velskrevet og indsigtsfuld roman om at være ung i en hæsblæsende verden, hvor det nogle gange kan være svært at stoppe op og mærke sig selv og jorden under fødderne. Læseren lever med og føler alle Williams følelser på egen krop. Emnerne er højaktuelle, om præstationsangst, generel angst og de skyhøje forventninger man kan have til sig selv – og tror andre har til én. Men der er heldigvis også virkelig dejlige beskrivelser af venskab, kærlighed og den befriende lettelse ved at turde åbne op, når man har det svært. Og heldigvis har William et godt netværk, når det gælder. Alt i alt en dejlig læseoplevelse, skrevet i et let og ubesværet sprog og med masser af følelse.
Hvis man ikke har læst ’Fra ild til aske’, så kan man glæde sig over, at der bag i ’Som ringe i vandet’ er de tre første kapitler fra bogen om Tony, Williams bedste ven.

Kommentarer