Anmeldelse
Solen går sin gang af Ernest Hemingway
- Log ind for at skrive kommentarer
Hemingways mesterværk af en debut skildrer den rastløshed, der drev den unge lev stærk, dø ung-generation efter 1. Verdenskrig.
"I tilhører alle en fortabt generation" er Gertrude Stein citeret for at have sagt om alle de "lev stærkt dø ung-typer", der færdedes i de parisiske kunstner og skribent-kredse i mellemkrigstiden. I den gruppe finder vi den amerikanske reporter, Jake, der lever af at skrive hjem til amerikanske blade og er glad for vandre- og fisketure. Og resten af tiden går på caféerne ved imellem adskillige drinks at udrede diverse kærlighedsforhold. Alt sammen noget, der ligger tæt op af Hemingways eget liv. Heldigvis har jeg netop med fornøjelse genlæst 'Der er ingen ende på Paris', der handler om Hemingway og hans første kone Hadleys lykkelige år i Paris i 20’erne, så stemningen og tonen er present. Dén bog kan også anbefales i denne sammenhæng.
Jake er kommet tilbage fra 1. Verdenskrig med en skade, der forhindrer ham i at have et seksuelt aktiv liv, så forelskelsen i den engelske Brett Ashley, en pige med fuld fart på liv og forbrug af mænd, vækker kun smerte og længsel. Jake tager sammen med en gruppe af de desillusionerede amerikanere til den årlige festival i den spanske by Pamplona. Her udfoldes karakterernes insisterende livsnyderi med intens druk og tyrefægtning.
Brett har sin kæreste med, men det forhindrer hende ikke i at have en lille affære med en af fyrene, som tager det hele alt for alvorligt. Da hun så oveni i skandalen får øjnene op for den yngste og lækreste af tyrefægterne, som Jake hjælper hende med at få fat på, ender det hele i kaos.
Nok siges det, at klassikere er de bøger, alle kender, men ingen har læst. Jeg tror ikke, at det gælder for Hemingways debutroman. Den må læsere da kende! Den er farverig, fyldt med karakterer med mange lag, den er spændende, og så kunne Hemingway jo skære helt ind til benet. Det er alle de uskrevne ord, som giver atmosfæren. Den atmosfære som gør, at man aldrig glemmer denne bog. Hvis du allerede har læst bogen, så er den en genlæsning værd. Hvis du endnu har den til gode, så grib den i dag!
- Log ind for at skrive kommentarer
Hemingways mesterværk af en debut skildrer den rastløshed, der drev den unge lev stærk, dø ung-generation efter 1. Verdenskrig.
"I tilhører alle en fortabt generation" er Gertrude Stein citeret for at have sagt om alle de "lev stærkt dø ung-typer", der færdedes i de parisiske kunstner og skribent-kredse i mellemkrigstiden. I den gruppe finder vi den amerikanske reporter, Jake, der lever af at skrive hjem til amerikanske blade og er glad for vandre- og fisketure. Og resten af tiden går på caféerne ved imellem adskillige drinks at udrede diverse kærlighedsforhold. Alt sammen noget, der ligger tæt op af Hemingways eget liv. Heldigvis har jeg netop med fornøjelse genlæst 'Der er ingen ende på Paris', der handler om Hemingway og hans første kone Hadleys lykkelige år i Paris i 20’erne, så stemningen og tonen er present. Dén bog kan også anbefales i denne sammenhæng.
Jake er kommet tilbage fra 1. Verdenskrig med en skade, der forhindrer ham i at have et seksuelt aktiv liv, så forelskelsen i den engelske Brett Ashley, en pige med fuld fart på liv og forbrug af mænd, vækker kun smerte og længsel. Jake tager sammen med en gruppe af de desillusionerede amerikanere til den årlige festival i den spanske by Pamplona. Her udfoldes karakterernes insisterende livsnyderi med intens druk og tyrefægtning.
Brett har sin kæreste med, men det forhindrer hende ikke i at have en lille affære med en af fyrene, som tager det hele alt for alvorligt. Da hun så oveni i skandalen får øjnene op for den yngste og lækreste af tyrefægterne, som Jake hjælper hende med at få fat på, ender det hele i kaos.
Nok siges det, at klassikere er de bøger, alle kender, men ingen har læst. Jeg tror ikke, at det gælder for Hemingways debutroman. Den må læsere da kende! Den er farverig, fyldt med karakterer med mange lag, den er spændende, og så kunne Hemingway jo skære helt ind til benet. Det er alle de uskrevne ord, som giver atmosfæren. Den atmosfære som gør, at man aldrig glemmer denne bog. Hvis du allerede har læst bogen, så er den en genlæsning værd. Hvis du endnu har den til gode, så grib den i dag!
Kommentarer